Hvad er en provisionsbærende fond?
En fond er provisionsbærende, når dit pengeinstitut modtager betaling fra fonden for at have formidlet fonden til dig.
Betalingen fra fonden til pengeinstituttet sker løbende, og så længe du ejer den pågældende fond. Betalingen sker ved, at fondens afkast løbende reduceres med provisionsomkostningen.
Hvordan ved jeg, om jeg investerer i en provisionsbærende fond?
Inden du investerer i en provisionsbærende fond, skal dit pengeinstitut oplyse dig om, hvor meget du skal betale i formidlingsprovision. Dit pengeinstitut gennemfører ikke handlen, før du er blevet informeret om denne omkostning. Dette gælder både, når du investerer på egen hånd eller gennem en investeringsrådgiver.
Nogle pengeinstitutter har en prisliste på deres hjemmeside, hvor man kan få et overblik over de provisionsbærende fonde og provisionssatserne for de enkelte fonde.
I dokumentet med central information for fonden (også kaldet CI-dokument eller PRIIP KID) vil formidlingsprovisionen, hvis det er en provisionsbærende fond, være indregnet i de løbende administrationsomkostninger og de årlige omkostninger over tid. Det vil dog normalt ikke fremgå, om formidlingsprovision indgår, eller hvor meget af de samlede løbende omkostninger der udgøres af formidlingsprovision.
Er du i tvivl om, hvorvidt den fond som du overvejer at investere i, er provisionsbærende, kan du altid vælge at kontakte pengeinstituttet for at høre nærmere.
Hvad betaler jeg i formidlingsprovision?
Formidlingsprovisionen betales løbende og udgør typisk en årlig procentdel af din samlede investerede formue Du vil mindst årligt modtage en opgørelse af, hvor meget du faktisk har betalt i formidlingsprovision over det forgangne år som en del af en større opgørelse af dine investeringsomkostninger til pengeinstituttet. Hvor meget du betaler, afhænger af:
- Hvor mange penge du har investeret i provisionsbærende fonde
- Hvilke fonde du har valgt at investere i, da formidlingsprovisionen kan variere fra fond til fond
Formidlingsprovisionens størrelse varierer, alt efter om det er en aktie- eller obligationsfond.
I en obligationsfond vil du typisk skulle betale mellem 0,10 pct. og 0,25 pct. om året i formidlingsprovision. For obligationsfonde med korte obligationer, kan formidlingsprovisionen være så lav som 0,03 pct. om året.
I en aktiefonde vil du typisk skulle betale mellem 0,45 pct. og 0,80 pct. om året i formidlingsprovision.
Når du skal vælge mellem fonde med den samme investeringsstrategi, kan det
- Obligationsfond med 0,25 pct. i formidlingsprovision – Årlig betaling på 250 kr.
- Aktiefond med 0,80 pct. i formidlingsprovision – Årlig betaling på 800 kr.
Ret til kvalitetsforbedrende services
Når du investerer i provisionsbærende fonde, har du som kunde ret til at modtage services fra pengeinstituttet. De tilbudte services skal kunne hjælpe dig til, at du får endnu mere ud af din investeringsrådgivning eller investeringsplatform, end du ellers ville have haft. Dette kaldes kvalitetsforbedrende services.
De services, du bliver tilbudt, kan være forskellige fra pengeinstitut til pengeinstitut. Eksempler på er adgang til investeringsrådgivning, modtagelse af et nyhedsbrev om investering, deltagelse i webinar eller udvidet afkastrapportering. Pengeinstituttet skal oplyse dig om, hvilke services din provisionsbetaling giver dig ret til at modtage. Det kan du læse mere om på pengeinsitituttets hjemmeside eller få oplyst af din rådgiver.
Typisk afhænger de tilbudte services af, hvor stor din samlede provisionsbetaling er til pengeinstituttet. Jo mere du betaler i provision, desto flere services vil du være berettiget til at modtage.
Er dit pengeinstituts servicetilbud relevant for dig?
Inden du beslutter dig for at investerer, bør du overveje følgende:
- Hvorvidt dit pengeinstituts servicetilbud passer til dig
- Størrelsen af formidlingsprovisionen
Det er en god idé at overveje, om pengeinstituttets servicetilbud faktisk passer til dig, eller om du gennem formidlingsprovision betaler for noget, som du reelt ikke har brug for eller benytter. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis pengeinstituttet tilbyder dig ekstra personlig rådgivning, men du alene ønsker at handle på egen hånd i netbanken.
Hvis servicetilbuddet ikke passer til dig, bør du overveje, om det er bedre og billigere for dig at investere i fonde eller andre investeringsprodukter, som ikke er provisionsbærende. Du kan også undersøge, om der er et andet pengeinstitut, som tilbyder services, som bedre dækker dine behov.
Formidlingsprovisionen kan variere på tværs af lignende fonde. Da formidlingsprovisionen er med til at trække dit samlede investeringsafkast ned, kan det godt betale sig at orientere sig i markedet, ligesom det kan for andre omkostninger.
Ønsker du at investere 100.000 kr. i en fond, som investerer i globale aktier, kan der være store omkostningsforskelle i formidlingsprovisonen, som du kommer til at betale:
- Global aktiefond med 0,45 pct. i formidlingsprovision – Årlig betaling på 450 kr.
- Global aktiefond med 0,80 pct. i formidlingsprovision – Årlig betaling på kr. 800 kr.
Kan jeg fravælge kvalitetsforbedrende services?
Når du vælger at investere i en provisionsbærende fond, kan du som udgangspunkt ikke fravælge adgangen til kvalitetsforbedrende services for på den måde at spare formidlingsprovisionen. Du skal betale formidlingsprovision uanset, om du benytter dig af de tilbudte services eller ej. Bemærk, at du også betaler formidlingsprovision til det pengeinstitut, der markedsfører fonden, uanset om du selv handler fonden på en anden og uafhængig internetbaseret handelsplatform.
Pengeinstituttet vil dog have et loft for, hvor meget du som kunde kan komme til at betale for den kvalitetsforbedrede service.
Den eneste mulighed, du har for at undgå at betale formidlingsprovision, er derfor at investere i provisionsfrie fonde.