Indledning
Finanstilsynet var i juni 2013 på ordinær inspektion hos Ulfborg-Hind Herreders Brandassuranceselskab for Løsøre, Gensidig (”Ulfborg”).
På inspektionen blev selskabets væsentlige områder gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. Inspektionen omfattede bl.a. selskabets forretningsmodel, ledelsesstruktur, forsikringsforretning, kapitalforhold, opgørelse af det individuelle solvensbehov og revision.
Sammenfatning og risikovurdering
Ulfborg tilbyder forsikring mod løsørebrand, begrænset til brand-, lyn- og kortslutningsskader for private og mindre erhvervsdrivende. Selskabet har eksisteret siden 1841 og har ca. 550 medlemmer.
Selskabet har en enkel forretningsmodel og forventer ikke at vokse. Der foretages ingen markedsføring af selskabet.
Finanstilsynet har givet selskabet en risikooplysning om, at der på baggrund af aldersfordelingen i sel-skabets bør fokuseres på selskabets fremtid/generationsskifte.
Selskabet har pr. 2013-05 opgjort sit individuelle solvensbehov til 2.562 mio. kr., mens basiskapitalen er opgjort til 24.723 mio. kr. Kravet til basiskapitalens størrelse er opgjort til 17,3 mio. kr. Dette medfører at selskabets overdækning i forhold til kapitalkravet er på 1,4. Overdækningen i forhold til det individuelle solvenskrav er 9,6.
Selskabet bliver ikke omfattet af det kommende Solvens II-regelsæt.