Risikovurdering og sammenfatning
Dragsholm Sparekasse er en lokal sparekasse, der har hovedsæde i Asnæs og med filial i Kalundborg. Sparekassen udbyder traditionel pengeinstitutvirksomhed for private kunder samt mindre og mellemstore virksomheder.
Sparekassens bestyrelse har ikke foretaget sin årlige risikovurdering. Risikovurderingen er vigtig, da den bl.a. skal danne grundlag for den løbende tilpasning af sparekassens forretningsmodel, politikker, indtjening, kapitalbehov mv. Bestyrelsen har fået påbud om at foretage en årlig risikovurdering for at tage stilling til, om risiciene i sparekassen er acceptable[1].
Den risikoansvarlige har mange ansvarsområder. Den risikoansvarlige udarbejder ikke i tilstrækkelig grad selvstændige analyser, anbefalinger og opfølgninger til brug for årsplaner og rapportering, og arbejdet er ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Det udgør en risiko for, at sparekassen ikke får taget højde for alle væsentlige risici herunder risici på tværs af organisationen. Sparekassen har fået påbud om at sikre, at alle væsentlige risici identificeres, måles og rapporteres korrekt, samt at sikre dækkende instrukser og operationelle forretningsgange for risikostyringsfunktionen og at indføre tilstrækkelige kompenserende foranstaltninger[2].
Den complianceansvarlige har ligeledes mange ansvarsområder. Den complianceansvarlige udarbejder ikke i tilstrækkelig grad selvstændige analyser eller undersøgelser, men laver alene en kontrol af, om forretningsgange og politikker er i overensstemmelse med regler mv. Det medfører en risiko for, at sparekassens politikker og forretningsgange ikke overholdes i praksis. Sparekassen har fået påbud om at sikre uafhængig udførelse af compliancefunktionens opgaver, herunder sikre, at interessekonflikter identificeres, samt sikre at de kompenserende foranstaltninger er tilstrækkelige. Sparekassen skal desuden have procedurer, der er egnede til at opdage og mindske risikoen for compliancerisici, samt sikre en dybdegående udførelse af opgaverne[3].
Sparekassens kreditpolitik skelner ikke klart mellem undtagelser og afvigelser. Politikken mangler principper for anvendelse af kreditlempelser, og den afspejler ikke sparekassens reelle forhold. Det øger risikoen for, at hovedreglerne udhules. Sparekassen har gennem flere år ikke registreret kreditlempelser. Det giver risiko for, at sparekassen ikke får vurderet, om en eksponering er kreditforringet. Sparekassen har fået et påbud om at tilrette kreditpolitikken[4].
Sparekassen har flere eksempler på erhvervseksponeringer, hvor der ved bevilling af lån ikke indgår en tilstrækkelig vurdering af robustheden af kundens fremtidige indtjening og likviditet. En manglende stillingtagen øger risikoen for, at kunden ikke har tilstrækkelig tilbagebetalingsevne, og dermed undervurderer sparekassen risikoen for misligholdelse. Sparekassen har fået påbud om at sikre et betryggende beslutningsgrundlag[5].
Sparekassen har nogle eksponeringer, hvor sparekassen på trods af større og gentagne overtræk ikke har foretaget en dokumenteret og tilstrækkelig analyse af, om overtrækket skyldes en forværring af kundens økonomi. Det udgør en risiko for, at sparekassen ikke identificerer og håndterer de kunder, hvor overtrækket eller restancen skyldes en forværring af kundens økonomi. Sparekassen har fået påbud om at sikre en forsvarlig overtræksadministration, at sikre løbende korrekt risikoklassifikation samt at sikre, at en eksponering ved væsentlige kontraktbrud anses som kreditforringet[6].
Finanstilsynet har gennemgået i alt 75 udlån svarende til knap 30 pct. af sparekassens udlån pr. 30. april 2024. Finanstilsynet har nedklassificeret tre udlån til en ringere risikoklassifikation heraf to udlån, der udgør over 2 pct. af kapitalgrundlaget. Sparekassen har inden Finanstilsynets gennemgang nedklassificeret seks udlån, mens ingen udlån i dette segment er opklassificeret. De mange ændringer skal ses i lyset af, at det sker over en periode, hvor der er kommet en del nye regnskaber, men det er bemærkelsesværdigt, at ændringerne alene har været i nedadgående retning.
På baggrund af inspektionens observationer vurderer Finanstilsynet, at sparekassen undervurderer de operationelle risici som følge af svagheder i sparekassens kreditstyring samt utilstrækkeligt arbejde i hhv. compliance- og risikostyringsfunktionen. Sparekassen skal afsætte yderligere kapital til dækning af øget tillæg i søjle II for nedklassificeringen af store kunder med finansielle problemer samt tillæg for operationelle risici.
Finanstilsynet vurderer, at en forøgelse af solvensbehovet på samlet 0,8 procentpoint er dækkende. Sparekassens solvensbehov er herefter opgjort til 12,9 pct. pr. 30. september 2024.
[1] jf. ledelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3.
[2] jf. ledelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 1 og bilag 7 nr. 2, 4 og 6.
[3] jf. ledelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1 og 3 samt § 17, stk. 1 og 2.
[4] jf. ledelsesbekendtgørelsen § 4, stk. 2, nr. 1 samt bilag 1, nr. 1 og nr. 3, litra d og h.
[5] jf. ledelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 1, jf. bilag 1, nr. 16, litra a.
[6] jf. ledelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 2, nr. 1, jf. bilag 1, nr. 21, litra b.