Fit & Proper

Finanstilsynet skal foretage en vurdering af egnethed og hæderlighed (Fit & Proper vurdering) af ledelsen af en nyetableret FAIF med hjemsted i Danmark eller ledelsen i en selvforvaltende AIF med hjemsted i Danmark, før ledelsen påbegynder sit hverv.

For forvaltere, der allerede driver virksomhed den 22. juli 2013, gælder der en overgangsbestemmelse, som betyder, at disse forvaltere ikke skal have deres eksisterende ledelsesmedlemmer Fit & Proper godkendt, medmindre et nyt medlem træder ind efter den 22. juli 2013.

Dog skal oplysningerne til en almindelig Fit & Proper ansøgning for så vidt angår personerne, der udgør FAIF ’ens ledelse, stadigvæk indsendes som en del af ansøgningen om tilladelse til at forvalte alternative investeringsfonde. 

Følgende skal indsendes til Finanstilsynet:

  • Straffeattest.
  • Udførligt CV.
  • Kopi af pas (hvis udenlandsk statsborger).
  • Udfyldt Fit & Proper skema.

Se Fit & Proper skemaet her.