Finanstilsynet har i december 2012 været på kreditgennemgang i Vorbasse Hejnsvig Sparekasse. Sparekassens solvens pr. ultimo september 2012 er på 9,4 pct. efter påbudte nedskrivninger på 67,1 mio. kr. Sparekassen opfylder fortsat lovens krav om en solvens på 8 pct.
På baggrund af kreditgennemgangen har Finanstilsynet opgjort sparekassens solvensbehov pr. 30. september 2012 til 14,8 pct. efter påbudte nedskrivninger. Det høje solvensbehov er hovedsageligt relateret til tillæg som følge af boniteten af sparekassens landbrugsengagementer, herunder særligt med mælkeproducenter.
Sparekassens solvens på 9,4 pct. er lavere end det førnævnte individuelt fastsatte solvenskrav på 14,8 pct. Finanstilsynet skal i medfør af § 124, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed fastsætte et solvenskrav på 14,8 pct., svarende til en tilstrækkelig basiskapital på 145,6 mio. kr.
Finanstilsynet skal derfor i medfør af § 225, stk. 2 påbyde sparekassen at foretage de nødvendige foranstaltninger for at overholde dette solvenskrav. Finanstilsynet skal også i medfør af § 225, stk. 2, påbyde sparekassen senest den 15. marts 2013 at indsende en genoprettelsesplan til Finanstilsynet. Genoprettelsesplanen skal indeholde en beskrivelse af de tiltag som sparekassen vil gennemføre for at bringe den faktiske solvens op over det individuelle solvenskrav. Sparekassen skal være opmærksom på, at forbedringen af den faktiske solvens skal være tiltrækkelig til at opfylde et solvensbehov opgjort efter 8+ modellen pr. 1. april 2013. Sparekassen har opgjort solvensbehovet pr. 30. september 2012 efter 8+ modellen og har pr. denne dato opgjort solvensbehovet til 16,7 pct.
Tiltagene skal være detaljeret beskrevet med forventet tidshorisont, forventet effekt samt sandsynlighed for at de kan gennemføres. Endvidere skal sparekassen have gjort sig klart om de enkelte tiltag kan gennemføres af sparekassen alene, eller om sparekassen er afhængig af eksterne parter for gennemførelsen.
Genopretningsplanen bør som minimum indeholde sparekassens overvejelser i relation til følgende instrumenter, forstået som at sparekassen skal have forholdt sig til muligheden og have begrundet et evt. fravalg:
- Tilførsel af egenkapital
- Tilførsel af ansvarlig kapital
- Reduktion af de risikovægtede aktiver, herunder salg af værdipapirer mv.
- Frasalg af filialer, forretningsområder eller dele af udlån
- Fusion
- Reduktion af fradrag i basiskapitalen
Sparekassen påbydes endvidere ikke at udbetale udbytte eller renter til sparekassens allerede udstedte basiskapitalelementer, dvs. garantkapital og hybrid kernekapital.
Endelig påbydes sparekassen ikke at påtage sig væsentlige nye risici, hvilket medfører, at sparekassen samlet set ikke kan øge sine udlån opgjort ved de risikovægtede poster i forhold til den 31. januar 2013, dog således at sparekassen med henblik på at gennemføre den praktiske drift meddeles et styringsrum, der indebærer, at de risikovægtede poster kan afvige med indtil 5 procent. Dette påbud medfører også, at sparekassen ikke kan bevilge engagementer til nye landbrugskunder. Sparekassen skal månedligt indsende opgørelser over de risikovægtede poster
Påbuddene bortfalder, hvis sparekassen opfylder det individuelle solvenskrav.
Det retlige grundlag for Finanstilsynets afgørelser fremgår af bilag 1.
Finanstilsynets afgørelser kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget, indbringes for Erhvervsankenævnet, Dahlerups Pakhus, Langelinje Allé 17, Postboks 2000, 2100 København Ø, tlf. 41 72 71 45, jf. § 372, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 7 i bekendtgørelse om Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn, at det er forbundet med et gebyr på 4.000 kr. at klage til Erhvervsankenævnet. Efter § 15, stk. 4, i nævnte bekendtgørelse, kan nævnet eller formanden på dets vegne træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte gebyr, hvis der gives klageren helt eller delvist medhold. Gebyret tilbagebetales, hvis klagen afvises, jf. § 8, stk. 2.
Denne afgørelse om fastsættelse af dispositionsbegrænsende påbud er blevet truffet af Det Finansielle Råd jf. § 345, stk. 2 i lov om finansiel virksomhed.
