Hjemløses og andre udsatte borgeres adgang til en basal betalingskonto

• Alle borgere, der lovligt opholder sig i EU, har som udgangspunkt ret til en basal betalingskonto i en dansk bank. Det gælder også, selvom de ikke har fast bopæl i Danmark. EU-borgere, der ikke har fast bopæl i Danmark, skal dermed behandles på lige fod med danske statsborgere med fast bopæl i Danmark.
• Hvis en EU-borger bor i et land udenfor EU, som har indgået en finansiel aftale med EU, har EU-borgeren også ret til en basal betalingskonto i Danmark. Det drejer sig om EU-borgere, som bor i Norge, Island og Liechtenstein. En EU-borger bosat i f.eks. Thailand vil således ikke have krav på en basal betalingskonto.
• På samme måde har borgere fra lande, der har en finansiel aftale med unionen, ret til en konto på lige fod med EU-borgere.
• Ukrainere har ret til en basal betalingskonto, så længe de har lovligt ophold i Danmark.

• En basal betalingskonto er en helt almindelig bankkonto i en bank. Med en basal betalingskonto kan borgeren hæve og indsætte kontanter, udføre og modtage betalingstransaktioner, betale med betalingskort og foretage direkte debiteringer (betalingsservice).
• En basal betalingskonto indeholder ikke lånefaciliteter, som f.eks. kassekredit.
• En basal betalingskonto giver borgeren adgang til netbank, og borgeren kan registrere kontoen som sin NemKonto. Borgeren kan også gøre brug af de serviceydelser, der er tilknyttet en basal betalingskonto, indenfor andre lande i EU samt Norge, Island og Liechtenstein.

• Når banken skal oprette en basal betalingskonto, skal banken vide, hvem borgeren, der skal have og gøre brug af kontoen, er. Desuden skal banken vide, hvad kontoen skal bruges til. Dette kan f.eks. omfatte, hvorvidt borgeren har nogle faste indtægter og udgifter, og hvorvidt borgeren påtænker at overføre penge til eller fra udlandet samt hæve eller indsætte kontanter. Det følger af reglerne om kundekendskab i hvidvaskloven. Formålet med reglerne er at sikre, at banker ikke misbruges til hvidvask og terrorfinansiering.
• For at banken senere kan opdatere oplysningerne, kan det være nødvendigt for banken også have borgerens kontaktoplysninger.
• Banken skal først og fremmest bruge borgerens navn og CPR-nr. Hvis borgeren kun opholder sig kortvarigt i Danmark og derfor ikke har et dansk CPR-nr., kan et lignende identifikationsnummer bruges, f.eks. et aktivt pas- eller kørekortnummer. Hvis borgeren heller ikke har et sådant identifikationsnummer, skal identifikationsoplysningerne som minimum omfatte fødselsdato.
• Banken skal kunne kontrollere de identitetsoplysninger, som banken har indhentet om borgeren. Denne kontrol kan f.eks. ske ved, at banken slår op i Det Central Personregister eller får oplysninger fra Skatteforvaltningen eller andre offentligt udstedte legitimationsdokumenter, som f.eks. pas, kørekort, legitimationskort, sundhedskort, dåbs- eller navneattest.
• Det er ikke et krav, at borgeren fremviser billed-ID eller bestemte legitimationsdokumenter.
• Det er heller ikke et krav, at borgeren har MitID eller skal ansøge om en konto digitalt.
• Banken skal tage højde for de udfordringer, som borgere, der lever i hjemløshed, og andre socialt udsatte borgere kan have med at skulle fremskaffe dokumentation for sin identitet, f.eks. på grund af sygdom, stofbrug eller andre udfordringer. Det kan blive nødvendigt for banken at benytte sig af andre kontrolkilder end de sædvanlige for denne gruppe borgere.
• Har borgeren ikke mulighed for at fremskaffe standard-legitimationsdokumenter, som f.eks. sundhedskort eller pas, kan banken sammen med borgeren og kommunen finde frem til anden dokumentation, som bekræfter den pågældendes identitet. Det kan f.eks. være et brev fra en offentlig myndighed til borgeren.
• Det kan også være nødvendigt, at kommunen, en forstander for en institution, socialforvaltningen eller en anden offentlig myndighed bekræfter borgerens identitet. Det kan f.eks. ske elektronisk, eller ved at en myndighedsperson ledsager borgeren i banken.
• Identifikationen kan også ske ved en officiel erklæring fra f.eks. en kommune eller Kriminalforsorgen.
• Banken bør sikre, at borgeren kan få vejledning til at gennemføre kundekendskabsproceduren ved fysisk fremmøde i bankfilialerne, ved telefonisk henvendelse eller gennem digital vejledning.
• Hvis omstændighederne tilsiger, at der er behov for det, skal banken vejlede borgeren om retten til en bankkonto, når de modtager en henvendelse fra borgere uden en bankkonto.
• Det vil altid bero på en samlet konkret vurdering fra banken, hvilke kontrolkilder der er nødvendige for at sikre tilstrækkeligt kendskab til borgeren. Banken skal inddrage kundeforholdets egenskaber og karakteristika ved det produkt, som borgeren ønsker, i sin vurdering. Når borgeren alene ønsker en basal betalingskonto, har banken mulighed for at iværksætte risikobegrænsende tiltag, efter at kundeforholdet er indgået. Det kan f.eks. være i form af at begrænse retten til at indsætte kontanter eller i form af øget overvågning.

