Redegørelse om undersøgelse af Sparekassen Sjælland-Fyn A/S’ interne revisionsplaner

25-08-2024

Finanstilsynet igangsatte i januar 2024 en undersøgelse af Sparekassen Sjælland-Fyn A/S (sparekassen) interne revisions planer på hvidvask- og terrorfinansieringsområdet samt sanktionsområdet. Finanstilsynet indhentede i den forbindelse revisionsplan og den risikovurdering, der danner grundlag herfor, samt en redegørelse for, hvordan sparekassens interne revision udarbejder planer og prioriterer sit fokus inden for hvidvask-, terrorfinansierings- og sanktionsområdet. Undersøgelsen har ikke omfattet, hvorvidt sparekassens interne revision har efterlevet sin plan i praksis.

Undersøgelsen var et led i en tværgående undersøgelse af det pågældende område i en række pengeinstitutter.

Risikovurdering og sammenfatning

Sparekassen er en full-service bank for privat- og erhvervskunder. Udover bankprodukter tilbyder sparekassen realkredit-, investerings-, pensions-, leasing- og forsikringsprodukter.

Finanstilsynet vurderer, at sparekassens iboende risiko for at blive brugt til hvidvask eller finansiering af terrorisme er mellem til høj. Finanstilsynets vurdering er særligt baseret på de produkter, sparekassen tilbyder.

Undersøgelsen har ikke givet anledning til tilsynsmæssige reaktioner.

 

Senest opdateret 26-08-2024