Afgørelsen skal offentliggøres, jf. § 354 a i lov om finansiel virksomhed. Offentliggørelsen kan dog udskydes, hvis en offentliggørelse kan medføre uforholdsmæssig stor skade for sparekassen. Finanstilsynets offentliggørelse vil som udgangspunkt afvente sparekassens egen offentliggørelse.
Dette brev sendes i kopi til sparekassens eksterne revision.
Høring
Sparekassen fik den 5. februar 2013 afgørelsen i høring.
Sparekassen har i sit høringssvar af 20. februar 2013 anført, at sparekassen vil have meget vanskeligt ved at overholde påbuddet om, ”at sparekassen samlet set ikke kan øge sine udlån opgjort ved de risikovægtede poster i forhold til 1.2.2013”. Dette skyldes, at landbrugskunderne har behov for likviditet igennem foråret til sædvanlig drift.
Sparekassen har endvidere anført i sit høringssvar, at det af praktiske årsager er hensigtsmæssigt, hvis skæringsdatoen for påbuddet om at sparekassen ikke kan øge sine udlån opgjort ved de risikovægtede poster i forhold til 1.2.2013 ændres til 31.1.2013.
Finanstilsynet er enig i, at det af hensyn til den praktiske daglige drift er nødvendigt med et styringsrum, bl.a. som følge af ændringer i udnyttelsen af allerede bevilgede engagementer.
Finanstilsynet har derfor tilrettet påbuddet til sparekassen således, at sparekassen samlet set ikke at øge sine udlån opgjort ved de risikovægtede poster i forhold til 31.1.2013, dog således at sparekassen med henblik på at gennemføre den praktiske drift meddeles et styringsrum, der indebærer, at de risikovægtede poster kan afvige med indtil 5 %.
Bilag 1: Retligt grundlag:
Det fremgår af § 124, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed at pengeinstitutters bestyrelse og direktion skal sikre, at instituttet har en tilstrækkelig basiskapital og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af en basiskapital af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække instituttets risici. Det fremgår af § 124, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutters bestyrelse og direktion på baggrund heraf skal opgøre instituttets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet skal udtrykkes som den tilstrækkelige basiskapital i procent af de risikovægtede poster.
I bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1399 om kapitaldækning af 16. december 2011, er de forhold, der skal indgå i pengeinstituttets overvejelser om fastsættelse af det individuelle solvensbehov, nærmere beskrevet. Det fremgår i den forbindelse af bilag 1, nr. 40, til bekendtgørelse om kapitaldækning, at virksomhedens fokus ved vurderingen af boniteten skal være på den andel af engagementer, der udviser svaghedstegn. Særligt gælder det på risikobetonede udlån, kreditter og garantier, hvor der ikke er foretaget nedskrivninger eller hensættelser i regnskabet, eller hvor der kun er foretaget delvise nedskrivninger eller hensættelser. Hvis kvaliteten af udlånene, kreditterne og garantierne er forringet eller vurderes at være på vej mod forringelse, skal der tages højde herfor ved opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital.
Det fremgår af § 124, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte et højere individuelt solvenskrav i form af et tillæg til solvenskravet på 8 pct.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 527 af 7. juni 2006 (L 197), at bestemmelsen i § 124, stk. 5, er en videreførelse af den tidligere bestemmelse, som giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte et individuelt solvenskrav. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, ”at bestemmelsen alene kan finde anvendelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at den af instituttet vurderede basiskapital ikke er tilstrækkelig.”
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1383 af 20. december 2004 (L 64), hvor den hidtidige beføjelse til Finanstilsynet blev indsat i loven, at de ”forhold, som Finanstilsynet vil lægge vægt på ved opgørelsen af det individuelle solvenskrav, vil være de samme forhold, som bestyrelsen og direktionen skal lægge til grund for vurderingen af solvensbehovet. I Finanstilsynets vurdering vil der også kunne indgå en vurdering af ledelsen – herunder dens kvalitet og risikovillighed. Endvidere vil Finanstilsynet kunne foretage en sammenligning af de enkelte selskaber, hvilket også kan danne grundlag for tilsynets afgørelse.”