Eksemplerne nedenfor tager udgangspunkt i, at banken vurderer, at kundeforholdet indebærer en lav eller mellem risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Hvis banken vurderer, at kundeforholdet indebærer en høj risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, eller hvis banken ikke på baggrund af de fremviste legitimationsdokumenter føler sig sikker på, hvem kunden er, skal banken bede om yderligere legitimation.

• En borger har adgang til pas og sundhedskort. Borgeren vil ansøge om en bankkonto til modtagelse af offentlige ydelser.
  • Banken skal indhente identitetsoplysninger, som omfatter navn og cpr-nummer, fra borgeren.
  • Banken skal herefter kontrollere de identitetsoplysninger, som banken har indhentet om borgeren. Kontrollen kan f.eks. bestå af pas, som borgeren i dette tilfælde er i besiddelse af.
• En borger har alene adgang til et sundhedskort. Borgeren vil ansøge om en bankkonto til modtagelse af offentlige ydelser.
  • Banken skal indhente identitetsoplysninger, som omfatter navn og cpr-nummer, fra borgeren.
  • Banken skal herefter kontrollere de identitetsoplysninger, som banken har indhentet om borgeren. Sundhedskortet kan anvendes som kontrolkilde af identitetsoplysninger. Banken kan desuden foretage en kontrol ved hjælp af opslag i CPR (Det Centrale Personregister).

• En borger er flyttet tilbage til Danmark efter flere år i udlandet og har ikke en kommuneregistrering. Borgeren har et aktivt dansk pas og MitID.
  • Banken skal indhente identitetsoplysninger, som omfatter navn og cpr-nummer, fra borgeren. Hvis et sådant identifikationsnummer ikke haves, kan oplysning om fødselsdato anvendes.
  • Banken kontrollerer identitetsoplysningerne. Kontrollen kan bestå af pas og/eller MitID.

• En borger har begrænset adgang til identifikationsdokumenter. Borgeren er i besiddelse af et brev fra socialforvaltningen i en kommune.
  • Banken indhenter identitetsoplysninger, som omfatter navn og cpr-nummer, fra borgeren. Hvis borgeren ikke har et dansk cpr-nummer, kan et andet unikt udenlandsk id-nummer indhentes. Fødselsdato kan anvendes i tilfælde, hvor der ikke i øvrigt foreligger et unikt id-nummer.
  • Banken kontrollerer identitetsoplysningerne ved dokumenter, data eller oplysninger, der er indhentet fra en pålidelig og uafhængig kilde. Såfremt borgeren ikke har mulighed for at fremskaffe standardlegitimationsdokumenter, kan banken sammen med kommunen finde frem til anden dokumentation, som bekræfter den pågældendes identitet. Det kan f.eks. være et brev fra en offentlig myndighed til borgeren, f.eks. fra socialforvaltningen.
  • Såfremt banken ikke føler sig sikker på, at borgeren er den, borgeren angiver at være, skal banken søge vedkommendes identitet yderligere bekræftet. Det kan være nødvendigt, at kommunen, en forstander for en institution, socialforvaltningen eller en anden offentlig myndighed bekræfter borgerens identitet. Det kan f.eks. ske elektronisk, eller ved at en myndighedsperson ledsager borgeren i banken.

