Sammenfatning og risikovurdering
Undersøgelsen viste, at klassifikationsprocessen i Sparekassen Kronjylland grundlæggende foregik på samme måde som i andre pengeinstitutter. Sparekassen havde endvidere i lighed med andre institutter valgt, at der ikke gennemføres kontrol af den fastlagte klassifikationen forud for bevilling og effektuering af nye eksponeringer. Dette gav risiko for, at klassifikationen ikke er korrekt, og at nye lån og kreditter gives med en højere risiko end ønsket.
Sparekassen gennemførte forskellige kontroller og stikprøver med henblik på at minimere denne risiko. Dette skete, dels ved at have en instruks om, at bevillinger foretaget på højere niveau skal omfatte en vurdering af klassifikationens rigtighed, dels ved gennemførsel af stikprøvekontroller af gennemførte klassifikationer i sparekassens interne kontrolgruppe.
Sparekassen blev anbefalet at operationalisere arbejdsbeskrivelsen for vurderingen af, om klassifikationen er retvisende ved bevilling, så det klart fremgår, hvad vurderingen skal omfatte.
Sparekassens stikprøvekontroller af gennemførte klassifikationer var i nogen grad koncentreret mod store eksponeringer. Sparekassen skal derfor være opmærksom på risikoen for, at for høj vægtning af nogle delporteføljer og områder kan medføre manglende compliance i forhold til ledelsesbekendtgørelsens bestemmelser om repræsentativitet og tilvejebringelse af en høj grad af sikkerhed i kontrollerne.
Med baggrund i det modtagne materiale og den gennemførte undersøgelse vurderede Finanstilsynet, at sparekassen i sine forretningsgange og arbejdsbeskrivelser ikke i tilstrækkelig grad havde opstillet specifikke rammer for og krav til, hvordan kontrollen med klassifikation skal gennemføres. Sparekassen havde besluttet, men endnu ikke implementeret specifikke og operationelle mål for kvaliteten af den samlede risikoklassificering, herunder toleranceværdier for omfanget af mangler og fejlklassifikationer. Sparekassens praksis på området svarede ikke til god praksis.
Sparekassens retningslinjer for klassifikation fastslog, at kundernes klassifikation løbende skal testes, når der kommer nye oplysninger om kunderne. Der er endvidere en årlig reklassifikation af alle egentlige erhvervsengagementer. Forretningsgangen på området fremstod overordnet, og sparekassen blev anbefalet at gøre forretningsgangen for klassifikation mere specifik og operationel med henblik på at sikre, at alle medarbejdere handler korrekt på information om kunderne, der kan have indflydelse på klassifikationen, og om nødvendigt gennemfører ny klassifikation.
Sparekassens klassifikationsmodeller var procykliske. Ledelsen var opmærksom på dette, men procyklialitet havde ikke nogen fremtrædende rolle i ledelsens vurdering af udlånsporteføljen og den fremadrettede styring og strategi.