Spørgsmål og svar COREP

Som led i implementeringen af CRD/CRR er det på denne side muligt at stille spørgsmål om fortolkningen af de nye regelsæt. Finanstilsynets Q&A funktion er et supplement til den tilsvarende fortolkningsproces, der sker i regi af det europæiske banktilsyn (EBA).

Værd at vide

EBAs Q&A funktion skal sikre, at spørgsmål fra pengeinstitutter og andre interessenter behandles konsistent på tværs af lande.

 

Skema

Indsend venligst dit spørgsmål ved at udfylde Skemaet

Hensigten er at afklare spørgsmål med særlige danske vinkler og bidrage til en harmoniseret indberetning i forhold til COREP. Det må forventes, at Finanstilsynet i visse tilfælde må henvise spørgsmål af principiel karakter til EBA’s Q&A funktion.

Q&A funktionen er målrettet mod virksomheder, der er omfattet af CRR, CRD IV og COREP, samt relevante interesseorganisationer og datacentraler. Spørgsmål fra disse interessenter vil derfor blive prioriteret.

Oplysninger i forbindelse med denne Q&A-funktion er af generel karakter. Finanstilsynets svar er afgivet ud fra de angivne konkrete oplysninger og er et udtryk for Finanstilsynets vurdering heraf. Svarene har således ikke bindende retsvirkning, idet det er EU-domstolen, der i endelig instans kan fortolke EU-retten - herunder reglerne om CRD/CRR.

Emner for spørgsmål og svar til COREP

1. Kapitalgrundlag

2. Group Solvency

3. Standard Metoden

4. IRB

5. Securitiseringer

6. Operational risiko

7. Markedsrisiko

8. Store eksponeringer

9. IP Losses

10. Gearing

11. Likviditet

12. Kapitalbuffere

 

 

Kapitalgrundlag

Spørgsmål 1:

Er der en separat linje til indberetning af foreslået udbytte i KOFS skemaet? Hvis ikke, hvor skal det så indberettes?

Svar: For institutter, der er omfattet af CRR kan det foreløbige overskud kun med Finanstilsynets forudgående tilladelse medregnes i den egentlige kernekapital, jf. CRR art. 26 stk. 2. Overskuddet skal være verificeret af uafhængig revisor og fratrukket forventede udgifter og udbytter, jf. hhv. litra a og litra b i bestemmelsen.

Ved indberetning i KOFS skema C 01.00 skal række 150 "Kvalificeret driftsresultat" være fratrukket  forventede udgifter og udbytte.

Periodens resultat  (før udbytte og andre forventede udgifter)indberettes på række 160 "Driftsresultat, der kan henføres til ejerne af moderselskabet".

Forventede udgifter og udbytte (Ikke-kvalificerede) skal indberettes på række 170 "Ikke-kvalificerede foreløbige overskud og overskud ved årets udgang".

Række 150 er således lig med række 160 minus række 170.

Group Solvency

 

Standard Metoden

Spørgsmål 1:

ID v1640_m for template C 07.00.a.

Det fremgår, at r30 <= r10, og at denne regel også gælder for kolonne 130, hvor værdien skal være < 0.

I kolonne 130 vil r30 derfor altid være > r10.

Er det korrekt, at denne validering også gælder for kolonne 130?

Samme forhold ser ud til at gøre sig gældende for id v1641_M, v1642_m, v1643_m

Svar: Finanstilsynet er enig i, at der må være tale om en fejl. Det må således være den numeriske værdi, der skal anvendes.

Ved konstatering af fejl skal der rettes henvendelse direkte til EBA's Q&A funktion.

EBA er klar over, at der er konstateret andre fejl i valideringerne, og Annex XV vil blive opdateret, men indtil da anvendes den gældende version.

Finanstilsynet vil notere konstaterede valideringsfejl og sende disse samlet til EBA ved en senere lejlighed.

Spørgsmål 2:

Af COREP skema C 07.00.a fremgår ikke længere vægt 125 % og vægt 200 %, som tidligere fandtes i CS15. Vil de manglende vægte blive implementeret i COREP eller udgår de helt?

Svar: Spørgsmålet er af teknisk karakter. Finanstilsynet henviser til EBA’s Q&A-funktion (link: EBAs Q&A funktion).

Spørgsmål 3:

Vil der være forskel på, hvilke skemaer der skal indberettes for pengeinstitutter contra realkreditinstitutter i lighed med tidligere? Her tænkes især på skemaerne C 09.01 a og C 09.01 b. Vedrører de kun pengeinstitutter?

Svar: Indberetningskravene i CRR art. 99 gælder i udgangspunktet for alle institutter omfattet af CRR. Der skelnes således ikke mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter.

IRB

 

Securitiseringer

 

Operationel risiko

 

Markedsrisiko

Spørgsmål 1:

I RTS'en Art. 6 beskrives fremgangsmåden for beregning af Vega risiko iht. Delta-plus metoden. I step (b) skal beregnes et antaget skift på +/- 25 % i den implicitte vol, som skal ganges på den beregnede Vega værdi i step (c). Vi kan læse i feedbacken i RTS'en at skiftet skal forstås relativt og skal anvendes i begge retninger, altså både +/-.

Vi er ikke sikre på hvordan de antagede skift skal ganges på den beregnede vega værdi.

Svar: Spørgsmålet er af teknisk karakter. Finanstilsynet henviser til EBA’s Q&A-funktion (link: EBAs Q&A funktion).

