1. Finanstilsynets afgørelse og klagevejledning
Finanstilsynet meddeler Københavns Andelskasse påbud i henhold til § 350 i lov om finansiel virksomhed (FIL) om at stoppe udlån til nye kunder, indtil 1. juli 2014.
Endvidere påbyder Finanstilsynet andelskassen at lade udarbejde en redegørelse for andelskassens økonomiske stilling og fremtidsudsigter, jf. § 349 i lov om finansiel virksomhed. Redegørelsen skal være indsendt til Finanstilsynet senest den 1. april 2014.
Finanstilsynets næste inspektion forventes gennemført indenfor de næste 6 måneder. Herefter vil Finanstilsynet på baggrund af denne og ovennævnte redegørelse vurdere, hvorvidt påbuddet bør forlænges.
Finanstilsynet finder, at omfanget af nyudlån i andelskassen kombineret med en lav solvensmæssig overdækning indebærer en ikke uvæsentlig risiko for, at andelskassen inden for en overskuelig tid ikke vil kunne opfylde lovens kapitalkrav og derfor vil miste sin tilladelse.
Påbuddene har virkning fra modtagelsen af denne afgørelse.
Andelskassen skal månedligt indsende oplysninger om udviklingen i udlån, samt evt. engagementsforhøjelser og restancer. Endvidere skal andelskassens ledelse månedligt erklære sig overfor Finanstilsynet om overholdelsen af påbud om stop for udlån til nye kunder.
Påbuddene følger efter, at andelskassen har modtaget flere risikooplysninger relateret til høj udlånsvækst og lav solvensoverdækning. Efter en gennemgang af andelskassens indberetning af kvartalstal for 3. kvartal 2013 har det efterfølgende vist sig, at andelskassen på trods af tilsynets breve og risikooplysninger har fortsat den kraftige udlånsvækst i 3. kvartal 2013, hvor andelskassen alene i dette kvartal har haft en udlånsvækst på ca. 34 pct., hvilket på årsbasis giver en udlånsvækst på ca. 85 pct. og en udlånsvækst i 2013 alene på ca. 71 pct. Det til trods for, at andelskassen kun har budgetteret med en udlånsvækst i 2013 på 20 pct., og at andelskassens solvensmæssige overdækning alene udgør 1,1 pct.point.
Finanstilsynet er endvidere ved at gennemgå andelskassens solvensbehov med henblik på at vurdere, om dette er opgjort korrekt. Endvidere har Finanstilsynet anmodet om yderligere oplysninger vedr. andelskassens beslutningsgrundlag for udlånsvæksten med henblik på en vurdering af andelskassens ledelses egnethed og hæderlighed.
Finanstilsynets afgørelser kan senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget, indbringes for Erhvervsankenævnet pr. e-mail til adressen ean@erst.dk eller pr. post til Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, Postboks 2000, 2100 København Ø, senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende., Kampmannsgade 1, Postboks 2000, 1780 København V, tlf. 33 30 76 22, jf. § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 7 i bekendtgørelse om Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn, at det er forbundet med et gebyr på 4.000 kr. at klage til Erhvervsankenævnet. Efter § 15, stk. 4, i nævnte bekendtgørelse, kan nævnet eller formanden på dets vegne træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte gebyr, hvis der gives klageren helt eller delvist medhold. Gebyret tilbagebetales, hvis klagen afvises, jf. § 8, stk. 2.
Afgørelsen er truffet af Det Finansielle Råd, og det er udgangspunktet, jf. § 354 a, i lov om finansiel virksomhed, at afgørelsen offentliggøres. Offentliggørelsen kan dog udskydes, hvis en offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade for andelskassen.
Høring
Andelskassen fik torsdag den 5. december 2013 et udkast til afgørelse i høring med frist til mandag den 6. december 2013 kl. 12.00.
Helt overordnet anfører andelskassen i sit høringssvar, at den finder, at de Finansielle Råd bør undlade at fastsætte de af Finanstilsynet fremførte påbud, subsidiært at påbuddet efter § 350 forkortes væsentligt til 1. marts 2014.
