Fokus på LTV-overvågning var, om ejendommene blev vurderet med den rette frekvens og ud fra den korrekte værdiansættelsesmetode. Værdiansættelserne af ejendommene blev ikke efterprøvet.
Fokus på kreditområdet var, om DLR’s kreditpolitik på området blev overholdt, herunder om bevillinger til landbrugskunder efterlevede kreditpolitikken og instituttets bevillingsbeføjelser. Der var også fokus på, om forretningsgange blev overholdt, om der skete rapportering på området, og hvorvidt der i stikprøven skete en korrekt rating af landbrugskunder, herunder konstatering af objektiv indikation for kreditforringelse (OIK).
Sammenfatning og risikovurdering
For fritidshuse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt, skal stilles supplerende sikkerhed for fritidshuse, når lånegrænsen på 75 pct. er overskredet. DLR stiller imidlertid først supplerende sikkerhed, når LTV overstiger 80 pct. Det medfører en risiko for, at der ikke stilles tilstrækkeligt supplerende sikkerhed. Dette har dog ikke været tilfældet i praksis, idet DLR har haft en tilstrækkelig overdækning i SDO-kapitalcentret.
DLR har fået påbud om at sikre, at der stilles supplerende sikkerhed for fritidshuse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt, når disse har en belåningsgrad, der overskrider den fastsatte lånegrænse på 75 pct[1].
DLR har ikke i kreditpolitikken fastsat, hvilke krav en nyetableret landbrugskunde skal opfylde for at kunne blive kunde i DLR. Nyetablerede landbrug har en høj iboende risiko. Den manglende fastsættelse af instituttets risikoprofil på nyetablerede landbrugskunder giver risiko for, at DLR yder lån til nyetablerede landbrugskunder, der falder udenfor bestyrelsens risikoappetit.
DLR har i kreditpolitikken fastsat hovedregler for, hvornår eksponeringerne kan bevilges til svine- og kvægproducenter samt planteavlere. DLR har derimod ikke i kreditpolitikken fastsat klare rammer for, hvornår hovedreglerne kan fraviges som følge af kompenserende foranstaltninger. De manglende rammer giver risiko for, at der bevilges eksponeringer på baggrund af kompenserende foranstaltninger, som bestyrelsen ikke har taget stilling til, og at eksponeringerne falder udenfor bestyrelsens risikoappetit.
DLR rapporterer ikke til bestyrelsen på overholdelse af de hovedregler, der fastsat i kreditpolitikken for bevillinger til svine- og kvægproducenter samt planteavlere, samt på bevillinger på baggrund af kompenserende foranstaltninger. Den manglende rapportering medfører, at bestyrelsen ikke har indsigt i, hvorvidt instituttet efterlever kreditpolitikken på dette område, og hvilken risiko DLR reelt påtager sig.
DLR har fået påbud om at sikre, at kreditpolitikken på landbrugsområdet indeholder klare principper for nyetablerede landbrugskunders risikoprofil[2], principper for afvigelser og undtagelser fra hovedregler og grænser samt kompenserende forhold på eksponeringer til planteavlere, svine- og kvægproducenter[3]. DLR skal ligeledes sikre, at der er principper for rapportering til bestyrelsen om afvigelser og undtagelser fra hovedregler og grænser samt kompenserende forhold på engagementer til planteavlere, svine- og kvægproducenter[4].
Udskudt skat er en fremtidig gældspost, der inkluderes i beregningen af kunders egenkapital, svarende til andre gældsposter.
Udskudt skat indgår ikke i DLR’s vurdering af, om kunden er i økonomiske vanskeligheder og i OIK. DLR har således ikke et reelt billede af kundens bonitet og undervurderer dermed risikoen for, at den udskudte skat kan medføre, at en kunde bliver økonomisk nødlidende.
DLR har fået påbud om at sikre, at udskudt skat indgår på rette vis i vurderingen af, om kunden er i OIK. DLR skal ydermere gennemgå eksponeringer med negativ egenkapital, som skyldes hensættelser til skat, og kontrollere, om kunden er vurderet korrekt med udgangspunkt i den reelle egenkapital[5].
[1] Jf. § 33 d, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse af lov nr. 315 af 11. marts 2022 om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og de almindelige bemærkninger punkt 3.1.3. i lovforslag L165 2016-2017 om ændring af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virksomhed.
[2] Jf. bilag 1, nr. 2, litra b, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. med efterfølgende ændringer.
[3] Jf. bilag 1, nr. 3, litra h, nr. 1, og § 14 i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. med efterfølgende ændringer
[4] Jf. bilag 1, nr. 3, litra g, og nr. 39, 1. led, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. med efterfølgende ændringer.
[5]Jf. bilag 1, nr. 3, litra j, i bekendtgørelse nr. 1103 af 30. juni 2022 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. med efterfølgende ændringer.