Råd og investeringstips fra finfluencere kan være baseret på misvisende eller mangelfuld information. Det kan føre til økonomiske tab, fordi investeringerne ofte indebærer høj risiko eller urealistiske løfter om afkast.
Finfluencere kan også have skjulte økonomiske interesser i de produkter, de anbefaler, hvilket kan betyde, at deres råd ikke er i din bedste interesse.
Som investor er du selv ansvarlig for konsekvenserne, når du følger råd fra en finfluencer, for du står uden den sikkerhed og investorbeskyttelse, som følger med råd fra godkendte rådgivere.
Sørg for at undersøge anbefalingerne nøje, stille kritiske spørgsmål og bruge troværdige kilder – fx rådgivere med tilladelse fra Finanstilsynet – inden du træffer beslutninger.