Vejledende udtalelse om kreditinstitutters salg af misligholdte fordringer i forhold til reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger – ændring af praksis

07-01-2020

Finanstilsynet har valgt at ændre sin tidligere praksis i forhold til vurderingen af, om en videregivelse af kundeoplysninger er berettiget, hvis det sker i forbindelse med at et kreditinstitut videresælger misligholdte fordringer.

Finanstilsynet har i årene 2003-2018 afgjort et begrænset antal sager efter § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvor banker har frasolgt afskrevne fordringer, og i den forbindelse videregivet fortrolige kundeoplysninger. Alle afgørelser har været baseret på en konkret vurdering af sagernes omstændigheder.

 

Finanstilsynet har som udgangspunkt ikke anset det som en berettiget videregivelse at videregive kundeoplysninger, herunder oplysninger om kundens navn, adresse og evt. restancer, i forbindelse med salg af låneporteføljer, uanset om porteføljen bestod af misligholdte/afskrevne fordringer eller ej.

 

Finanstilsynet har valgt at genoverveje sin tidligere praksis for kreditinstitutters videregivelse af kundeoplysninger i forbindelse med salg af misligholdte fordringer. Finanstilsynet finder således, at det vil være en berettiget videregivelse af fortrolige kundeoplysninger, hvis et kreditinstitut videregiver relevante kundeoplysninger i forbindelse med et salg af misligholdte fordringer.

 

Læs hele udtalelsen her

Senest opdateret 07-01-2020