Spørgsmål 2:

Det drejer sig om indberetning pr. marked for EURO-lande. Som jeg læser RTS’en, så defineres alle EURO-lande som værende ét marked; men i ”vejledningen” til indberetningen er en række lande/markeder angivet, som lande/markeder, der skal indberettes på et separat skema. Det drejer sig blandt andet om Østrig, Belgien, France, Germany, Greece.

Det virker ikke logisk, at EURO-lande defineres som ét marked, men at der alligevel fortsat skal rapporteres pr. land/marked. Hvad tænker du om det?

Svar: Den gennemførelsesmæssige tekniske forordning (ITS) for tilsynsrapportering fastlægger den rapportering, som institutterne skal indberette til Finanstilsynet, og kan derfor godt afvige fra de reguleringsmæssige tekniske forordninger (RTS).

Konstateres der fejl eller utilsigtede uoverensstemmelser mellem ITS’en/vejledningen og en RTS, vil disse blive berigtiget i forbindelse med de løbende opdateringer  af ITS’en/vejledningen. Ved konstatering af fejl og/eller utilsigtede uoverensstemmelser opfordrer Finanstilsynet til, at der rettes henvendelse til EBA’s Q&A funktion.

For så vidt angår det rejste spørgsmål, er det Finanstilsynets vurdering, at der skal ske indberetning i overensstemmelse med ITS’en/vejledningen. Det vil sige, at der skal ske indrapportering separat for de forskellige Euro-lande, indtil ITS’en/vejledningen evt. ændres på dette punkt.

Spørgsmål 3:

Hvorfor positioner i reporting currency (DKK) skal indregnes i positionerne i række 100-120, når C22 er et skema omhandlende valutarisiko. Kan I forklare os, hvad ideen bag er?

Dernæst om der bag disse tal ligger en kontrolsum, fx. til andre skemaer?

Svar: Af artikel 352 (1) i CRR fremgår det, at instituttets åbne nettopositioner i hver enkelt valuta, inklusiv indberetningsvalutaen, ska beregnes.

I cellerne med reference C22,100-120, H-I, indberettes den samlede sum af positioner inden for hver eksponeringskategori (inklusiv DKK), og i cellerne C22, 130-410, H-I, fordeles positionerne på de respektive valutaer. Det er Finanstilsynets opfattelse, at indberetningen er af hensyn til at kunne sætte valutaeksponeringen i de respektive valutaer i forhold til den samlede eksponering

 

Store eksponeringer

Spørgsmål 1:

Der savnes eksempler på hvilke kundetyper der konkret er omfattet af afgrænsningen uregulerede finansielle enheder.

Artikel142 og de bilag der henvises til giver ikke et entydigt billede af hvilke typer af kunder der menes.

Svar: I henhold til CRR artikel 142 defineres en ureguleret finansiel enhed defineret som "enhver anden enhed, som ikke er en reguleret enhed i den finansielle sektor, men som hovedaktivitet udøver en eller flere af de aktiviteter, der er omhandlet i bilag I til direktiv 2013/36/EU eller i bilag I til direktiv 2004/39/EF".

Der er således tale om aktiviteter, som sædvanligvis udføres af regulerede finansielle virksomheder. Umiddelbart er det derfor vanskeligt at imødekomme ønsket om eksempler m.v. på uregulerede finansielle virksomheder generelt, men Finanstilsynet har noteret ønsket og vil tage det med i overvejelserne i forbindelse med eventuelle yderligere vejledningstiltag.

Såfremt der måtte være tvivl om, hvorvidt konkrete modparter skal defineres som uregulerede finansielle enheder, er instituttet velkommen til at kontakte Finanstilsynet med henblik på en vurdering ud fra de foreliggende oplysninger.

Spørgsmål 2:

Jeg henviser til tidligere spørgsmål om samme emne hvor der efterlyses en klar definition og eksempler på sådanne kunder.

Jeg udvider henvendelse således at der ønskes oplyst specifikke branchekoder (DB 07) på hvilke kunder der falder ind under begrebet "ureguleret finansiel enhed"

Svar: Der spørges, om kunder alene ud fra specifikke branchekoder kan anses for omfattet af definitionen på en "ureguleret finansiel enhed". Finanstilsynet kan oplyse, at en branchekode ikke alene er et tilstrækkeligt kriterium for vurderingen. Det er således nærliggende at antage, at der fx er kunder med branchekode 64.92.30, "Andre kreditselskaber", som er omfattet af definitionen. Der må dog også antages at være uregulerede finansielle enheder med andre branchekoder.

Spørgsmål 3:

Ved indberetning af LE 1 skemaet, C 27.00 - Identifikation af modparten, skal der i henhold til vejledningen til vejledningen (EBA FINAL draft Implementing Technical Standards, annex IX, Instructions on Large Exposures) anføres en kode i felt 010. Hvad skal der konkret anføres i dette felt?

Svar: I henhold til vejledningen til LE indberetningen skal der i felt 010 i LE 1 skemaet (C 27.00_010) anføres koden for den enkelte modpart eller koden for gruppen, såfremt der er tale om en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. I sidstnævnte tilfælde anføres moderselskabets kode. Er der ikke noget moderselskab i gruppen af indbyrdes forbundne kunder, er det koden for det væsentligste selskab i gruppen, der skal anføres.