Andelskassen kommenterer i sit høringssvar på 3 overordnede forhold:
- udlånsvækst
- likviditetsoverdækning
- solvensoverdækning
I forhold til udlånsvækst anfører andelskassen, at den er specialiseret i udlån til køb af andelsboliger mod pant i låntagers andelsbeviser. Disse lån udgør 80-85 % af andelskassens samlede udlån. Herudover anfører andelskassen at den har en forsigtig kreditpolitik med test af pantets værdi og låntagers følsomhed overfor udviklingen i andelsboligforeningens værdi.
Andelskassen beskriver desuden at udlånsvæksten er resultat af en bevidst strategi for at forøge udlånene med henblik på at øge andelskassens indtjening og er et resultat af en målrettet markedsføringskampagne og at lånene efter andelskassens opfattelse svarer til de lån andelskassen normalt yder. Endelig anfører andelskassen, at der er sket en parallel forøgelse af indlån, så udlånsprocenten i andelskassen er uændret.
Andelskassen har fortsat et mål om en langsigtet vækst på 20 pct. p.a. men andelskassens ledelse har taget skridt til at bringe udlånsvæksten i 2014 ned på 14 pct.
Andelskassen mener af disse årsager, at udlånsvæksten er forsvarlig, og der derfor ikke er grundlag for at antage, at der er en ikke uvæsentlig risiko for at andelskassen vil miste sin tilladelse, således som det kræves for at give påbud efter FIL § 350.
Det er Finanstilsynet vurdering, at en så høj udlånsvækst inden for ét segment i sig selv udgør en betydelig risiko. Denne risiko vil forventeligt først materialisere sig på sigt og kan derfor forventeligt ikke aktuelt ses i andelskassen som en forhøjet kreditrisiko.
Der er efter Finanstilsynets vurdering tale om et væsentligt forhøjet aktivitetsniveau som risikerer at påvirke kvaliteten af det udførte arbejde.
I forhold til likviditetsoverdækningen anfører andelskassen, at den ultimo 3. kvartal 2013 udgør 104 % og dermed er markant over grænseværdien i Finanstilsynets tilsynsdiamant. Der er således efter andelskassens vurdering ikke grundlag for at antage, at der er en ikke uvæsentlig risiko for at andelskassen vil miste sin tilladelse, således som det kræves for at give påbud efter FIL § 350.
Indberetningerne til Finanstilsynet viser, at andelskassen har øget sin likviditetsoverdækning. I det aktuelle marked er likviditet ikke en knap faktor som set tidligere under krisen. Likviditeten er i vidt omfang tiltrukket gennem indlån via internethandelspladser. Denne likviditet er efter Finanstilsynets opfattelse traditionelt mere flygtig end indlån fra kunder, som et pengeinstitut har en bredere relation med.
I forhold til solvensoverdækning er andelskassen enig med Finanstilsynet i, at solvensoverdækningen ikke er tilstrækkelig på længere sigt. Andelskassens ledelse arbejder derfor på en styrkelse af basiskapitalen, men at basiskapitalen aktuelt er på et forsvarligt niveau og opfylder solvensbehovet, hvorfor et påbud efter § 350 efter andelskassens opfattelse ikke kan begrundes i solvensoverdækningen.
Henset til den høje udlånsvækst finder Finanstilsynet ikke en solvensoverdækning på 1,1 pct. point forsvarlig. Overdækningen er således 2,6 mio. kr. hvilket ikke efterlader meget råderum til uforudsete nedskrivninger.
Hertil kommer, at andelskassens kapitalstruktur er yderst skrøbelig med en relativt lav andel af egentlig kernekapital og med en stor afhængighed af ansvarlige lån.
Endelig anfører andelskassen at den ikke har haft rimelig tid til at forhold sig til Finanstilsynets udkast til påbud efter § 350 og § 349 i lov om finansiel virksomhed og derfor ikke har kunnet nå at forholde sig til påbuddet efter § 349.
Finanstilsynet har givet andelskassen gentagne risikooplysninger om overskridelsen af tilsynsdiamanten. Det fremgår af det oprindelige brev vedr. tilsynsdiamanten, at påbud efter § 350 og § 349 kan blive anvendt såfremt et institut gentagne gange overskrider tilsynsdiamanten.
Afgørelser efter § 350 skal som udgangspunkt forelægges det Finansielle Råd. Henset til den hastende karakter af påbuddet kan Finanstilsynet imidlertid træffe afgørelse efter hasteproceduren, i hvilket tilfælde fristerne også vil være korte.
Henset til formålet med § 350 finder Finanstilsynet de anvendte høringsfrister inden for rammerne af § 350.
Endvidere finder andelskassen at offentliggørelse af afgørelsen bør udskydes, da det kan få væsentlig negativ indflydelse på andelskasses fremtidige muligheder for at tiltrække yderligere basiskapital.
Finanstilsynet finder ikke, at der er grundlag for at udskyde offentliggørelse på denne baggrund.
Andelskassen finder subsidiært at påbuddet kun bør gælde til 1. marts 2014.
Det er Finanstilsynets vurdering, at et påbud alene frem til 1. marts 2014 ikke vil give den nødvendige tid til at få gennemgået andelskassens beslutningsprocesser, solvensbehov, interne organisering mv. Finanstilsynet finder derfor, at påbuddet bør gælde til mindst 1. juli 2014.
Andelskassen har endvidere fremført, at den bør indrømmes et styringsrum på linje med det styringsrum som institutter i genopretning hidtil er blevet indrømmet.
Påbuddet efter § 350 lægger ikke begrænsninger på andelskassens udlån til eksisterende kunder. Der er alene tale om et påbud i relation til nye kunder. Finanstilsynet finder derfor ikke, at der er grundlag for et styringsrum.
Herudover har Finanstilsynet foretaget enkelte faktuelle rettelser i afgørelsen på baggrund af høringssvaret.
2. Retligt grundlag
Finanstilsynet kan i henhold til § 350, stk. 1, nr. 2, påbyde en finansiel virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.
Bestemmelsen i nr. 2 giver Finanstilsynet mulighed for at gribe ind på et tidligere tidspunkt end det tidligere var muligt.
Finanstilsynet har efter bestemmelsen mulighed for at gribe ind i tilfælde, hvor virksomheden stadig opfylder kapitalkravene, men hvor der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomheden vil miste sin tilladelse i fremtiden.
Det fremgår af lovbemærkningerne, at bestemmelsen bl.a. tænkes anvendt, når der ikke er en uvæsentlig risiko for, at virksomheden på et senere tidspunkt ikke kan opfylde lovens kapitalkrav. Som eksempel nævnes, at Finanstilsynet, hvis et pengeinstitut har en høj udlånsvækst, vil kunne påbyde instituttet at foretage nærmere foranstaltninger, såfremt tilsynet på baggrund af sin erfaring og sit kendskab til markedsforholdene og til det konkrete institut vurderer, at der er en ikke uvæsentlig risiko for, at instituttet inden for 2-3 år ikke vil kunne opfylde kapitalkravene.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at ændringen af bestemmelsen skal ses i sammenhæng med ændringen af § 344, stk. 5 , i FIL, hvorefter Finanstilsynet i højere grad end tidligere skal vurdere holdbarheden af de enkelte virksomheders forretningsmodeller. Konstaterer Finanstilsynet, at der er tale om en uholdbar forretningsmodel, kan en reaktionsmulighed således være et påbud om at foretage nødvendige foranstaltninger i henhold til § 350.
Af bemærkningerne til ændringen af § 344, stk. 5, fremgår det, at høj udlånsvækst kan være en indikator for en uholdbar forretningsmodel, idet faren for at få dårlige udlånsengagementer øges, hvis væksten sker i et tempo, hvor instituttets kreditkontor og kontrolsystemer har svært ved at følge med.
