Sammenfatning
Eik Banki P/F (”banken”) var moderselskabet i koncernen, der bl.a. bestod af banken selv og datterbanken Eik Bank Danmark A/S. Koncernen som helhed forfulgte i perioden 2004 - 2008 en vækststrategi. Moderbanken øgede i denne periode sine udlån med ca. 100 pct., hvoraf størstedelen af forøgelsen var i 2007. Datterbanken øgede sine udlån i perioden, bl.a. gennem opkøb, med ca. 600 pct. Datterbanken havde også den største forøgelse i 2007 med ca. 150 pct.
Som konsekvens af vækststrategien opbyggedes der i datterbanken en betydelig eksponering mod fast ejendom og byggeri. En eksponering, som efter Finanstilsynets opfattelse skete i forståelse med moderbanken. I takt med, at flere af disse lån blev så store, at datterbanken ikke selv kunne bevilge disse inden for lovens rammer, bevilgede moderbanken såkaldte aflastningsgarantier, dvs. den bevilgede de dele af lånene, som datterbanken ikke selv kunne. Datterbankens høje eksponering mod fast ejendom og byggeri var således et strategisk valg for hele koncernen.
Endvidere finansierede banken også direkte ejendomme beliggende uden for Danmark.
Udover koncernens eksponering mod fast ejendom og byggeri opbyggede banken i perioden 2006-2010 et betydeligt engagement med fonden Eik Grunnurin, som ejede størstedelen af banken. Engagementet udgjorde ved halvåret 2010 mere end 20 pct. af bankens basiskapital. De aktiver, som fonden erhvervede for provenuet af lånet, var i vidt omfang solgt fra den daværende sparekasse til fonden og var af ringe bonitet, hvorfor fonden i realiteten dækkede lånet med bankens egne aktier. Banken og fonden havde sammenfaldende bestyrelser.
Reglerne er efterfølgende ændret, så det ikke længere er muligt at have bestyrelsessammenfald mellem et institut og dets ejerfond, netop for at imødegå uhensigtsmæssighederne ved at den samme bestyrelse kan beslutte handler og bevilge lån hertil mellem to selvstændige selskaber.