I henhold til vejledningen er sammensætningen af koden afhængig af nationale rapporteringssystemer. Dette skal forstås således, at der for danske modparter/selskaber skal anføres cvr. nr. (cpr. nr.) For udenlandske modparter/selskaber skal der anføres en tilsvarende udenlandsk ”kode”. Fx vil det for svenske modparter/selskaber være registreringsnummer fra Bolagsverket, der skal anføres.

Der skal ligeledes anføres cvr. nr. eller tilsvarende udenlandsk ”kode” i felterne C 28.00_010 (LE 2), C 29.00_010 (LE 3), C 30.00_010 (LE 4) og C 31.00_010 (LE 5)

Spørgsmål 4:

Efter det oplyste skal første indberetning af store eksponeringer ske pr. ultimo marts måned 2014. Betyder det at LFV § 145 bortfalder pr. samme dato og samtidig at indberetning af store engagementer ikke længere skal foretages (SE og SV indberetninger)?

Svar: Indberetning af store eksponeringer skal fra og med 2014 følge COREP, og således skal indberetningen af store eksponeringer pr. 31.3.2014 kun foretages som LE indberetning. Der skal ikke længere foretages SE og SV indberetning.

IP Losses

COREP indberetninger fra filialer af udenlandske kreditinstitutter vedr. tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i fast ejendom

Finanstilsynet gør opmærksom på, at den halvårlige indberetning af tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i fast ejendom (C 15.00), også skal indsendes af filialer af udenlandske kreditinstitutter, jf. artikel 12, stk. 3 i forordning (EU) nr. 680/2014. Indberetningen skal indsendes første gang 11. august 2014 på baggrund af tab opgjort pr. 30. juni 2014.

Skema C 15.00 er en del af KOFS indberetningen (Common Reporting – Own Funds and Leverage, Individual). I KOFS indberetningen skal filialer af udenlandske kreditinstitutter ud over skema C 15.00 kun udfylde skema C 00.01, hvor ”Accounting framework” og ”Reportings level” skal angives.

KOFS indberetningen skal indsendes til Finanstilsynet via FIONA Online. For at kunne indberette via FIONA Online kræves det, man er registreret som kontaktperson for virksomheden, der skal indberette til Finanstilsynet. Registrering af kontaktpersoner foretages ved at udfylde og indsende en blanket til Finanstilsynet. Der henvises til Finanstilsynets hjemmeside for yderligere information, jf. link. https://www.finanstilsynet.dk/da/Temaer/EU-indberetninger/Faelles-indberetningssystem.aspx

 

En præcisering til den halvårlige indberetning af tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i fast ejendom (C 15.00) kan hentes her.

Gearing

 

Likviditet

Spørgsmål 1:

Hvornår forventes ”Additional monitoring metrics for liquidity” (supplerende likviditetsindberetninger) at skulle indberettes første gang?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting

Nyt svar [20. november 2015]: EBAs ”Additional monitoring metrics for liquidity” afventer godkendelse af EU Kommissionen, men forventes at skulle indberettes første gang i løbet af 2016.

Spørgsmål 2:

Hvordan angives hvilken valuta, der indberettes i forbindelse med signifikante valutaer?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template

Svar: Signifikante valutaer indberettes i C.51.00.X, hvor også valutaen angives. Indberetningstemplaten er et repeterende ark, dvs. der skal indberettes et skema for hver signifikant valuta. Hvis et institut har 2 signifikante valutaer (fx EUR og USD), så skal der foretages 2 indberetninger på det repeterende skema (én for EUR og én for USD).

Spørgsmål 3:
Hvornår forventes det, at der indarbejdet en ”formelsamling” i LCR- og NSFR-skemaerne?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template

Nyt svar [20. november 2015]: Finanstilsynet har lavet et LCR beregningsmodul i forhold til COREP LCR indberetningen, som kan hentes på følgende link:
https://www.finanstilsynet.dk/Ansoeg%20og%20Indberet/EU%20indberetninger/COREP/Beregningsmodul%20for%20LCR

I den nye LCR indberetning baseret på den delerede forordning om LCR indgår en beregning af LCR i skema 76.
Da der endnu ikke er vedtaget et NSFR krav, findes der aktuelt ikke et beregningsmodul til dette.

Spørgsmål 4:

Spørgsmålet er udgået.

Spørgsmål 5:

Likviditetsdækningskrav: Hvordan skal ”over en periode på 30 dage” forstås?

Relation: Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR), Artikel 412, stk. 1.

Svar: Kravet opgøres på dag 0 og vedrører et stress scenarie som dækker de kommende 30 dage, dvs. de forventede netto cash flow aggregeret over de næste 30 dage under dette stress, samt de likvide aktiver tilgængelige i denne periode. Kravet skal overholdes til enhver tid. Dvs. hver dag skal de forventede netto cash flow og likviditetsbeholdning over de kommende 30 dage opgøres og instituttet skal have tilstrækkelige likvide aktiver.

Spørgsmål 6:

Artikel 417d i CRR fastsætter, at institutter som en del af de operationelle krav til beholdningen af likvide aktiver, jævnligt og mindst én gang om året skal realisere ”en del af de likvide aktiver”. Skal pengeinstitutterne selv definere, hvorledes ”en del af de likvide aktiver” skal fortolkes eller kommer der en præcisering heraf fra Finanstilsynet eller EBA?

Relation: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter.

Nyt svar [20. november 2015]: I den delerede forordning om LCR artikel 8, stk. 4, er de operationelle krav til likvide aktiver beskrevet.

Spørgsmål 7:

I opgørelsen af LCR-tælleren skal der tages højde for, at ”denomineringen af de likvide aktiver stemmer overens med fordelingen efter valuta af udgående pengestrømme efter fradrag af indgående pengestrømme”. Er det på den baggrund muligt at medregne SDO udstedelser i EUR fra danske realkreditinstitutter, når banken alene har nettoudgående pengestrømme i DKK? Er det på den baggrund muligt at medregne SDO udstedelser i fx SEK fra svenske realkreditinstitutter, når banken alene har nettoudgående pengestrømme i DKK? Skal pengeinstitutterne selv definere, hvorledes ”stemmer overens med fordelingen” skal fortolkes eller kommer der en præcisering heraf fra Finanstilsynet eller EBA?

Relation: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter.

Nyt svar [20. november 2015]: Likvide aktiver der er i en anden valuta end DKK, kan godt tælles med til opfyldelse af LCR både den totale LCR og i LCR for signifikante valutaer. Jf. den delegerede forordning om LCR artikel 8, stk. 6 er der dog krav om valutamatching.

Spørgsmål 8:

Hvordan afgrænses data til ”Medlemsstater”? Kan lande med samarbejdsaftaler med EU (som fx Norge) indgå i medregningen?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, flere forskellige indberetningstemplates.

Svar: Medlemslande er alle lande, der er omfattet af CRR, dvs. EU-lande, samt EØS-lande (EEA-lande).

Spørgsmål 9:

Er det korrekt, at derivater i ark 51-54 skal indregnes på basis af en cashflow tankegang, mens de i ark 60-61 indregnes efter markedsværdi i balancen?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template

Svar: Ja det er korrekt. LCR er baseret på en cash flow-tankegang, mens Stable funding er baseret på en balance-tankegang. Beregning af outflow som følge af behov for yderligere sikkerhedsstillelse som følge af et negativt markedsscenario fastlægges i en bindende teknisk standard, som EBA udvikler. Endelig udkast til standard er leveret til Kommissionen, men er endnu ikke trådt i kraft.

Spørgsmål 10:
Hvornår forventes det, at der offentliggøres definitioner af ”high and extremely high liquidity” og ”high and extremely high credit quality”?

Relation: Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter.

Nyt svar [20. november 2015]: Kapitel 2 i den delegerede forordning om LCR definerer likvide aktiver i LCR.

Spørgsmål 11:

Spørgsmålet er udgået.

Spørgsmål 12:

Hvor skal indskudsbeviser medregnes i template C.51.00?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template, C.51.00 (liquid assets)

Svar: Indskudsbeviser medtages i skema C.51.00 i række 020 og 030 (felt 1,2 og 1.2.1)

Nyt svar [20. november 2015]: Indskudsbeviser medtages i skema C.72.00 i række 060 (felt 1.1.1.3) i LCR indberetningen baseret på den delegerede forordning om LCR.

Spørgsmål 13:

Skal de danske CIU´er medregnes i template C.51.00, linje 820?

Relation: Europa-Parlamentets og rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (CRR), Artikel 416, stk 6 og EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template, C.51.00 (liquid assets). Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter.

Svar: Placeringen af CIUs afhænger af, hvilke aktiver indgår i CIU’en og hvorvidt den opfylder kravene i artikel 416, stk. 6. Lever de op til kraven specificeret i artikel 416, så kan de indregnes i række 120-140. Hvis de ikke lever op til kravene i artikel 416, men lever op til kravene i artikel 417 (b) eller (c), kan de placeres i linje 820.
Nyt svar [19. november 2015]: Placeringen af CIUs i det nye LCR skema tilpasset den delerede forordning om LCR afhænger af, hvilke aktiver, der indgår i CIU’en og hvorvidt den opfylder kravene i den delerede forordning om LCR artikel 15.

Spørgsmål 14:

Overskydende sikkerheder (Excess collateral): Vi modtager kontantsikkerheder i forhold til derivathandel fra mange af vores forskellige kundetyper (privat, erhverv, finansielle etc.). EBA’s template skelner ikke mellem kundetyper, men anvender samme stressfaktor på tværs af kundetyper – kan det være rigtigt?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template, C.52.00 (outflows). Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter.

Svar: Ja, det er rigtigt at samme stressfaktor anvendes for alle kundetyper. Den forudsatte stress i den delegerede forordning om LCR artikel 30 (6) indebærer, at al overskydende kollateral, som kontraktuelt kan kræves tilbageleveret rent faktisk bliver tilbageleveret. Dette sker uafhængig af kundetype, og der er i skemaet på nuværende tidspunkt ingen opdeling på kundetyper for denne post.

Spørgsmål 15:

Hvordan håndteres lånetilsagn/tilbud? Er der et outflow forbundet hermed?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template, C.52.00 (outflows)

Svar: I henhold til CRR artikel 420, stk. 2 skal institutterne opgøre udgående pengestrømme fra bl.a. ikkebalanceførte forpligtelser og eventualforpligtelser, herunder uudnyttede lån og bevilgede, men endnu ikke udnyttede realkreditlån, kreditkort, overtræk, planlagte udgående pengestrømme i forbindelse med fornyelse eller forlængelse af nye detail- eller engroslån mv. Oplysningerne skal indberettes i template C.52.00, felt 1.2.9.2. (række 1110). Bemærk dog, at for realkreditfinansiering skal der ikke rapporteres noget outflow i tilknytning til lånetilsagn, såfremt udnyttelse af lånetilsagnet forudsætter udstedelse af realkreditobligationer.

Spørgsmål 16:

Er det cash ben fra security lending aktiviteter, der skal registreres i række 480-490 i template C.52.00?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template, C.52.00 (outflows), Annex XXV – Liquidity

Svar: Nej, det skal ikke placeres her. Generelt benyttes denne del af templaten til at opgøre bl.a. repo forretninger, dvs. udlån af aktiver, hvor forretningen løber ud inden for 30 dage. I de tilfælde skal der, afhængig af modpart og kollateral type, i LCR indregnes et outflow som følge af det cash outflow instituttet oplever ved udløb af repo forretningen. Skemaet er dog bygget op, så man for en given repo forretning opgør både cash benet(kolonnen ”amount due”) og værdien af det modtagne kollateral (”market value” og ”value according to art. 418 CRR”). Række 480-490 skal således kun benyttes ved securities lending aktiviteter hvor man modtager cash collateral.

Nyt svar [20. november 2015]: I den nye LCR indberetning baseret på den delegerede forordning om LCR skal cash benet fra security lending aktiviteter ved repo indberettes i outflow skema 73 i kolonne 010.

I den nye LCR indberetning baseret på den delegerede forordning om LCR skal cash benet fra security lending aktiviteter ved reporevers indberettes i inflow skema 74 i kolonne 010-030 afhængig af, hvordan cap er på inflow. Som udgangspunkt anvendes kolonne 010.

Spørgsmål 17:

Skal outflows i template C.52.00 rapporteres med negativt (minus) fortegn?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template, C.52.00 (outflows)

Svar: Nej, outflows skal ikke rapporteres med fortegn. Hvis et institut eksempelvis skal rapportere et outflow på 150 i felt X i template C.52.00, så rapporteres tallet ”150” (uden fortegn) i dette felt.

Spørgsmål 18:
Template C.60.00: Gælder den efterspurgte behæftelsesstatus i linje 110 kun linje 80-90?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template, C.60.00 (items requiring stable funding)

Svar: Ja

Spørgsmål 19:

Kan aktiver tilknyttet puljeordninger medtages i opgørelsen af likvide aktiver på C.51.00?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template, C.51.00 (liquid assets)

Svar: Aktiver tilknyttet puljeordninger kan medtages i opgørelsen af likvide aktiver i C.51.00 på linje med andre likvide aktiver holdt af instituttet. Dvs. de indberettes i skema C.51.00 ud fra aktivets likviditetsmæssige karakteristika, og operationelle tilgængelighed. Klassifikationen som aktiv tilknyttet puljeordning vurderes ikke i sig selv at diskvalificere aktivet fra indregning i beholdningen af likvide aktiver.

Spørgsmål 20:
Hvordan behandles korte positioner, der afvikles indenfor 30 dages perioden, og som er dækket af reverse-forretninger – skal de fratrækkes i opgørelsen af likvide aktiver i LCR-tælleren? Medregnes de som outflow i LCR-nævneren?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template, C.52.00 (outflows)

Svar: Finanstilsynet henviser til EBA’s Q&A-funktion (link: EBAs Q&A funktion) under Liquidity risk med emnet ”Outflows associated with shorts - net or gross” (Final Q&A, Question ID 2013_189).

Spørgsmål 21:

Spørgsmålet er udgået.

Spørgsmål 22:

Omfatter indberetning af aktiver, der ikke kontrolleres af likviditetsstyringsfunktionen, stillede sikkerheder?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template, C.51.00 (liquid assets). Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter.

Svar: Aktiver, der ikke kontrolleres af likviditetsstyringsfunktionen, indberettes i template C.51.00, linje 400. Behæftede aktiver eller aktiver, der ikke kan gøres likvide inden for de næste 30 dage, skal rapporteres i template C.51.00, linje 410.

Nyt svar [20. november 2015]: Hvis de behæftede aktiver lever op til de operationelle krav i artikel 8 i den delegerede forordning om LCR, skal disse indberettes i skema 72 række 590 i det nye LCR indberetningsskema.

Spørgsmål 23:

Spørgsmålet er udgået.

Spørgsmål 24:

Der forekommer valideringer på tværs af rapporteringstyper fx skal felter i NSFR-rapport (C60.00) valideres mod Own funds (C01.00) og likviditet (C51.00). Betyder dette, at disse skemaer skal indberettes samtidig for hvert selskab/koncern? Eller er der alternativt en nødvendig rækkefølge i indberetningerne, således at NSFR skal indberettes efter Own funds og LCR, fordi der forekommer valideringer mod de sidstnævnte?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template og Annex I – Own Funds template.

Svar: Når vi modtager en XBRL indberetning sker der først en formatkontrol af indberetningen, dernæst undersøges det om alle dimensioner og members er kendte og til sidst foretages en validering efter de formler, som EBA har givet til Finanstilsynet. Valideringen sker i modtagelsen, og der kan kun foretages validringer indenfor selve indberetningen, så der vil kun ske en validering af de to nævnte felter hvis de rapporteres i den samme indberetning.
Finanstilsynet henviser til EBA’s Q&A-funktion under Liquidity risk med emnerne ”Validation rules” og ”Doubt about Annex XV – Validation Rules” (Final Q&A, Question ID 2013_431 og 2013_407) for eksempler på spørgsmål til konkrete valideringsregler mellem indberetningstemplates C.52.00 (outflows) og C.61.00 (items providing stable funding).

