Indledning
Formålet var at undersøge bankens risikovillighed ved nyudlån til finansiering af ejer- og andelsboliger i vækstområder samt at vurdere bankens beslutningsgrundlag og overholdelse af kreditpolitik og forretningsgange.
Vækstområder var afgrænset til København og omegnskommuner samt Aarhus kommune. Temainspektionen fandt sted som led i en tværgående undersøgelse af de fem største banker (SIFI bankerne).
Sammenfatning og risikovurdering
Finanstilsynet havde udvalgt 300 bevillinger af nyetablerede eller forhøjede boligudlån med pant i ejer- og andelsboliger, som banken selv skulle gennemgå efter nærmere anvisninger. På baggrund af bankens registreringer udvalgte Finanstilsynet tilfældigt 50 bevillinger og gennemgik disse.
Finanstilsynet udstedte i januar 2016 en vejledning om forsigtighed i kreditvurderingen ved boligudlån i vækstområder. Alle de undersøgte lån var bevilget i perioden 1. januar - 31. oktober 2015, dvs. før vejledningen.
Det meget lave renteniveau og de senere års prisstigninger på boliger i vækstområder indebærer, at der er risiko for væsentlige prisfald på disse boliger. Ved bevilling af boligudlån i vækstområder skal pengeinstitutterne derfor være særligt opmærksomme på, at kunderne har en robust økonomi. Gennemgangen af bevillingerne gav indtryk af, at banken i 2015 ikke havde haft tilstrækkelig fokus herpå.
Finanstilsynet vurderede, at bankens risikovillighed i 2015 var højere end gennemsnittet for de undersøgte banker.
Bankens kreditpolitik var kortfattet og havde nogle ret generelle betragtninger, der kun i meget begrænset omfang vedrørte privatkunder. Bankens retningslinjer for kundernes risikoprofil var primært udtrykt i meget få hovedregler og nogle supplerende risikobetragtninger i forretningsgangen (kreditguiden).
På trods af at banken havde meget få hovedregler, afveg de udvalgte bevillinger fra mindst én af disse i knap 90 pct. af tilfældene. Bl.a. accepterede banken – ligesom de andre undersøgte banker – i mange tilfælde en højere gældsfaktor end anbefalet i forretningsgangen. Gældsfaktoren er kundens samlede gæld divideret med kundens årlige bruttoindkomst. Det store omfang af afvigelser indebærer en risiko for, at banken på grund af konkurrencesituationen i vækstområderne har foretaget bevillinger, som afviger fra bestyrelsens ønsker. Det bemærkes dog, at andelen af bevillinger med afvigelser fra hovedreglerne havde været lavere, hvis alle bankens nybevillinger var omfattet af undersøgelsen. Det skyldes, at Finanstilsynet inden udvælgelsen havde fravalgt de mest robuste kunder.
Finanstilsynet kunne således konstatere, at bestyrelsens kreditpolitik ikke definerede den ønskede risikoprofil, og at de få hovedregler ikke blev fulgt i praksis. Banken fik derfor påbud om at sikre, at kreditpolitikken tager stilling til den ønskede risikoprofil.
Finanstilsynet vurderede, at bankens beslutningsgrundlag generelt var bedre end hos andre af de undersøgte banker, idet beslutningsgrundlaget havde gode beskrivelser af kundeforholdet. Der var dog mange fejl eller mangler i beslutningsgrundlaget, og disse var væsentlige i 13 pct. af bevillingerne. Fejl og mangler vedrørte fx beregningen af rådighedsbeløbet og formuen. Banken fik derfor påbud om at sikre, at beslutningsgrundlaget forbedres, så kreditbeslutninger træffes på et retvisende og tilstrækkeligt grundlag.
Bankens medarbejdere havde under visse forudsætninger mulighed for at anvende forenklede kreditprocesser, hvor der ikke var krav om beregning af kundens rådighedsbeløb. Finanstilsynet vurderede, at bankens kriterier for at anvende de forenklede kreditprocesser generelt ikke sikrede, at kunderne var tilstrækkeligt robuste, og i særdeleshed ikke i forbindelse med belåning af boliger i et vækstområde. Banken fik derfor påbud om at tilpasse processerne, så beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt.