Operationalisering af bail-in (Guidelines for the publication of the bail-in mechanics)

Finansiel Stabilitet har som afviklingsmyndighed beføjelser til at iværksætte og benytte en række forskellige afviklingsforanstaltninger og afviklingsværktøjer i den aktive krisehåndtering.

I de danske og nordatlantiske afviklingsplaner for pengeinstitutter er bail-in det foretrukne afviklingsværktøj. Finansiel Stabilitet kan bruge bail-in til at tabsabsorbere og rekapitalisere et pengeinstitut. Bail-in omfatter nedskrivning af kreditorer og forpligtigelser samt konvertering af gæld til egenkapital og kan benyttes alene eller i kombination med andre afviklingsværktøjer.

For SIFI’er bruges bail-in som udgangspunkt med henblik på at gøre institutterne levedygtige (restrukturering), mens der for ikke SIFI’er foretages en kontrolleret nedlukning af aktiviteter. I Danmark har bail-in eller variationer heraf siden 2011 været brugt i forbindelse med krisehåndtering af flere pengeinstitutter.

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet har offentliggjort et notat om brug af bail-in-værktøjet. Processen ved krisehåndtering af et pengeinstitut (finanstilsynet.dk)

Senest opdateret 22-11-2024