• En borger har udelukkende et udenlandsk pas som identifikationsdokument. Borgeren har ikke et dansk cpr-nummer.
  • Banken indhenter identitetsoplysninger, som omfatter navn og cpr-nummer, fra borgeren. Når borgeren ikke har et dansk cpr-nummer, kan et andet unikt udenlandsk id-nummer indhentes.
  • For udenlandske borgere kan et alternativ til cpr-nr. f.eks. være et lignende nationalt id-nummer eller, hvis et sådan ikke haves, oplysning om fødselsdato. Hvis banken anvender en kundes nationale id-nummer, er det væsentligt at sikre, at der er tale om et unikt id-nummer, og at id-nummeret er varigt (f.eks. et varigt social security number) eller i hvert fald borgerens aktive nationale id-nummer (f.eks. et pasnummer).
  • Banken kontrollerer identitetsoplysningerne. I det konkrete eksempel kan kontrolkilden udgøre borgerens udenlandske pas.

• En udenlandsk borger har begrænset adgang til identifikationsdokumenter. Borgeren er i besiddelse af en dåbsattest og skattepapirer fra hjemlandet.
  • Banken indhenter identitetsoplysninger, som omfatter navn og cpr-nummer, fra borgeren. Hvis borgeren ikke har et dansk cpr-nummer, kan et andet unikt udenlandsk id-nummer indhentes. Hvis et sådant identifikationsnummer ikke haves, kan oplysning om fødselsdato anvendes.
  • Bankens kontrol af identifikationsoplysninger kan udføres ved hjælp af dåbsattest og skattepapirer.

• En udenlandsk borger har begrænset adgang til identifikationsdokumenter. Borgeren er i besiddelse af en afgørelse om kontanthjælp fra en kommune.
  • Banken indhenter identitetsoplysninger, som omfatter navn og cpr-nummer, fra borgeren.
  • Afgørelse om kontanthjælp fra kommunen kan anvendes som kontrolkilde. Afgørelsen skal omfatte de identitetsoplysninger, som borgeren har udleveret, og banken skal føle sig sikker på, at borgeren er den, som vedkommende oplyser at være.

• En borger ønsker at få adgang til en basal betalingskonto, men ønsker ikke at udlevere identitetsdokumenter.
  • Det er et krav efter hvidvaskloven, at banken skal vide, hvem borgeren, der ønsker kontoen, er. Hvis borgeren ikke udleverer identifikationsdokumenter til brug for kundekendskabsproceduren, vil banken kunne afvise borgerens anmodning om en basal betalingskonto. Banken skal sikre sig, at borgeren er bekendt med de muligheder, der er for identifikations dokumentation.

• Banken skal hurtigst muligt, og senest 10 arbejdsdage efter, at den har modtaget en fuldstændig ansøgning, dvs. alle nødvendige oplysninger og dokumenter om borgeren, enten oprette en basal betalingskonto eller give et afslag.
• Hvis banken mangler oplysninger til at behandle ansøgningen, f.eks. til brug for kundekendskabsproceduren, skal den hurtigst muligt søge at skaffe oplysningerne fra borgeren. I dette tilfælde løber 10 dages fristen først fra det tidspunkt, hvor banken har modtaget alle nødvendige oplysninger, så ansøgningen er fuldstændig.
• Banken skal give borgeren en konkret og skriftlig begrundelse for et eventuelt afslag. En begrundelse skal henvise til det forhold, der efter lov om betalingskonti kan medføre, at et pengeinstitut kan afvise en ansøgning om en basal betalingskonto.