Ændringen af § 350 skal endvidere, jf. bemærkningerne, ses i sammenhæng med ændringen af reglerne i §§ 70 og 71, hvor der skete en præcisering og justering af reglerne for styring og indretning af virksomheden, med henblik på at øge virksomhedernes fokus herpå.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at Finanstilsynets påbud skal konkretiseres så tilstrækkeligt, at ledelsen i den finansielle virksomhed reelt har mulighed for at imødekomme påbuddet.
Påbuddet skal som udgangspunkt forelægges for Det Finansielle Råd, jf. § 345, stk. 2, da et påbud i medfør af bestemmelsen altid vil have videregående betydning for den finansielle virksomhed.
Der skal endvidere være klarhed over, hvornår påbuddet er opfyldt, mens det er op til virksomhedens ledelse, hvordan den vil sørge for, at påbuddet bliver opfyldt.
I henhold til § 349, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, kan Finanstilsynet påbyde et pengeinstituts ledelse at lade udarbejde en redegørelse for instituttets økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Instituttets bestyrelse, direktion, ekstern revisor og den interne revisionschef skal ved underskrift på påbuddet over for Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af henvendelsen.
L 175 2009/10 § 1, nr. 75.
Nuværende § 344, stk. 3, i FIL.
L 175 2009/10, § 1, nr. 72.
L175 2009/10, § 1, nr. 72.
L175 2009/10, § 1, nr. 72.
I henhold til § 349, stk. 2, skal redegørelsen
1. være vedlagt en udtalelse fra instituttets eksterne revisor, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne,
2. forelægges instituttets bestyrelse til godkendelse og
3. indsendes i kopi til Finanstilsynet.
Det fremgår af bemærkningerne til § 349, at bestemmelsen vil være relevant i tilfælde, hvor en finansiel virksomhed drives inden for lovgivningens rammer, men der er grund til at antage at den økonomiske situation er sådan, at virksomheden kan få problemer i fremtiden. Redegørelsen har til formål at uddybe og specificere virksomhedens økonomiske forhold og fremtidsudsigter til brug for såvel virksomhedens ledelse som Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Det fremgår endvidere, at det er ledelsen, der har ansvaret for at redegørelsen er forsvarlig og fyldestgørende. Finanstilsynets påbud skal påtegnes af den finansielle virksomheds direktion og revision.
Redegørelsen kan f.eks. udarbejdes af et konsulent/managementfirma eller den finansielle virksomheds direktion. I så fald skal en udtalelse fra ekstern revisor vedlægges redegørelsen. Ledelsen kan endvidere anmode den finansielle virksomheds eksterne revisor om at udarbejde redegørelsen.
Redegørelsen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af virksomhedens økonomiske stilling og en begrundet angivelse af den forventede økonomiske udvikling de kommende år. Heri kan eksempelvis indgå en beskrivelse af virksomhedens indtjening, omkostninger, tabsrisici, hensættelser og udvikling i ind- og udlån.
Der skal også i redegørelsen indgå en vurdering af den finansielle virksomheds fremtidsmuligheder med forslag til, hvilke initiativer der bør foretages under hensyn til den forventede, økonomiske udvikling. Dette kan f.eks. være tiltag over for risikofyldte engagementer og foranstaltninger til forbedring af indtjeningen. I redegørelsen vil der endvidere kunne stilles forslag om ændringer i ledelsen, forslag om at søge fusion med en anden finansiel virksomhed samt ændringer i driften og organisationen mv.
3. Faktiske omstændigheder
Finanstilsynet var i februar 2013 på undersøgelse i Københavns Andelskasse, hvorefter tilsynet meddelte sine konklusioner på afsluttende møde den 4. april 2013 i Finanstilsynet. Andelskassen fik i den forbindelse blandt andet en risikooplysning om, at den af andelskassen budgetterede årlige udlånsvækst for 2013 på 20 pct. måtte betragtes som værende høj, og at en kontinuerlig høj udlånsvækst kan øge risikoen for svigt i andelskassens interne kontroller og procedurer med tab for andelskassen til følge. Andelskassens ledelse blev samtidig adviseret om, at den derfor bør være særlig opmærksom på de yderligere organisatoriske krav, en høj udlånsvækst stiller, samt sikre, at andelskassen ikke påtager sig større risici, end andelskassen har kapital og kompetencer til at kunne håndtere forsvarligt.
