Ofte stillede spørgsmål om levetider

Kontakt

Specialkonsulent

Christina H. Schipper Bjaaland
33 55 82 67
chb@ftnet.dk

Vicekontorchef

Jens Henrik Myllerup Laursen
33 55 83 98
jhl@ftnet.dk

Hvornår offentliggøres Finanstilsynets levetidsbenchmark?

  • Benchmark forventes offentliggjort senest fredag den 18. november 2016.


Findes Finanstilsynets benchmark på parametriseret form?/ Kan man få udleveret den formel som benchmark er udregnet efter?

  • Benchmark er ikke beregnet som en tilpasning til en parametriseret formel. Benchmark beregnes som en ikke-parametrisk udglatning af data, og dødelighedskurven kan således ikke beskrives ved en formel som fx en Gompertz Makeham kurve.

 

Kan Finanstilsynet udlevere det datamateriale, som benchmark er beregnet på baggrund af?

  • Benchmark for den observerede nuværende dødelighed er beregnet på baggrund af data fra Videncenter for Helbred og Forsikring. Det er Videncenteret, der ejer datamaterialet og henvendelse rettes derfor til dem. Benchmark for forventede fremtidige levetidsforbedringer er beregnet på baggrund af data fra Human Mortality Database, og data er offentligt tilgængeligt på http://www.mortality.org/.

 

Har selskaber lov til at bruge kvalitative argumenter for, at dødeligheden i bestanden er anderledes end i Finanstilsynets benchmark?

  • Kvalitative argumenter skal underbygges af konkret dokumentation, før de kan anvendes som begrundelse for en afvigelse fra benchmark.

 

Kan selskaberne anmelde levetidsforudsætninger, der adskiller sig rent teknisk fra benchmark? Vil Finanstilsynet fastlægge præcise rammer for, hvornår en teknisk løsning kan siges at være i overensstemmelse med benchmark?

  • Finanstilsynet fastsætter ikke de tekniske rammer for beregningen af hensættelserne. Selskaberne bærer ansvaret for, at hensættelserne opgøres korrekt. Finanstilsynet understreger dog, at en beregning af hensættelser i overensstemmelse med benchmark forudsætter, at dødeligheden afhænger af både kalendertid og alder. Spørgsmål til hvorvidt en konkret teknisk løsning kan anses at være indenfor rammerne af Finanstilsynets benchmark besvares løbende af Finanstilsynet. Principielle sager vil blive forelagt Det Finansielle Virksomhedsråd. Når det er relevant, vil spørgsmål og svar blive tilføjet dette dokument. Hvis et selskab beregner hensættelser ud fra et grundlag, der er anderledes end Finanstilsynets benchmark, vurderer Finanstilsynet rimeligheden af det anvendte grundlag med udgangspunkt i betydningen for hensættelserne.

  

Skal selskaberne inddrage oplysningerne i det nye benchmark, når årsrapporterne for 2010 og kvartalsrapporterne i 2011 skrives? Der står bl.a. i materialet for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, at dødeligheden skal være kalendertidsafhængig for at opgøre hensættelserne korrekt. Gælder dette også for årsrapporterne for 2010 og kvartalsrapporterne i 2011?

  • Finanstilsynet har på hjemmesiden offentliggjort et notat med retningslinjer for, hvordan levetidsbenchmark påvirker de finansielle rapporter for henholdsvis livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser og for firmapensionskasser. Finanstilsynet forventer at en kalendertidsafhængig dødelighed er implementeret senest til brug for årsrapporten for 2011. Hvis et selskab vurderer, at dette medfører en ændring af det regnskabsmæssige skøn, skal denne ændring beskrives i delårsrapporterne som beskrevet i det offentliggjorte notat.

 

Eksemplerne i beskrivelsen af benchmark på Finanstilsynets hjemmeside er beregnet for heltallige aldre og kalenderår. Hvordan beregnes dødsintensiteterne for aldre og kalenderår, der ikke er heltal? Hvor stor præcision kræver Finanstilsynet af beregningerne?

  • Parametrene i Finanstilsynets benchmark er opgjort for præcis de i regnearket nævnte aldre. Dødsintensiteten i benchmark med aldersangivelsen 50, er således korrekt for en person, der præcis er 50 år gammel. Dødsintensiteter for personer, der ikke er et helt antal år, kan beregnes præcist ved interpolation. Den præcise dødsintensitet for en person der er 50 år og 7 måneder kan således beregnes som summen af 5/12 af dødsintensiteten for en 50-årig og 7/12 af dødsintensiteten for en 51-årig.
    Observationsåret for den observerede nuværende dødelighed danner udgangspunktet for beregningen af levetidsforbedringer. Observationsåret er 2009, og estimatet for dødeligheden er centralt for medio 2009, altså præcis midt i året.
    Finanstilsynet fastsætter ikke de tekniske rammer for beregningen af hensættelserne. Selskaberne bærer ansvaret for, at hensættelserne opgøres korrekt.

 

Har firmapensionskasser fortsat lov til at bruge hensættelsesdødelighed, der ikke er kalendertidsafhængig?

  • Ja, det afgørende for firmapensionskasser er, at hensættelsesgrundlagets dødelighed ikke resulterer i lavere hensættelser for de enkelte medlemmer end et grundlag, der er baseret på Finanstilsynets benchmark.

  

Vil Finanstilsynet til brug for firmapensionskasserne beregne en dødelighedskurve uafhængig af kalendertid, der vurderes som betryggende set i forhold til benchmark?

  • Finanstilsynet har ingen konkrete planer i den retning.