Redegørelse om funktionsinspektion i Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige om markedsføring af investeringsprodukter og -services

Finanstilsynet gennemførte i 2023 en funktionsinspektion i Nordnet Bank, filial af Nordnet Bank AB, Sverige med fokus på bankens markedsføring af investeringsprodukter og -services.

Funktionsinspektionen indgik i en temainspektion, hvor fire pengeinstitutters og et fondsmæglerselskabs markedsføring af investeringsprodukter og -services blev undersøgt. Formålet med inspektionen var at undersøge, hvorvidt selskabet i tilstrækkelig grad sikrer, at markedsføringen af selskabet og dets produkter er retvisende og ikke vildledende.

Finanstilsynet gennemgik under inspektionen dele af bankens faktiske markedsføring af investeringsprodukter og services. Gennemgangen gav ikke anledning til tilsynsmæssige reaktioner.