Grundet andelskassens beskedne solvensmæssige overdækning, hvor en væsentlig andel af basiskapitalen udgøres af supplerende kapital, hvilket gør andelskassens kapitalstruktur mere skrøbelig, fik andelskassen endvidere en risikooplysning om, at andelskassen bør være særligt opmærksom på, at den høje udlånsvækst, den øgede eksponering mod nye kundesegmenter samt en eventuel fremtidig ugunstig udvikling i andelsboligmarkedet ikke vil medføre uforholdsmæssigt høje risici for andelskassen, som vil kunne sætte andelskassens basiskapital under pres.
Andelskassens udlån voksede efterfølgende 27 pct. i 2. kvartal 2013. Dette bevirkede, at andelskassens udlånsvækst på årsbasis nu var oppe på 46 pct., hvilket er en klar overskridelse af tilsynsdiamantens pejlemærke for udlånsvækst på max 20 pct. på et år. Den kraftige udlånsvækst medførte samtidig, at andelskassens likviditetsmæssige overdækning faldt kraftigt, og pr. 30. juni 2013 var den således nede på 41,2 pct., hvilket er en overskridelse af tilsynsdiamantens pejlemærke for likviditetsoverdækning på min. 50 pct. i forhold til 10 pct.-kravet i FIL § 152. Finanstilsynet har på den baggrund i breve af 16. og 27. august samt 27. september 2013 skrevet til andelskassen vedrørende disse to overskridelser af tilsynsdiamanten. Dette har blandt andet medført, at andelskassen ved brev af 9. oktober 2013 fik to risikooplysninger om overskridelserne.
På baggrund af det beskrevne hændelsesforløb intensiveredes overvågningen af andelskassen yderligere. Andelskassen er således blevet pålagt at foretage daglige likviditetsindberetninger. Herudover er andelskassen blevet pålagt at redegøre nærmere for andelskassens likviditet, udlånsvækst og de solvensmæssige overvejelser, udviklingen heri har givet anledning til, samt hvilke tiltag andelskassen har foretaget til imødegåelse af de hermed forbundne risici. Endeligt er andelskassen blevet pålagt at indsende en stikprøve på 10 af de nye engagementer, andelskassen har bevilget i 2. kvartal 2013. Andelskassen er på skærpet tilsyn bl.a. på grund af andelskassens lave solvensoverdækning.
Andelskassen forklarer i redegørelse af 2. september 2013 bl.a. den høje udlånsvækst med, at kundetilgangen har været højere end forventet i forbindelse med en i 2. kvartal iværksat udlånskampagne, hvorfor den meget høje udlånsvækst også delvist er kommet bag på andelskassen. Det forekommer ikke betryggende, henset til et så kraftigt forøget aktivitetsniveau i en andelskasse.
Efter en gennemgang af andelskassens indberetning af kvartalstal for 3. kvartal 2013 har det efterfølgende vist sig, at andelskassen på trods af tilsynets breve og risikooplysninger har fortsat den kraftige udlånsvækst i 3. kvartal 2013, hvor andelskassen alene i dette kvartal har haft en udlånsvækst på ca. 34 pct., hvilket på årsbasis giver en udlånsvækst på ca. 85 pct. og en udlånsvækst i 2013 alene på ca. 71 pct. Det til trods for, at andelskassen kun har budgetteret med en udlånsvækst i 2013 på 20 pct.
Andelskassen har den 12. november 2013 pr. telefon bekræftet den høje udlånsvækst i 3. kvartal 2013. Andelskassen oplyste, at det hovedsageligt drejede sig om tidligere indkomne låneansøgninger fra andelskassens udlånskampagne i 2. kvartal 2013, som havde ligget og afventet ekspedition og derfor først var blevet effektueret i 3. kvartal.