• En bank kan som udgangspunkt ikke nægte at oprette en basal betalingskonto til en privat kunde, medmindre banken har er en saglig begrundelse.
• Det fremgår af lov om betalingskonto, hvornår en bank kan nægte at oprette en basal betalingskonto til en privat kunde. Banken kan ikke nægte at oprette kontoen i andre situationer end dem, der fremgår af loven.
  • En bank kan f.eks. nægte at oprette en basal betalingskonto, hvis åbningen af kontoen vil føre til en overtrædelse af hvidvaskloven. Banken kan desuden afslå at oprette en basal betalingskonto, hvis borgeren ikke kan påvise en reel interesse i at åbne kontoen, eller hvis borgeren allerede har en betalingskonto i Danmark, som indeholder de tjenester, der skal være knyttet til en basal betalingskonto. Et afslag om at oprette en basal betalingskonto kan derfor ikke begrundes i, at borgeren ikke har en adresse, eller i, at borgeren skal have bevilget en offentlig ydelse.
  • Endelig kan banken afslå at oprette en basal betalingskonto, hvis borgeren har udøvet strafbare handlinger mod den pågældende bank eller optrådt anstødeligt eller til gene for bankens øvrige kunder eller ansatte. 
• Borgeren har krav på at få et skriftligt afslag på at åbne en konto fra banken.

• Banken er forpligtet til at have et godt kendskab til alle sine kunder og i den forbindelse også til, hvad kunderne gerne vil bruge banken til. Dette skal banken vide for at kunne overvåge kundeforholdet med henblik på at holde øje med, om en kunde bruger banken til hvidvask eller terrorfinansiering. Dette er et krav efter hvidvaskloven.
• Forpligtelsen indebærer, at banken skal vide, hvorfor kunden ønsker det pågældende kundeforhold i banken, og hvilke aktiviteter kunden forventer at have i banken. Banken er derfor nødt til at indhente oplysninger om kunden for at kunne vurdere, om det er ”forventelige” aktiviteter for kunden. Oplysningerne kan f.eks. være indtægtsforhold, forventede udlandsbetalinger og omfanget af kontante indsættelser.
• Dette gør det muligt for banken at vurdere, om kundeforholdet i sig selv har et legitimt formål. Det hjælper samtidig banken til at afgøre, om kundens transaktioner eller ageren afviger fra bankens viden om kundeforholdet.
• Hvis en kunde foretager transaktioner, der er usædvanlige for kunden, er banken forpligtet til at undersøge dette nærmere. Dette er nødvendigt for at afdække, om transaktionen er mistænkelig, og om banken derfor er forpligtet til at foretage underretning herom til Hvidvasksekretariatet.

• Banken kan under visse betingelser opsige en borgers adgang til en basal betalingskonto. De konkrete betingelser er oplistet i lov om betalingskonti.
• En opsigelse kan f.eks. være berettiget, hvis borgeren har brugt betalingskontoen til strafbare formål, har åbnet en basal betalingskonto et andet sted, bruger kontoen til erhvervsmæssige formål, eller hvis borgeren eller tredjemand ikke har foretaget transaktioner på betalingskontoen i over 24 måneder i træk, hvilket fremgår af lov om betalingskonti.

• Borgere, der har problemer med at få oprettet en basal betalingskonto, kan henvende sig til bankens klageansvarlige. Kontaktoplysninger på den klageansvarlige skal fremgå af bankens hjemmeside.
• Har en borger klaget til bankens klageansvarlige og enten fået afslag eller et utilfredsstillende svar, kan borgeren efterfølgende klage til Det Finansielle Ankenævn via Ankenævnets klageportal.
• Det koster i oktober 2024 200 kr. at klage til Det Finansielle Ankenævn. Ankenævnet tilbagebetaler dette gebyr, hvis klager får helt eller delvis medhold i sin klage.
• Hvis sagsbehandlingstiden overskrider 10 arbejdsdage, fra det tidspunkt, hvor ansøgningen er fuldstændig, kan borgeren desuden orientere Finanstilsynets forbrugerkontor, med henblik på at oplysningen kan indgå i Finanstilsynets fremtidige tilsyn. Det er også muligt at orientere Finanstilsynet om uberettigede afslag, som herefter vil indgå i tilsynet. Finanstilsynet har derimod ikke mulighed for at træffe afgørelse i forhold til den konkrete sag.

Denne Q&A er alene en introduktion til reglerne i lov om betalingskonti og hvidvaskloven. Yderligere information findes på Finans Danmarks hjemmeside og på Finanstilsynets hjemmeside. Finanstilsynets hjemmeside indeholder også en række spørgsmål og svar om hvidvask og hvidvaskforpligtelserne.