Indledning
Finanstilsynet var i marts-maj 2015 på inspektion i Sparekassen Vendsyssel. Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle sparekassens væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der blev lagt størst vægt på de områder, der havde den største risiko.
Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassens forretningsmodel er baseret på traditionelle ind- og udlånsprodukter til kunder primært nord for Limfjorden, og i mindre omfang i København. Sparekassens eksponering overfor landbrug ligger over gennemsnittet for sammenlignelige institutter. Udlånet til landbrug udgør således 19,2 procent mod 11,0 procent i sammenlignelige institutter. Sparekassen har en pæn basisindtjening, hvilket blandt andet er opnået ved en vis risikovillighed.
Sparekassen Vendsyssel er siden ultimo 2010 fusioneret med Sparekassen Limfjorden og Sparekassen Hvetbo A/S, og sparekassens balance dermed vokset fra 11,0 til 12,7 mia. kr. pr. ultimo 2014. Efterfølgende er der sket en fusion med Hals Sparekasse. Det er Finanstilsynets vurdering, at der på kreditområdet er behov for at styrke det administrative set up, så det passer til sparekassens nuværende størrelse.
På inspektionen gennemgik Finanstilsynet de 77 største udlån, 315 udlån udtaget ved stikprøve samt alle udlån til bestyrelse og direktion. Gennemgangen viste, at der blandt de store udlån er en forholdsvis lav andel med normal god bonitet. Boniteten af den øvrige portefølje er bedre, men har ligeledes en ikke ubetydelig andel af udlån med svaghedstegn. Det er Finanstilsynets vurdering, at sparekassen er villig til at påtage sig ikke ubetydelige kreditrisici for derved at opnå en højere indtjening. Samtidigt er der fortsat en svag samfundsøkonomisk udvikling i sparekassens primære markedsområder.
Finanstilsynet fandt, at behovet for yderligere nedskrivninger opgjort pr. 31. marts 2015 var 146,2 mio. kr. større end opgjort af sparekassen. Mernedskrivningerne kan i et vist omfang knyttes til udfordringerne for landbruget, men kan også tilskrives, at sparekassens nedskrivningspraksis i for mange tilfælde er for mekanisk og hældende til at være optimistisk.
Finanstilsynet vurderede herudover værdien af en række af sparekassens egne ejendomme. Dette resulterede i et samlet nedskrivningsbehov på 20,2 mio. kr. i forhold til den bogførte værdi pr. 31. marts 2015.
Finanstilsynets inspektion viste, at de skriftlige procedurer, herunder kreditpolitik, instrukser og forretningsgange på kreditområdet ikke er tilfredsstillende. I forhold til sammenlignelige institutter er de skriftlige procedurer noget under niveau. Der blev konstateret flere fejl og mangler som følge heraf, og sparekassen fik derfor påbud om at forbedre området.
Sparekassen fik påbud om, at bestyrelsens forretningsorden skulle præciseres samt at protokolleringer fra revisionsudvalgs- og bestyrelsesmøder skulle forbedres. Ligeledes fik sparekassen påbud om at udbygge rapporteringen til bestyrelsen, således rapporteringen har et fokus og omfang, der er tilpasset sparekassens nuværende størrelse.
Sparekassen fik påbud om, at retningslinjerne til direktionen skulle præciseres på en række punkter, herunder en udbygning af risikomål for opgørelse af renterisici, der dog for nærværende er af forholdsvis begrænset størrelse.
Sparekassen havde pr. 31. marts 2015 opgjort solvensbehovet til 10,6 procent. Efter indregning af Finanstilsynets observationer er solvensbehovet opgjort til 10,9 procent. Sparekassens faktiske solvens efter mernedskrivninger og værdireguleringer af ejendomme udgjorde 15,3 procent pr. 31. marts 2015.
Sparekassens solvensmæssige overdækning opgjort pr. 31. marts 2015 faldt således til 4,4 procentpoint, der var tæt på sparekassens målsætning på 4 procentpoint.