Andelskassen har ikke tidligere i korrespondancen med tilsynet vedrørende andelskassens høje udlånsvækst oplyst om denne pukkel af afventende lånansøgninger i andelskassen. Tværtimod fremgår det af andelskassens redegørelse af 2. september 2013, at andelskassen er bevidst om, at andelskassens kraftige udlånsvækst stiller øgede krav til basiskapital, likviditet og medarbejderressourcer, hvorfor andelskassen havde taget diverse tiltag for at bremse op for udlånsvæksten, samt at andelskassen derfor fremover forventede en udlånsvækst på under 20 pct. Det samme fremgår af de på andelskassens hjemmeside offentliggjorte bemærkninger til Finanstilsynets redegørelse af 9. oktober 2013 vedrørende risikooplysningerne om andelskassens overskridelser af tilsynsdiamanten. Fyldestgørende oplysning til Finanstilsynet om de afventende låneansøgninger ville således have gjort det muligt for Finanstilsynet at gribe ind over for andelskassens udlånsvækst på et tidligere tidspunkt.
4. Andelskassens finansielle forhold ultimo 3. kvartal 2013
Andelskassen er en lille andelskasse med hovedsæde på Amager. Andelskassen har ikke filialer.
| Regnskabstal ultimo 3. kvt. 2013, mio. kr. |
|
| Udlån | 262 |
| Indlån | 306 |
| Egenkapital | 15 |
| Balance | 334 |
| Årets resultat | 1 |
| Solvens ultimo 3. kvt. 2011 | |
| Solvensprocent | 10,4 |
| Kernekapitalpct. | 6,1 |
| Solvensbehov indberettet | 9,3 |
Andelskassen har selv opgjort sin solvensmæssige overdækning til 1,1 pct. Dette solvensbehov er imidlertid opgjort på baggrund af en forventet udlånsvækst på 20 pct. Finanstilsynet er ved at gennemgå andelskassens opgørelse af solvensbehovet.
Andelskassens kernekapital udgør ultimo 3. kvartal 6,1 pct. af de risikovægtede poster. Andelskassen er dermed afhængig af sine ansvarlige lån for at leve op til lovens krav.
5. Vurdering og konklusion
- I henhold til FIL § 350, stk. 1, kan Finanstilsynet påbyde et pengeinstitut inden for en af tilsynet fastsat frist at foretage de nødvendige foranstaltninger, hvis
instituttets økonomiske stilling er således forringet, at indskydernes interesser er udsat for fare, eller - der er en ikke uvæsentlig risiko for, at virksomhedens økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold udvikler sig således, at virksomheden vil miste sin tilladelse.
Finanstilsynet skal foretage sin vurdering efter FIL § 350 på baggrund af sin erfaring og sit kendskab til markedsforhold og til den konkrete virksomhed. Bestemmelsen kan blandt andet anvendes, både når instituttets økonomiske stilling er således forringet, at indskydernes interesser er udsat for en konkret fare, og når der er en ikke uvæsentlig risiko for, at instituttet på et senere tidspunkt ikke kan opfylde lovens kapitalkrav. Sidstnævnte er særlig relevant i de tilfælde, hvor Finanstilsynet på baggrund af sin erfaring og sit kendskab til markedsforholdene og til det konkrete institut vurderer, at der er en ikke uvæsentlig risiko for, at instituttet inden for 2-3 år ikke vil kunne opfylde kapitalkravene.
Med baggrund i de erfaringer, Finanstilsynet har draget i forbindelse med de senere års krise i den finansielle sektor, har tilsynet blandt andet indført Finanstilsynets tilsynsdiamant, som indeholder grænseværdier for en række risikofaktorer, som vurderes at have særlig betydning i relation til forsvarlig drift af pengeinstitutter. Overskrides en eller flere af disse grænseværdier, viser erfaringerne, at der er en forøget risiko for, at det pågældende institut på et tidspunkt kan få problemer. Finanstilsynet har blandt andet erfaret, at størstedelen af de institutter, som er brudt sammen i forbindelse med den seneste krise, i en periode inden det gik galt, har haft en udlånsvækst, der lå ud over det sædvanlige, hvilket har været med til at danne baggrund for tilsynsdiamantens grænse for årlig udlånsvækst på 20 pct.
