Redegørelse om temainspektion i PFA Pension, Forsikringsaktieselskab (bæredygtighedsområdet)

19-06-2024

Finanstilsynet igangsatte i november 2023 en inspektion af PFA Pension, Forsikringsaktieselskab (virksomheden) som led i en temainspektion med fokus på overholdelse af kravene til bæredygtige investeringer og internationale standarder hos pensionsselskaber, der tilbyder bæredygtighedstilvalgsprodukter. På inspektionen tog Finanstilsynet udgangspunkt i produktet ”PFA Klima Plus” (produktet), som afgiver oplysninger i henhold til artikel 8 i disclosureforordningen (SFDR).

Inspektionen fokuserede på virksomhedernes metode og processer, herunder interne rapportering til sikring af kravene til bæredygtige investeringer om [1]:

  • at bidrage til et miljømæssigt eller socialt mål (et bæredygtigt investeringsmål)
  • at bidraget til de bæredygtige investeringsmål måles
  • ikke væsentligt at skade nogen miljømæssige eller sociale mål
  • kun at være i virksomheder, der følger god ledelsespraksis.

Inspektionen havde desuden fokus på virksomhedernes overholdelse af de internationale standarder, som de oplyser om til investorerne og offentligheden i 'Erklæringen om investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer’.

Det er vigtigt, at kunderne i et pensionsprodukt får det, som de er stillet i udsigt også i forhold til eventuelle bæredygtighedshensyn. Hvis udbyderen af et pensionsprodukt forpligter sig til at investere bæredygtigt og efterleve internationale standarder, skal virksomheden derfor have betryggende metoder og processer herfor.

Sammenfatning

Virksomheden har på flere områder metoder eller processer, der bidrager til at sikre, at lovgivningen efterleves. På to områder finder Finanstilsynet dog, at disse metoder eller processer ikke er tilstrækkelige eller ikke er tilstrækkeligt dokumenterede. 

Bæredygtige investeringer

Virksomheden har metoder til at vurdere, hvorvidt potentielle investeringer er bæredygtige, herunder til at sikre, at investeringerne bidrager til et miljømæssigt eller socialt mål. Metoderne varierer på tværs af aktivklasser, men bidraget måles typisk med udgangspunkt i et eller flere af FN’s 17 Verdensmål. Det er dog ikke dokumenteret, hvordan bidraget til de enkelte miljømæssige eller sociale mål opgøres eller løbende overvåges. Der er derfor en risiko for, at virksomheden ikke løbende tager stilling til metoden eller størrelsen og fordelingen af investeringernes positive bidrag til FN’s Verdensmål. 

Virksomhedens tilgang til at sikre, at investeringerne ikke gør væsentlig skade på nogen sociale eller miljømæssige mål, fokuserer udelukkende på få udvalgte parametre for opgørelsen heraf. Metoden tager ikke hensyn til alle de obligatoriske indikatorer og øvrige relevante indikatorer for, hvornår der gøres væsentligt skade. Desuden er der ikke fastsat klare kriterier eller tærskelværdier for, hvornår den negative indvirkning er væsentlig, og investeringen dermed ikke er bæredygtig. Der er dermed en risiko for, at de bæredygtige investeringer i produktet gør væsentlig skade på enten sociale eller miljømæssige mål.  

Samlet har virksomheden derfor fået påbud om at have metoder og processer på tværs af aktivklasser, som sikrer, at der ikke gøres væsentlig skade på nogen sociale eller miljømæssige mål samt løbende at opgøre og måle bidraget til de enkelte sociale og miljømæssige mål for de bæredygtige investeringer [2].

God ledelsespraksis for ikke-bæredygtige investeringer

Virksomheden har ikke tilstrækkelige processer, der sikrer, at god ledelsespraksis følges i de selskaber, der investeres i, da aktivt ejerskab ikke kan stå alene. Der bør i en vis udstrækning være plads til, at selskaber, der investeres i, kan omstille eller forbedre sig, men virksomheden skal have styringsdokumenter og overordnede kriterier, der fastsætter, hvornår en investering ikke kan blive i produktet som følge af brud med god ledelsespraksis for produkter, der oplyser i henhold til artikel 8 i SFDR. I fraværet af klare og relevante kriterier og processer er der en risiko for, at produktet vil inkludere selskaber med væsentlige brud på god ledelsespraksis, navnlig med hensyn til solide ledelsesstrukturer, arbejdstagerforhold, aflønning af personale eller overholdelse af skatteregler.

Tilsvarende vurderes det, at kriterierne for god ledelsespraksis og de internationale standarder, som virksomheden oplyser, at de følger, ikke i tilstrækkelig grad er indarbejdet i virksomhedens retningslinjer for stemmeafgivelse til generalforsamlinger. Dette indebærer en risiko for, at disse hensyn ikke varetages struktureret i stemmeafgivelsen, og at der ikke tages aktivt stilling til eller rapporteres internt på forslag, der skulle være i modstrid med disse hensyn.

Virksomheden har derfor fået påbud om at have tilstrækkelige processer, som sikrer, at investeringsmodtagende virksomheder følger god ledelsespraksis i de produkter, som oplyser i henhold til artikel 8 i SFDR, og at sikre, at virksomheden har retningslinjer for, hvordan der tages hensyn til god ledelsespraksis og internationale standarder i stemmeafgivelsen [3]. 

 

[1] Jf. Disclosureforordningens artikel 2, nr. 17

[2] Jf. Disclosureforordningens artikel 2, nr. 17, og Ledelsesbekendtgørelsen om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. § 14, stk. 2, nr. 2

[3] Jf. Disclosureforordningens artikel 8, stk. 1, litra a, og Ledelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 2, nr. 2

 

Senest opdateret 19-06-2024