Lovhenvisninger
BRRD og BRRD2:
Bank Recovery and Resolution Directive, direktiv nr. 2014/59 af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber. Direktivet opstiller ensartede principper og værktøjer for krisehåndtering af nødlidende kreditinstitutter. BRRD er gennemført i dansk ret i bl.a. lov om finansiel virksomhed (FIL), lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder (RAL) og en række bekendtgørelser. BRRD er ændret ved BRRD2.
EBA:
Er en forkortelse for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Myndigheden udarbejder retningslinjer på tværs af den europæiske banksektor, og overvåger samtidigt også efterlevelse af kravene for EU-banker. Myndigheden udarbejder ligeledes udkast til delegerede forordninger, der efterfølgende godkendes af EU-kommissionen.
RAL:
Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Der er udstedt en række bekendtgørelser i medfør af RAL, herunder bekendtgørelse nr. 822 af 3. juli 2015 om afviklingsforanstaltninger og bekendtgørelse nr. 823 af 3. juli 2015 om Afviklingsformuen.
FIL:
Er en forkortelse for lov om finansiel virksomhed. Følgende bekendtgørelser udstedt i medfør af FIL er relevante at nævne i denne sammenhæng: Bekendtgørelse nr. 47 af 16. januar 2023 om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, et skibsfinansieringsinstitut og fondsmæglerselskaber, bekendtgørelse nr. 973 af 22. juni 2022 om outsourcing for kreditinstitutter m.v. samt bekendtgørelse nr. 2018 af 26. oktober 2021 om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab, som fastsætter rammerne for udførelsen af afviklingsplanlægningen og krav til et afviklingsberedskab, herunder en udspecificering af nødvendige oversigter og oplysninger til brug for afvikling
EBA-retningslinjer om afviklingsmuligheder:
EBA har udarbejdet et sæt retningslinjer, der både er rettet mod myndigheder og institutter, og som har til formål at forbedre afviklingsmulighederne for institutterne. Emnerne i retningslinjerne omfatter struktur og operationelle forhold, finansielle ressourcer, informationssystemer, grænseoverskridende spørgsmål og håndtering af afvikling.
EBA har desuden opstillet retningslinjer for, hvordan forskellige arbejdsprocesser bør forløbe, herunder hvilke elementer der bør indgå i eksempelvis et instituts egenvurdering. Retningslinjerne er med til at sikre ensartethed på tværs af institutterne, og bidrager til at sikre at institutterne har gjort sig relevante overvejelser, således at planlægningen/afviklingen forløber på den mest hensigtsmæssige måde.
Begreber og definitioner
Afviklingsmyndighederne:
I Danmark er Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet udpeget som nationale afviklingsmyndigheder, sammen kaldet afviklingsmyndighederne. Når et institut er såkaldt going concern, er Finanstilsynet den ansvarlige afviklingsmyndighed. Finansiel Stabilitet er den ansvarlige afviklingsmyndighed fra det tidspunkt, hvor det er vurderet, at instituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og kan anvende afviklingsforanstaltninger når samtlige afviklingsbetingelser er opfyldt. Fra dette tidspunkt er instituttet under afvikling i regi af Finansiel Stabilitet.
FOLF:
Failing or likely to fail (FOLF) henviser til vurderingen af, om et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende. Begrebet stammer fra EBA’s retningslinjer. For at afgøre, om der er tale om FOLF, tages der stilling til en række generelle forhold og til kapital- og likviditetspositioner. Finanstilsynet vurderer endeligt, om et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende, med Finansiel Stabilitet som høringspart, jf. FIL § 224 a.
Vurdering af offentlighedens interesse:
Hvis instituttet er vurderet FOLF, og andre muligheder for håndtering af instituttets udfordringer er udtømte, vurderer Finansiel Stabilitet, om det er i offentlighedens interesse at afvikle instituttet i medfør af RAL. Det er i offentlighedens interesse, når det er nødvendigt til opfyldelse af et eller flere afviklingsmål, jf. RAL § 5. Hvis det ikke er i offentlighedens interesse at afvikle instituttet, vil instituttet i stedet blive håndteret ved konkurs eller likvidation ud fra de til enhver tid gældende regler herom.