Nyt svar [20. november 2015]: Når vi modtager en XBRL indberetning sker der først en formatkontrol af indberetningen, dernæst undersøges det om alle dimensioner og members er kendte og til sidst foretages en validering efter de formler, som EBA har givet til Finanstilsynet. Valideringen sker i modtagelsen, og der kan kun foretages validringer indenfor selve indberetningen. Dvs. validering på tværs af skemaerne er en validering, som Finanstilsynet selv foretager efterfølgende, og indgår dermed ikke i kontrollen fra EBA der sker ved indberetning i FIONA.

Spørgsmål 25:

Derivatives cash inflow/outflow: Posten eksisterer på både Inflow og Outflow. Hvorledes skal Tom/Next Rollover kontrakter behandles i disse to poster, da kontrakterne ikke på forhånd har en kendt udløbsdato?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template, C.52.00 (outflows).

Svar: Vi antager at de omtalte forretninger automatisk ruller, med mindre den ene part ikke længere ønsker at forretningen forlænges. Hvis en af parterne har mulighed for at indfri forretningen med en dags varsel, er det denne udløbsdato, som skal anvendes - altså anvendes antagelse om, at forretninger udløber ved først kommende (mulige) termin.

Spørgsmål 26:

EBA har den 11. juni 2014 meldt ud, at der er foretaget nogle få ændringer i COREP-indberetningsskemaerne (inkl. skemaerne om likviditet) fra EBA offentliggjorde deres udkast til skemaerne primo december 2013 og indtil EU Kommissionen offentliggjorde skemaerne den 16. april 2014. EBA har derfor oplyst, at virksomhederne kan vælge mellem indberetningsskemaerne publiceret af EU Kommissionen den 16. april 2014 og indberetningsskemaerne publiceret af EBA den 2. december 2013 ved indberetning af likviditetsoplysninger mv. til de nationale tilsynsmyndigheder. Hvilke indberetningsskemaer skal de danske institutter anvende ved indberetning til Finanstilsynet (via FIONA)?

Relation: Pressemeddelelse fra EBA om indberetningsskemaer (link: EBA - pressemeddelelse om skemaer til likviditetsindberetning)

Svar: De danske institutter skal anvende indberetningsskemaerne publiceret af EBA den 2. december 2013 ved indberetning til Finanstilsynet i FIONA.  Dette sker på basis af taxonomi pakken med nummer 2.0.1 frem til og med indberetningerne med reference dato 31/8-2014. Herefter overgås til taxonomi pakke 2.0.2.

Nyt svar [20. november 2015]: Den nuværende LCR indberetning i FIONA sker på basis af taxonomi pakken med nummer 2.3.1.

Den nye LCR indberetning baseret på den delegerede forordning om LCR indgår i taxonomi pakken med nummer 2.4, der forventes at blive implementeret i FIONA i løbet af 2016.

Spørgsmål 27:

I template C.60.00 (stable funding – items requiring stable funding) skal “non-renewable loans and receivables” indberettes i linje 900-1250. Hvilke kriterier afgør om der er tale om non-renewable loans og recivables? Gælder det udover lån også kreditter – med/uden genforhandling?

Relation: Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template, C.60.00 (stable funding – items requiring stable funding)

Svar: ”Non-renewable loans and receivables” omfatter bade lån og kreditter.

Om et lån/en kredit er ”renewable” eller ej afhænger af, om der er kontraktuel forpligtigelse eller option til at forny/rulle lånet. Dvs. så længe der er tale om et udlån eller en kredit, hvor der ikke er en kontraktuel forpligtigelse om, at instituttet skal forny/rulle lånet (kreditten) eller en option til at låntager kan forny/rulle lånet (kreditten) uden videre, så skal det indgå i række 900-1250 (“non-renewable loans and receivables”). Hvis der er en forpligtigelse til at forny/rulle, så skal lånet/kreditten indberettes i række 1300 (”any other assets”).

Spørgsmål 28:

Hvordan skal forventede, men endnu ikke tilskrevne skyldige/tilgodehavende renter relateret til indlån/udlån behandles i LCR/NSFR indberetningerne?

Relation: EBAs endelige udkast til Implementing Technical Standards (ITS) on supervisory reporting, Annex XII – Liquidity ratios template, C 52.00/C 53.00, og C 60.00/C 61.00. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter. Annex XXV - Liquidity ratios template.

Svar: For outflows i LCR, skema C 52.00, gælder det, at den udestående mængde indlån, ekskl. ikke tilskrevne skyldige renter, indberettes i den relevante række i kolonne 10. Fx indberettes almindelige detail anfordringsindskud i skema C 52.00 række 20 kolonne 10, og ganges med 5 % outflow rate i række 20 kolonne 20. Imens indberettes de forventede endnu ikke tilskrevne skyldige renter for de næste 30 dage i skema C 52.00 række 1130 kolonne 10, og ganges med 100 % outflow rate i kolonne 20. 

