Funktionsinspektionen omfattede pensionskassens organisering og ressourcer samt investeringsstrategi og -processer med fokus på, hvordan pensionskassen lever op til prudent person-princippet i forhold til at identificere og håndtere risici inkl. ESG-risici [1]. Som en del af funktionsinspektionen gennemgik Finanstilsynet udvalgte private equity-investeringer.
Sammenfatning og risikovurdering
Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer tilbyder sine medlemmer gennemsnitsrenteprodukter. Pensionskassen har ca. 136.000 medlemmer og investeringsaktiver for 202 mia. kr. pr. ultimo september 2023.
Pensionskassens investeringer varetages af PKA A/S, der er administrationsselskab i PKA-fællesskabet. Investeringerne i private equity foretages som udgangspunkt som kapitalfondsinvesteringer og co-investeringer gennem strategiske partnerskaber, herunder gennem IIP Denmark P/S, som er en kapitalfondsforvalter ejet af pensionskassen sammen med de øvrige pensionskasser i PKA-fællesskabet. Der er tale om kontrolinvesteringer baseret på aktivt ejerskab i dels mindre unoterede virksomheder i forskellige sektorer (buyout inkl. value-add infrastruktur) dels små unoterede opstartsvirksomheder, der søger kapital til at vækste virksomheden (venture), herefter samlet private equity-investeringer. Derudover er der tale om evergreeninvesteringer, som forventes at blive holdt i længere tid end de typiske private equity-fondsinvesteringer.
Pensionskassens investeringer i private equity udgør ca. 30,3 mia. kr. pr. ultimo september 2023 svarende til ca. 15 pct. af de samlede investeringsaktiver. Det udgør en væsentlig større andel end gennemsnittet for pensionsbranchen.
Investeringspolitik og -retningslinjer, herunder beføjelser
Det er pensionskassens strategi, at investeringer i private equity skal bidrage med attraktive afkast/risiko-forhold og til risikospredning i hele investeringsporteføljen samt til pensionskassens målsætninger for ansvarlige investeringer.
Finanstilsynet konstaterede, at bestyrelsens investeringspolitik og -retningslinjer ikke er tilstrækkeligt retningsgivende for investering i private equity. Det indebærer risiko for, at pensionskassen foretager investeringer og påtager sig risici i strid med bestyrelsens ønsker. Finanstilsynet har derfor påbudt bestyrelsen at sikre, at investeringspolitikken og -retningslinjerne i højere grad afgrænser den ønskede risikoprofil for investeringer i private equity samt fastsætter klare anvisninger for direktionens beføjelser til at foretage private equity-investeringer [2].
Bestyrelsen skal bl.a. sikre mere klarhed over investeringsstrategier og -tilgange samt over, i hvilket omfang der kan investeres i fonde, funds-of-funds-fonde og enkeltinvesteringer samt foretages co-investeringer, herunder hvilke investeringer der skal forelægges bestyrelsen.
Derudover skal bestyrelsen sikre mere klarhed over, hvordan ESG-hensyn ønskes integreret i pensionskassens investeringer i private equity, og hvordan ESG-risici skal identificeres, vurderes og håndteres, så det sikres, at det udslagsgivende for investering er at sikre medlemmernes interesser bedst muligt. Finanstilsynet anerkender, at håndtering af ESG-risici er et område, hvor værktøjer og datagrundlag stadig er under udvikling, især for unoterede investeringer. Finanstilsynet har derfor understreget vigtigheden af, at pensionskassen fortsætter med at følge udviklingen og løbende arbejder videre med at udvikle metoder og processer til identificering og måling af ESG-risici.
Bestyrelsesrapportering
Finanstilsynet vurderede, at den regelmæssige rapportering til bestyrelsen om pensionskassens investeringer i private equity ikke giver bestyrelsen et tilstrækkeligt over- og indblik i investeringerne. Finanstilsynet vurderede bl.a., at rapporteringen i højere grad skal kommentere på pensionskassens væsentligste kapitalfondsinvesteringer i forhold til, om kapitalfondene udvikler sig som forventet, hvad der driver udviklingen, samt fremhæve eventuelle væsentlige forhold vedrørende eller af betydning for kapitalfondenes udvikling og risici. Derudover skal rapporteringen i højere grad inddrage ESG-hensyn og -risici.
Pensionskassen har derfor fået påbud om at styrke den regelmæssige rapportering på private equity-investeringsområdet til bestyrelsen [3].
Afkast/risiko-vurdering
Finanstilsynet konstaterede, at pensionskassen for alle investeringer i private equity opgør et afkast/risiko-forhold, som indgår i pensionskassens investeringsbeslutningsgrundlag. Opgørelsen baserer sig på et likvidt gearingsjusteret small cap benchmark-indeks og underliggende sektorindeks. For de underliggende investeringer i de overordnede private equity-kapitalfonde bliver der desuden opgjort et afkastkrav, baseret på en afkastkravsmodel, der i højere grad baserer sig på en identifikation og måling af den enkelte investerings væsentlige og specifikke risici. Da dette ikke på samme måde gør sig gældende for de overordnede private equity-fonde, vurderede Finanstilsynet, at pensionskassen ikke i tilstrækkelig grad får målt de specifikke risici for de overordnede private equity-fonde, herunder ESG-risici.
