Nilfisk Holding A/S har den 22. juli 2024 vedtaget et administrativt bødeforlæg på 90.000 kr. for overtrædelser af §§ 30 og 25 i lov om kapitalmarkeder, jf. § 2, nr. 4 og nr. 2, i bekendtgørelsen om administrative bødeforlæg på det finansielle område.
Nilfisk Holding A/S har overtrådt pligten til senest tre hverdage efter at have modtaget meddelelse fra en storaktionær om ændringer i aktiekapital at offentliggøre indholdet af meddelelsen, jf. § 30 i lov om kapitalmarkeder.
Nilfisk Holding A/S har også overtrådt pligten til at indberettet oplysningerne til Finanstilsynet, jf. § 25 i lov om kapitalmarkeder.
Nilfisk Holding A/S har modtaget underretninger fra storaktionæren om ændringer i besiddelsesforholdet, der nødvendiggjorde en underretning til markedet og en indberetning til Finanstilsynet. Nilfisk Holding A/S offentliggjorde først indholdet af meddelelserne, efter at Finanstilsynet gjorde selskabet opmærksom
på overtrædelserne.
Der er tale om et gentagelsestilfælde.