Indledning
Finanstilsynet har foretaget en gennemgang af nyudlån mv. i Middelfart Sparekasse. Formålet var at vurdere sparekassens risikovillighed i forbindelse med nyudlån mv. og vurdere det grundlag, som sparekassen foretog sine bevillinger af udlånene ud fra. Undersøgelsen er foretaget i 4. kvartal 2014.
Gennemgangen var et led i en tværgående undersøgelse, hvor samme tema blev undersøgt i 13 andre pengeinstitutter. Baggrunden er, at Finanstilsynet har konstateret, at erhvervslivets og husholdningernes lave efterspørgsel efter lån i kombination med pengeinstitutternes forbedrede kapital- og fundingforhold har skærpet konkurrencen. Dette er i udgangspunktet positivt, men det kan også indebære en risiko for slækkelse af kreditstandarderne ved nyudlån, fx i form af at kunders egenfinansiering, pantsætning og kautioner reduceres i et omfang, som væsentligt forøger pengeinstituttets risiko.
Sammenfatning og risikovurdering
Finanstilsynet havde til inspektionen udvalgt 59 af sparekassens bevillinger af udlån i perioden juli 2013 – juni 2014. Det omfattede udlån til små og mellemstore erhvervsvirksomheder samt finansiering af udlejningsejendomme. Endvidere gennemgik Finanstilsynet udvalgte dele af sparekassens kreditpolitik og forretningsgange.
Før bevilling af udlån udarbejder sparekassen en indstilling med beskrivelse af låneformålet, kundens økonomiske forhold, de stillede sikkerheder og risiciene ved kunden. Finanstilsynet vurderede, at kvaliteten af sparekassens kreditindstillinger i mange tilfælde var mangelfuld og ikke levede op til reglerne for bevilling af udlån eller til sparekassens egne retningslinjer. Finanstilsynet vurderer, at sparekassens kreditindstillinger er ringere end markedsstandarderne på området.
Finanstilsynet konstaterede mange eksempler på, at der ikke var udarbejdet egentlige kredit/-risikoanalyser, at sparekassen ikke havde forholdt sig aktivt til kundernes gældsserviceringsevne, ligesom der var utilstrækkelige analyser af den reelle drift, likviditetsfrembringelsen og de anvendte værdiansættelser. Sparekassen fik derfor påbud om at sikre en tilfredsstillende kvalitet af kreditindstillingerne.
Sparekassen fik ligeledes påbud om at forbedre de interne kontroller med henblik på at sikre et fyldestgørende bevillingsgrundlag og om at sikre, at der altid foreligger bevillinger i tilknytning til etablering af udlån.
Finanstilsynet finder, at sparekassens risikovillighed generelt er højere end andre mindre og mellemstore pengeinstitutters. Sparekassen har en forholdsvis ekspansiv strategi, og antallet af bevillinger til nye kunder i undersøgelsesperioden var højere end i sammenlignelige institutter. Derudover vurderede Finanstilsynet, at sparekassen på en række udlån ikke havde foretaget reelle vurderinger af de faktiske risici, og derfor vurderes disse bevillinger at være uforsigtige.
Finanstilsynet gav sparekassen en risikooplysning om de betydelige risici, der er forbundet med en kombination af høj risikovillighed i form af vækst som følge af etablering af nye filialer og mangelfulde kreditindstillinger.
Et pengeinstituts bestyrelse skal vedtage en kreditpolitik, hvor pengeinstituttets ønskede kreditrisikoprofil skal fremgå. Bevilling af udlån skal ske i overensstemmelse med kreditpolitikken. Finanstilsynet konstaterede at ca. hver tredje bevilling havde en kreditrisiko, der lå uden for den gældende kreditpolitik, uden at dette var nærmere begrundet i kreditindstillingerne. Endvidere var hovedreglerne i kreditpolitikken uden nærmere stillingtagen fraveget i en række tilfælde, hvorved der er risiko for, at der er bevilget eksponeringer, som ikke er i overensstemmelse med bestyrelsens ønsker.
På den baggrund fik sparekassen påbud om at præcisere kreditpolitikken, samt i videre omfang efterleve kreditpolitikkens retningslinjer for de ønskede kreditrisici.
Middelfart Sparekasse-koncernen har opgjort sit solvensbehov pr. 31. december 2014 til 8,6 procent. Den faktiske solvens pr. 31. december 2014 er af sparekassen opgjort til 14,7 procent. Undersøgelsen gav anledning til, at Finanstilsynet påbød sparekassen at revurdere sit individuelle solvensbehov i lyset af undersøgelsens resultater.