Pensionskassen har fået påbud om at sikre, at alle væsentlige og specifikke risici inkl. ESG-risici for alle private equity-investeringer identificeres og inddrages i måling af risici og vurdering af afkast/risiko-forholdet, som en del af grundlaget for at vurdere, om aktiverne investeres, så medlemmernes interesser varetages bedst muligt [4].
Sammenligningsgrundlag for vurdering af resultater
Finanstilsynet konstaterede, at de benchmarks, som pensionskassen anvender som mål og sammenligningsgrundlag for vurdering af opnåede resultater ved investeringer i private equity, ikke i tilstrækkelig grad tager højde for den ekstra risikopræmie, der er i de unoterede investeringer. Finanstilsynet har givet påbud om at anvende relevante benchmarks [5].
Principper for opgørelse af risici
Finanstilsynet konstaterede, at bestyrelsens investeringsretningslinjer indeholder en ramme, der afgrænser den risiko, som ønskes mod private equity-kapitalfondsforvaltere, men at opgørelsen af rammen ikke er defineret. Det giver risiko for, at der foretages investeringer, der indebærer en modpartsrisiko overfor private equity-kapitalfondsforvaltere, som er i strid med bestyrelsens ønsker. Finanstilsynet har givet påbud om at sikre klarhed om rammen [6].
Dokumentation m.v.
Finanstilsynet konstaterede, at pensionskassens due diligence og løbende evaluering af pensionskassens strategiske partnerskaber på private equity-området ikke er formaliseret eller dokumenteret. Finanstilsynet har derfor givet pensionskassen påbud om at fastsætte skriftlige procedurer herfor samt at dokumentere den udførte due diligence og evaluering [7]. Finanstilsynet har derudover givet pensionskassen påbud om at fastlægge interne procedurer for indsamling og dokumentation af informationer til brug for overvågning og vurdering af investeringer i private equity samt at sikre tilstrækkelig dokumentation af drøftelser og beslutninger vedrørende investeringerne [8].
Ressourcer
Pensionskassens investeringer i private equity foretages altovervejende gennem strategiske partnerskaber, herunder gennem IIP Denmark P/S.
Finanstilsynet konstaterede, at der i pensionskassen er relativt få investerings- og risikomedarbejdere til at overvåge pensionskassens investeringer i private equity og til løbende at forholde sig kritisk til de konkrete private equity-investeringer af forskelligartet karakter og risiko. Investering i private equity spiller en ikke ubetydelig rolle for pensionskassens målsætninger på investeringsområdet. Det gælder bl.a. i forhold til målsætningerne for ansvarlige investeringer, som skal opnås ved at integrere ESG-hensyn i alle investeringsbeslutninger. Håndtering af ESG-hensyn og -risici er et relativt nyt område, som derfor også kræver ressourcer. Finanstilsynet har påbudt bestyrelsen at foretage en fornyet vurdering af, om der er et betryggende antal medarbejdere og kompetencer til at håndtere pensionskassens investeringer i private equity [9].
[1] Prudent person-princippet er fastsat i § 175 i lov om forsikringsvirksomhed (§ 158 i lov om finansiel virksomhed). Prudent person-princippet, der er en del af Solvens II-reguleringen, stiller krav til selskaberne om, at de skal investere deres aktiver, så kundernes interesser varetages bedst muligt. Det indebærer bl.a., at selskaberne udelukkende må investere i aktiver, hvor de kan identificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om de risici, der knytter sig til investeringerne. Af artikel 275 a i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 følger det, at selskaberne ved identifikation, måling, overvågning, forvaltning, kontrol, rapportering og vurdering af risici i forbindelse med investeringer skal tage hensyn til bæredygtighedsrisici. Finanstilsynet kan desuden henvise til Vejledning om alternative investeringer og gode investeringsprocesser i lyset af prudent person-princippet.
[2] § 7, stk. 1 og 2, samt bilag 2, nr. 5 og nr. 9, litra a, i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v.
[3] § 3, stk. 2, nr. 2, og § 25, stk. 1, i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v.
[4] § 175 i lov om forsikringsvirksomhed (§ 158 i lov om finansiel virksomhed) og artikel 275a, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014.
[5] Bilag 2, nr. 7, litra e, i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v.
[6] § 7, stk. 3, nr. 5, i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v.
[7] § 14 og § 15, stk. 1, i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v.
[8] §14 og § 15, stk. 1, i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v.
[9] § 95, stk. 3, i lov om forsikringsvirksomhed (§ 70, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed) og § 6 stk. 3, nr. 1, i bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v.