For inflows i LCR, skema C 53.00, gælder det at der i rækkerne relateret til ”monies due” i kolonne 10 indberettes både afdrag og hovedstols betalinger der forfalder indenfor de kommende 30 dage, samt forventede endnu ikke tilskrevne tilgodehavende renter der forfalder indenfor de næste 30 dage. Fx indberettes betalinger fra almindelige udlån til detailkunder i skema C 53.00 række 10 kolonne 10. Den del af betalingerne der vedrører afdrag ganges med 50 % inflow rate i række 10 kolonne 20. De forventede endnu ikke tilskrevne tilgodehavende renter for de næste 30 dage ganges med en inflow rate på 100 % i række 10 kolonne 20. Dvs. at det endelige indberettede beløb i række 10 kolonne 20 er summen af disse to tal og derfor ikke nødvendigvis udgør 50 % af række 10 kolonne 10, men kan udgøre en større andel. Når de nye templates til LCR indberetning ligger klar fra EBA ultimo 2015, vil der være dedikerede kategorier til disse elementer i overensstemmelse med ovenstående.

For NSFR, skema C 60.00/C 61.00, gælder det at de balancemæssige værdier for indberetningsdatoen indberettes i den relevante række inklusiv allerede tilskrevne skyldige og tilgodehavende renter. Fx indberettes almindelige detail anfordringsindskud i skema C 61.00 række 40 kolonne 10. Forventede endnu ikke tilskrevne skyldige renter indberettes ikke. Samme princip gør sig gældende i skema C 60.00.

For LI-indberetningerne indberettes balancemæssige værdier som hidtil uden forventede endnu ikke tilskrevne skyldige og tilgodehavende renter.

Nyt svar [20. november 2015]: I det nye LCR skema baseret på den delegerede forordning om LCR gælder, at for outflow, skema C 73.00, skal den udstående mængde indlån ekskl. ikke tilskrevne skyldige renter, indberettes i den relevante række i kolonne 010. Fx indberettes almindelige detail anfordringsindskud i skema C 73.00 række 080 kolonne 10, og ganges med 5 % outflow rate i række 080 kolonne 060. Imens indberettes de forventede endnu ikke tilskrevne skyldige renter for de næste 30 dage i skema C 73.00 række 910 kolonne 10, og ganges med 100 % outflow rate i kolonne 060.

For inflows i LCR, skema C 74.00, gælder det, at der i rækkerne relateret til ”monies due” i kolonne 010-030 indberettes både afdrag og hovedstols betalinger der forfalder indenfor de kommende 30 dage, samt forventede endnu ikke tilskrevne tilgodehavende renter der forfalder indenfor de næste 30 dage.  I kolonnerne 080-100 indberettes inflow raten og i kolonne 140-160 indberettes inflow fra ”monies due”, der beregnes ved at gange kolonne 010-030 med kolonne 080-100.

Spørgsmål 29:

Kan midler på straksclearingkonto i Nationalbanken tælles med som HQLA i LCR? Hvordan skal disse midler indberettes i COREP?

Relation: Nationalbanken tilbyder de danske pengeinstitutter en straksclearingkonto. Midlerne herpå kan benyttes til betalinger til andre kreditinstitutter indenfor straksclearingsystemet intradag. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter. Annex XXV – Liquidity ratios templates.

Svar: Jf., Nationalbankens kontobestemmelser (15.11.2014) kan midler, der placeres på straksclearingkontoen kun benyttes til straksclearing med andre institutter intradag. I løbet af en given dag, kan midlerne ikke trækkes ud af straksclearingkontoen. Dog kan balancen på straksclearingkontoen ændres fra dag til dag. Det vil sige at midler på straksclearingkonto ikke kan tælles med som HQLA.

Indberetningsmæssigt betyder det, at midler på straksclearingkontoen bør indberettes som ”exposures to central bank” i COREP skema 51, række 20, kolonne 30, men ikke indberettes som ”of which: exposures that can be withdrawn in times of stress” i skema 51, række 30, kolonne 30. Ved denne indberetningspraksis vil midler på straksclearingkonto ikke blive inkluderet i beregningen af LCR.

Nyt svar [20. november 2015]: Midler på straksclearingkontoen skal i det nye LCR skema indberettes i skema 72 række 590.

Spørgsmål 30:

Kan obligationsudstedelser fra KommuneKredit tælles med som HQLA i LCR og under hvilke betingelser? Hvordan skal disse udstedelser indberettes i COREP?

Svar: Finanstilsynet vurderer at obligationsudstedelser fra KommuneKredit som udgangspunkt kan anses for at være level 1 aktiver i HQLA i LCR, da de generelt overholder betingelserne i artikel 10, særligt stk.1, litra c), i den delegerede forordning ang. LCR. Det bemærkes dog, at det enkelte kreditinstitut selv bør foretage en konkret vurdering af den enkelte obligations overholdelse af kravene til HQLA, særligt kravene i artikel 7, stk. 5 og 6, vedr. markedslikviditet.
Obligationer udstedt af kommunekredit skal indberettes i COREP skema 51, række 60, kolonne 10 til markedsværdi, og i kolonne 20 med det relevante haircut.

Nyt svar [20. november 2015]: Obligationer udstedt af kommunekredit skal i den nye LCR template indberettes i skema 72 række 80. 

Spørgsmål 31:

I Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/79 af 18. december 2014 om aktivbehæftelse anses et aktiv for at være behæftet, hvis det er stillet som pant eller er genstand for en ordning, hvormed en transaktion sikres, behæftes eller kreditstyrkes, og hvorfra det ikke frit kan trækkes ud. I forordningen nævnes specifikt en række kontrakttyper herunder:

  • sikkerheder, der er anbragt i clearingsystemer, hos centrale modparter eller andre infrastrukturinstitutter som en betingelse for adgang til tjenester. Dette omfatter misligholdelsesfonde og initialmarginer.
  • centralbankfaciliteter. Forhåndsanbragte aktiver bør ikke betragtes som behæftede, medmindre centralbanken ikke tillader tilbagetrækning af anbragte aktiver uden forudgående godkendelse. Hvad angår uudnyttede finansielle garantier, bør den uudnyttede del, dvs. efter fradrag af det minimumsbeløb, som centralbanken kræver, fordeles pro rata blandt de aktiver, der er anbragt i centralbanken.