Afvikling:
Begrebet omfatter Finansiel Stabilitets anvendelse af et eller flere afviklingsværktøjer og øvrige afviklingsforanstaltninger og -beføjelser i medfør af RAL. Begrebet afvikling omfatter både det tilfælde, hvor afviklingsforanstaltninger anvendes med henblik på kontrolleret afvikling af instituttet, og det tilfælde, hvor anvendelsen sker med henblik på restrukturering af instituttet.
Afviklingssituation:
En situation, hvor Finansiel Stabilitet overtager kontrollen og iværksætter afviklingsforanstaltninger når afviklingsbetingelserne er opfyldt, jf. RAL § 4. Perioden med kontrol vil løbe indtil Finansiel Stabilitet har afsluttet restruktureringen af instituttet og returneret denne til de nye kapitalejerne eller gennemført et salg, jf. RAL § 19.
Den foretrukne afviklingsstrategi:
Den foretrukne afviklingsstrategi fastsætter, hvordan afviklingsmyndighederne planlægger at håndtere det nødlidende institut, og angiver hvilke afviklingsværktøjer, som forventes at blive anvendt. De enkelte afviklingsværktøjers opfyldelse af afviklingsmålene vil afhænge af det enkelte institut og den specifikke afviklingssituation, hvorfor det endelige valg af afviklingsværktøj(er) altid foretages på baggrund af en konkret vurdering.
Afviklingsenhed og afviklingskoncern:
I medfør af FIL § 260, stk. 2, skal det i koncernafviklingsplanen angives hvilke virksomheder i koncernen, der udpeges som afviklingsenheder. Derudover skal koncernafviklingsplanen angive den nærmere afgrænsning af koncernens afviklingskoncerner. Der kan kun være én afviklingsenhed for hver afviklingskoncern. Afviklingsenheden udgør den enhed, hvorpå afviklingsforanstaltningerne vil blive anvendt.
Systemiske institutter:
Et systemisk vigtigt kreditinstitut (systemically important financial institution – forkortet SIFI) er et penge- eller realkreditinstitut, som kan have vidtrækkende negative konsekvenser for husholdninger, virksomheder og samfundsøkonomien generelt, hvis det kommer i finansielle problemer. I Danmark udpeges SIFI-institutterne af Finanstilsynet, hvilket efterfølgende bliver offentliggjort på Finanstilsynets hjemmeside. SIFI’erne udpeges årligt på baggrund af en række objektive kriterier, jf. FIL § 308.
Afviklingsforanstaltninger:
Som afviklingsmyndighed kan Finansiel Stabilitet nedskrive og konvertere relevante kapitalinstrumenter, jf. RAL §§ 17 og 18. Afviklingsforanstaltninger er de afviklingsværktøjer og øvrige foranstaltninger og beføjelser, som Finansiel Stabilitet kan gøre brug af, jf. kapitel 4-8 i RAL.
Afviklingsværktøjer:
Finansiel Stabilitet har i tilfælde af afvikling eller restrukturering af et institut en række afviklingsværktøjer i henhold til RAL §§ 19-28. Følgende afviklingsværktøjer kan enten bruges hver for sig eller i kombination: Virksomhedssalg, broinstitut, adskillelse af aktiver og bail-in.
Afviklingsmål:
Valget af afviklingsværktøjer afhænger altid af den konkrete situation under hensyn til afviklingsmålene i § 5 i RAL. Et afviklingsmål kan f.eks. være at sikre videreførelse af kritiske funktioner eller at forebygge spredning af en krise for dermed at undgå betydelige negative virkninger for den finansielle stabilitet. Formålet er at minimere afviklingsomkostninger og undgå værditab, medmindre det er nødvendigt for at nå afviklingsmålene. Afviklingsmålene er alle lige vigtige, men afviklingsmyndighederne skal afveje dem i hvert enkelt tilfælde.