Københavns Andelskasses årlige udlånsvækst pr. 30. september 2013 på ca. 85 pct. må i alle henseender betragtes som værende ekstremt høj. I Københavns Andelskasses tilfælde skal dette særligt ses i sammenhæng med, at andelskassen pr. 30. september 2013 havde en beskeden solvensmæssig overdækning i forhold til solvensbehovet på kun 1,1 pct., svarende til en overdækning på ca. 2,6 mio. kr. Endvidere udgøres en betydelig andel af andelskassens basiskapital af supplerende kapital, hvilket gør andelskassens kapitalstruktur mere skrøbelig. Endeligt medfører en så høj udlånsvækst et betydeligt øget aktivitetsniveau, hvilket erfaringsmæssigt øger risikoen for fejl og forsømmelser i sagsbehandlingen. Dette skal særligt ses i lyset af, at langt størstedelen af væksten er opnået inden for de seneste 2 kvartaler.
Boniteten af de fleste af de 10 indsendte engagementer, som er bevilget i 2. kvartal 2013 giver ikke umiddelbart anledning til bemærkninger, idet boniteten modsvarer det forventelige blandt nybevillinger.
Det må på denne baggrund konkluderes, at Københavns Andelskasses høje udlånsvækst kombineret med en lav solvensoverdækning og relativt skrøbelig kapitalstruktur som udgangspunkt indebærer en ikke uvæsentlig risiko for, at andelskassen inden for en kortere årrække kan få svært ved at leve op til kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed.
Andelskassen påbydes derfor et stop for bevilling af udlån til nye kunder indtil 1. juli 2014. Finanstilsynets vil inden da have gennemført en inspektion i andelskassen, hvor tilsynet vil have mulighed for at opnå et bedre indblik i en del af andelskassens nye udlån samt andelskassens overordnede økonomiske styrke.
I henhold til FIL § 349, stk. 1, kan Finanstilsynet påbyde et pengeinstituts ledelse at lade udarbejde en redegørelse for instituttets økonomiske stilling og fremtidsudsigter. I henhold til § 349, stk. 2, skal denne redegørelse blandt andet være vedlagt en udtalelse fra instituttets eksterne revisor, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af revisionen.
Bestemmelsen i FIL § 349 er relevant i tilfælde, hvor en finansiel virksomhed drives inden for lovgivningens rammer, men hvor der er grund til at antage, at den økonomiske situation er sådan, at virksomheden kan få problemer i fremtiden. Redegørelsen har til formål at uddybe og specificere virksomhedens økonomiske forhold og fremtidsudsigter til brug for såvel virksomhedens ledelse som Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Redegørelsen skal derfor bl.a. indeholde en beskrivelse af virksomhedens økonomiske stilling og en begrundet angivelse af den forventede økonomiske udvikling i de kommende år.
Som beskrevet ovenfor er andelskassen i en sådan situation, og på denne baggrund påbydes andelskassen at lade udarbejde en redegørelse om andelskassen økonomiske stilling og fremtidsudsigter efter FIL § 349, hvori der bør lægges særlig vægt på en analyse af effekten af andelskassens usædvanlig høje udlånsvækst samt de mulige risici, denne kan have afstedkommet, herunder i forhold til andelskassens kreditter og organisatoriske udfordringer. Det opnås blandt andet herved, at en uafhængig part i form af andelskassens eksterne revision inddrages i en sådan redegørelse. Redegørelsen skal bidrage til vurderingen af, hvorvidt ovennævnte påbud efter § 350 skal forlænges ved udløb.
Dette brev sendes i kopi til andelskassens revision.
Ulrik Nødgaard Karen Dortea Abelskov
Direktør kontorchef