Hvordan skal denne definition og disse to kontrakttyper fortolkes i forhold til den danske betalingsinfrastruktur?

Relation: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/79 af 18. december 2014 om aktivbehæftelse samt de tilhørende indberetningsskemaer KAES og KAEC i FIONA.

Svar:

Det forudsættes, at opgørelsen af aktivbehæftelse opfattes som en regnskabsmæssig opgørelse, dvs. på tidspunktet for opgørelse anses for at være End-of-Day kl. 23.59.

Betalingsafvikling via andre kreditinstitutter:

Nogle kreditinstitutter afvikler betalinger for andre institutter. Dette kan give anledning til aktivbehæftelse. Der er tale om aktivbehæftelse, hvis institut A stiller sikkerhed til institut B for at få adgang til at trækningsrettigheder i institut B, idet institut B modtager behæftede aktiver og institut A behæfter aktiver. Hvis der ikke stilles eller modtages sikkerhed i forbindelse med afvikling af betalinger via andre kreditinstitutter, så er der ikke aktivbehæftelse forbundet hermed.

Betalingsafvikling i detailclearingerne og VP-afvikling:

Under forudsætning af, at opgørelsen af aktivbehæftelse baseres på et regnskabsmæssigt End-of-Day princip og opgøres kl. 23.59, så er der en række tilfælde, hvor der ikke er aktivbehæftelse i forbindelse med afvikling af betalinger i detailclearinger og VP-afvikling. En fuldstændig liste kan ikke opstilles, men en række typiske eksempler, hvor der ikke er tale om aktivbehæftelse, er følgende:

  1. Detailclearingernes natafvikling, der ikke medfører aktivbehæftelse End-of-Day.
  2. Intra-dag clearing afvikles inden for dagen og medfører derfor ikke aktivbehæftelse End-of-Day.
  3. Straksclearing: i forbindelse med kunders konto-til-konto straks-overførsler reserveres et beløb til faciliteten. Det reserverede beløb anses ikke for at være behæftet.
  4. Overførsler fra foliokonti til afviklingskonti i Nationalbanken med henblik på bl.a. afvikling af betalinger om natten i detailclearinger og VP-afvikling. Her er der ikke aktivbehæftelse.
  5. Sikkerhedsretten, der kan anvendes i både detailclearingerne og VP-afvikling, fungerer sådan, at Nationalbanken på bestemte tidspunkter hen over døgnet tager pant i et instituts værdipapirbeholdninger i VP, hvor lånet bogføres på en sikkerhedsretskonto. Ved opgørelse af omfanget af aktivbehæftelse End-of-Day opfattes indestående på sikkerhedsretskonti ikke som behæftede. Det bemærkes, at sikkerhedsrets- og afviklingskonti behandles ens i forhold til aktivbehæftelse.

Sikkerhedsdepot hos Nationalbanken

Sikkerheder anbragt i sikkerhedsdepoter hos Nationalbanken betragtes som behæftede, såfremt der er optaget (uge)lån i Nationalbanken. Disse rapporteres som ”encumbered”/behæftet på skema 32.01 efter en forholdsmæssig fordeling på de i sikkerhedsdepotet anbragte papirer. På 32.04 angives passivet hos Nationalbanken i række 080 kolonne 010, og den stillede sikkerhed rapporteres i række 080 kolonne 030.

Midler reserveret til straksclearing i indberetning om aktivbehæftelse hhv. LCR-indberetning

Som nævnt ovenfor anses midler reserveret til straksclearing ikke for at være behæftede i indberetningen om aktivbehæftelse.

Finanstilsynet gør dog opmærksom på, at midler reserveret til straksclearing i LCR-opgørelsen skal indberettes i LCR-indberetningen, men ikke indgår i beregningen af LCR, jf. spørgsmål 29. Det skyldes, at der i LCR-forordningens artikel 8 stilles krav om, at de likvide midler i LCR er operationelt tilgængelige for instituttet, og midler reserveret til straksclearing anses ikke for at være operationelt tilgængelige for et institut.

Kapitalbuffere

Spørgsmål 1:
Vedr. skema C 09.04 Kontracyklisk buffer
Ved gennemgang af vejledningen til skemaet fremgår flere steder angivelse af "i alt", ligesom der i afsnit 3.4.3.1, punkt 82 henvises til "indberettes oplysninger om værdien "i alt" af relevante krediteksponeringer i alle jurisdiktioner,"..... "og individuelt for hver jurisdiktion,...". Kan Finanstilsynet venligst oplyse hvorvidt "i alt" henviser til andre skemaer eller hvorvidt der i skema C09.04 forventes indbygget en dimension som indeholder totaler.

Svar:
I COREP skema C09.04 indberettes elementerne i beregningen af den institutspecifikke kontracykliske kapitalbuffer. Der skal indberettes specifikationer for både hvert enkelt geografisk land og for instituttets samlede krediteksponeringer.

Indberetning af den institutspecifikke kontracykliske buffersats i række 140 skal kun indberettes i skemaet for de samlede eksponeringer og ikke for hvert land.