Politianmeldelse, manglende oplysninger om årlige omkostninger i procent - Bekendtgørelse om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter § 9, stk. 1

Finanstilsynets beslutning af den 27. januar 2012. Sagen har været forelagt det finansielle virksomhedsråd

Værd at vide

Beslutninger omfatter risikooplysninger og politianmeldelser. Beslutninger er ikke underlagt reglerne i forvaltningsloven eller offentlighedsloven, og de kan således ikke ankes.

Finanstilsynet har gennemført en screening af i alt 30 pengeinstitutters hjemmesider med henblik på at undersøge, om oplysningerne om blandt andet rentesatser og årlige omkostninger i procent (ÅOP) lever op til reglerne på området.

Tilsynet fandt, at Sparekassen Limfjorden’s markedsføring af ”Energilån” og Jyske bank A/S’s  markedsføring af ”Topprioritet” var i strid med § 9, stk. 1, i prisoplysningsbekendtgørelsen. Da oplysningerne om de årlige omkostninger i procent (ÅOP) ikke blev givet på en klar, tydelig og fremtrædende måde. Oplysningerne blev ikke givet sammen med rentesatsen, men først når kunden klikkede på et link.

Se pressemeddelelse