Anders Balling kom til Finanstilsynet i 2011 som kontorchef for Bankanalysekontoret (nu Økonomisk Sekretariat). I 2016 overtog han ansvaret for det nyetablerede Kapitalmarkedsanalysekontor i forbindelse med Finanstilsynets strategiske oprustning på dette område. Han arbejdede tidligere i bl.a. Finansministeriet.
Sean Hove kom til Finanstilsynet i 2012 som kontorchef med ansvar for tilsynet med de mellemstore pengeinstitutter. Han arbejdede tidligere i bl.a. Danmarks Nationalbank og Finansministeriet.
Anders Balling og Sean Hove fortsætter som underdirektører med at varetage deres nuværende ansvarsområder.
Også med virkning fra 1. marts skifter kontorchef Anne-Sophie Reng Japhetson ansvarsområde og bliver kontorchef for tilsynet med de mindre pengeinstitutter. Anne-Sophie Reng Japhetson kom til Finanstilsynet i 2013 og har siden 2014 været kontorchef med ansvar for international markedskontakt, likviditet og kapital. Hun har tidligere arbejdet i Danmarks Nationalbank, Nykredit og European Central Bank (ECB).