NEP-krav:
I forbindelse med vedtagelsen af afviklingsplanerne skal Finanstilsynet fastsætte et krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP) til tabsabsorbering og rekapitalisering, hvis et pengeinstitut bliver nødlidende og skal restruktureres eller afvikles.
Bail-in:
Bail-in betyder at nedskrive og konvertere forpligtelser med henblik på tabsabsorbering og rekapitalisering. Reglerne om bail-in fremgår af RAL §§ 24-28. Når bail-in bruges til rekapitalisering, skal instituttet udarbejde og gennemføre en restruktureringsplan, jf. RAL § 28. En rekapitalisering forudsætter, at det med rimelighed kan forventes, at bail-in vil føre til genoprettelse af instituttets finansielle sundhed og levedygtighed på længere sigt. Bail-in bruges efter nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter i overensstemmelse med konkursordenen, jf. §§ 92-99 i konkursloven under hensyn til de særlige konkursretlige regler i RAL § 13. En række forpligtelser, herunder dækkede indskud, er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i RAL. Finansiel Stabilitet har desuden mulighed for i særlige tilfælde konkret at undtage enkelte eller kategorier af forpligtelser fra bail-in, jf. RAL § 25, stk. 4, hvis det f.eks. er nødvendigt for at videreføre kritiske funktioner eller undgå en afsmittende virkning. Finansiel Stabilitet underretter Europa-Kommissionen inden forpligtelser udelukkes fra bail-in.
Værdiansættelse:
Inden brug af afviklingsværktøjer, herunder brugen af bail-in, skal Finansiel Stabilitet foretage en værdiansættelse i medfør af RAL. Finansiel Stabilitet kan benytte en midlertidig værdiansættelse. Efterfølgende vil en endelig værdiansættelse for instituttet blive udarbejdet af en ekstern uafhængig vurderingsperson, og først herefter vil afviklingsforanstaltningerne kunne gøres endelige. https://www.fs.dk/media/2902/anvendelse-af-bail-in.pdf
Kritiske funktioner:
Kritiske funktioner defineres i BRRD som aktiviteter, ydelser eller transaktioner, der ved ophør kan skabe forstyrrelser for den finansielle stabilitet og have betydning for samfundsøkonomien.
Det kan f.eks. være pengeinstitutternes betalingsformidling, så kunderne kan fortsætte deres daglige transaktioner. Eller at realkreditinstitutter kan udstede særligt dækkede obligationer til finansiering af boliger. Det kan også være funktioner hos eksempelvis en tredjepart, som er centrale for en bred række af institutter og for at markedet fungerer optimalt.
Centrale forretningsområde, kerneforretningsområder:
BRRD definerer centrale forretningsområder og kerneforretningsområder som forretningsområder og hertil knyttede ydelser, der repræsenterer væsentlige kilder til indtægt, fortjeneste eller franchiseværdi for et institut eller en koncern.
Kritiske leverandører og kritiske finansielle markedsinfrastrukturer:
Betegnelserne dækker over de leverandører og finansielle markedsinfrastrukturer, som et institut er afhængig af for at kunne videreføre sine kritiske funktioner og kerneforretningsområder.
Systemisk krise:
BRRD definerer systemisk krise som en forstyrrelse af det finansielle system med potentielt alvorlige negative konsekvenser for det indre marked og realøkonomien.
NCWO:
NCWO-princippet betyder, at afviklingen som udgangspunkt ikke må stille ejere og kreditorer dårligere, end hvis instituttet var blevet taget under konkursbehandling (som er alternativet til en afvikling). Hvis ejere og kreditorer alligevel lider større tab ved afvikling, end de ville ved en konkursbehandling, er ejere og kreditorer berettiget til at få forskellen kompenseret af afviklingsformuen.