Finanstilsynet har fået oplysninger om, at en virksomhed, som kalder sig Skibs Banken har kontaktet danske forbrugere. Skibs Banken har ikke tilladelse til at yde finansielle tjenesteydelser i Danmark og benytter sig dermed af betegnelsen ”bank” uden, at selskabet har den nødvendige banktilladelse.
Finanstilsynet opfordrer til, at man afviser enhver form for tilbud om finansielle produkter og/eller tjenesteydelser fra Skibs Banken. Hjemmesiden indeholder ikke selskabsregistreringsnummer eller lignende, der kan identificere den fysiske eller juridiske person bag hjemmesiden.
I Finanstilsynets virksomhedsregister er der oplysninger om, hvilke selskaber der har tilladelse til at tilbyde finansielle tjenesteydelser i Danmark. Finanstilsynets hjemmeside - under undgå bedrageri - indeholder også information om identificering af svindelvirksomheder, og hvordan man kan undgå sådanne selskaber.