Sammenfatning og risikovurdering
Suðuroyar Sparikassi er et mindre institut med Suðuroy og Torshavnområdet som de primære markedsområder. Sparekassen er stiftet i 1943 og omdannet til sparekasseaktieselskab i 2006. Sparekassens kundegruppe er langt overvejende almindelige privatkunder og i mindre grad små erhvervskunder og offentlige myndigheder.
Sparekassen har en lavere basisindtjening, en lavere kapitaloverdækning og tabskapacitet samt en højere andel af eksponeringer med svaghedstegn end øvrige sammenlignelige institutter, hvorfor sparekassen kan blive hårdere ramt ved en nedgang i færøsk økonomi. Det viser stress-test af sparekassens økonomi også. Sparekassen bør derfor afsøge mulighederne for at styrke sit kapitalgrundlag.
Sparekassens bestyrelse afholder stort set kun bestyrelsesmøder som hybride møder. Sparekassen har på den baggrund modtaget et påbud om, at bestyrelsen i sin forretningsorden skal specificere hvilke emner, der kan behandles på virtuelle og hybride bestyrelsesmøder, samt sikre, at komplekse og betydningsfulde emner i tilstrækkeligt omfang stadig behandles på fysiske møder.[1]
Bestyrelsen har ikke årligt foretaget en risikovurdering af sparekassens risici eller i forlængelse heraf vurderet, om politikker og retningslinjer til direktionen er betryggende. Sparekassen har derfor modtaget et påbud om at foretage en fyldestgørende vurdering af alle risici samt af sparekassens politikker og retningslinjer til direktionen på de enkelte risikoområder.[2]
Finanstilsynet har gennemgået 62 eksponeringer, svarende til 22 pct. af sparekassens samlede udlånsmasse. Fire kunder blev af Finanstilsynet flyttet til en dårligere bonitet. Heraf blev der statueret objektive indikationer for kreditforringelser (OIK) i to kunder. Samlet har gennemgangen medført et yderligere nedskrivningsbehov på godt 2,2 mio. kr., herunder som følge af forøgede ledelsesmæssige skøn. Sparekassen har desuden modtaget påbud om at sikre korrekt klassificering af kunderne og rettidig identifikation af kunder med OIK, samt påbud om som led i valideringen af modelberegnede nedskrivninger at sikre, at benyttede data til rating af kunderne i tilstrækkelig grad afspejler sparekassens egen kundeportefølje.[3]
Ved finansiering af kunders byggeri af boliger er sparekassen ikke tilstrækkelig tæt på kunderne eller styringen af projektet, hvorfor sparekassen har modtaget et påbud om at udarbejde en forretningsgang, som sikrer betryggende procedure for bevilling og opfølgning ved lån til byggefinansiering.[4]
Sparekassen har i strid med § 78, stk. 8, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed, ydet lån til en ekstern revisor, som samtidigt har været involveret i revisionen af sparekassen. Forholdet er bragt i overensstemmelse med lovgivningen, hvorfor sparekassen har modtaget en påtale.[5]
Den risiko- og complianceansvarlige varetager sideløbende flere andre ansvarsområder, hvorfor sparekassen har modtaget et påbud om at sikre en tilstrækkelig identificering og håndtering af risikoen for interessekonflikter samt en beskrivelse af kompenserende foranstaltninger i risiko- og compliancefunktionens skriftlige retningslinjer.[6]
Finanstilsynet har efter inspektionen opgjort solvensbehovet til 11,5 pct. Solvensbehovet er opjusteret med 0,2 procentpoint, der skal dække operationelle risici som følge af mangler i sparekassens datakvalitet og indberetninger samt modelusikkerhed og manglende validering af nedskrivningsmodellen. Sparekassen har herudover undervurderet tillægget for store kunder med finansielle problemer med 0,5 procentpoint.
[1] Jf. ledelsesbekendtgørelsens bilag 6, nr. 18 og 19, jf. § 3, stk. 1, nr. 9.
[2] Jf. ledelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 3, § 5, stk. 1, samt bilag 6, nr. 3.
[3] Jf. § regnskabsbekendtgørelsens § 52, stk. 1 og 2.
[4] Jf. ledelsesbekendtgørelsens bilag 1, nr. 16 og 22, jf. § 13, stk. 1.
[5] Jf. § 78, stk. 8, i anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed.
[6] Jf. ledelsesbekendtgørelsens § 11, stk. 1, § 17, stk. 4 nr. 3, og stk. 5, samt bilag 7, nr. 17 og 18.