Konsekvenserne af en overtrædelse af solvenskravet, hvor instituttet dog fortsat opfylder kapitalkravene i § 124, stk. 2 eller 3, fremgår af § 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. I henhold til § 225, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed skal et pengeinstitut eller realkreditinstitut, der opfylder kapitalkravene i § 124, stk. 2 eller 3, men ikke opfylder det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 5, iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at overholde dette solvenskrav. Finanstilsynet kan påbyde instituttet at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, som kan forlænges. Finanstilsynet kan løbende fastsætte yderligere foranstaltninger, såfremt det findes påkrævet. Finanstilsynet kan fastsætte en frist efter stk. 1 til opfyldelse af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 5, hvorefter tilladelsen inddrages efter stk. 1, hvis instituttet ikke foretager de nødvendige foranstaltninger efter 2. og 3. pkt.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 1287 af 19. december 2012 (L 87), at ”Finanstilsynet i de tilfælde, hvor instituttet opfylder solvenskravet i § 124, stk. 2, nr. 1, og minimumskapitalkravet i § 124, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 3, men Finanstilsynet har fastsat et højere solvenskrav i medfør af § 124, stk. 5, kan påbyde instituttet at foretage de nødvendige foranstaltninger inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Fristen fastsættes blandt andet med henblik på at opretholde en tilstrækkelig fremdrift i instituttets proces. Finanstilsynet vil ved fastsættelse af fristen tage hensyn til sagens karakter og de konkrete omstændigheder, herunder de foranstaltninger som instituttet skal iværksætte. Ved fastsættelse af tidsfristen er det afgørende, at fastsættelsen sker under hensyntagen til den finansielle stabilitet, herunder risikoen for indskydere og investorer m.v. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet finder det forsvarligt under hensyntagen til de nævnte kriterier. Ved meddelelse af påbud om at instituttet skal foretage sådanne foranstaltninger, kan Finanstilsynet iværksætte en række tilsynsprocesser og begrænsninger på instituttets dispositionsfrihed med henblik på at tilvejebringe den nødvendige eller den korrekte bufferkapacitet. Disse tilsynsprocesser kan f.eks. være, at instituttet skal indsende og iværksætte en genoprettelsesplan. En genoprettelsesplan kan blandt andet indeholde elementer såsom tegning af ny kapital, salg af filialer, salg af udlån eller fusion med et stærkere institut eller lignende. Instituttet kan ligeledes blandt andet modtage et forbud mod dividendebetalinger og forbud mod betaling af renter på hybrid kernekapital eller modtage et forbud mod indfrielse af basiskapital (såvel kernekapitalelementer som supplerende lånekapital). Finanstilsynet kan i den forbindelse f.eks. vælge at indhente en erklæring fra ledelsen, som ikke er tidsbegrænset, hvoraf det fremgår, at ledelsen vil indstille til generalforsamlingen, at der ikke skal ske udbyttebetaling. Samtidig kan Finanstilsynet kræve, at instituttet foretager de nødvendige organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer m.v.
Det er formålet med forslaget, at Finanstilsynet kan følge de institutter, som ikke opfylder det »bløde« kapitalkrav, tæt. Det er dermed en forudsætning, at institutterne ikke får lov til at fortsætte for længe uden at iværksætte genopretning til større skade og tab for indskydere og kreditorer m.v. Hvis instituttet ikke får rettet op på kapitalsituationen, vil Finanstilsynets reaktion gradvist blive hårdere således, at tilsynsreaktionerne eskaleres, eksempelvis i form af påbud eller ved i sidste ende at inddrage tilladelsen. Finanstilsynet har i den forbindelse mulighed for løbende under processen at påbyde instituttet at iværksætte andre eller yderligere foranstaltninger samt at justere på allerede meddelte foranstaltninger, hvis den konkrete situation og instituttets forhold kræver det. Finanstilsynet kan således tilbagekalde tilladelsen, selvom 8 pct.-kravet er opfyldt, hvis der ikke er fremdrift i kapitalgenopretningen m.v., nødvendige tiltag ikke iværksættes eller genopretningsplaner ikke vurderes realistiske at gennemføre.
Det fremgår af det forslåede stk. 2, 4. pkt., at Finanstilsynet kan fastsætte en frist efter stk. 1 til opfyldelse af det i § 124, stk. 5, nævnte kapitalkrav, hvis instituttet ikke foretager de nødvendige foranstaltninger, herunder hvis de nødvendige foranstaltninger ikke opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Fastsættelse af en frist efter stk. 1 sker i overensstemmelse med kriterierne i § 225, stk. 4 og 5, som bliver stk. 5 og 6. Fristen fastsættes blandt andet med henblik på at opretholde en tilstrækkelig fremdrift i instituttets proces. Finanstilsynet vil ved fastsættelse af fristen tage hensyn til sagens karakter og de konkrete omstændigheder. Ved fastsættelse af tidsfristen er det afgørende, at fastsættelsen sker under hensyntagen til den finansielle stabilitet, herunder risikoen for indskydere og investorer m.v. Fristen kan forlænges, hvis Finanstilsynet finder det forsvarligt under hensyntagen til de nævnte kriterier.”
Venlig hilsen
Ulrik Nødgaard