Strategi og vurderinger

Institutternes kritiske funktioner skal identificeres med henblik på at kunne videreføre dem i en afviklingssituation. Institutterne skal selv indberette deres vurdering af, hvilke kritiske funktioner, de udfører, baseret på EBAs dataindberetningsskema til afviklingsplanlægning. Institutterne baserer typisk vurderingen på følgende elementer, men kan derudover have forskellige politikker på området:

• Hvilken markedsandel har instituttet inden for den pågældende funktion?
• Vil det være let at finde substitutionsmuligheder for den pågældende funktion?
• Hvilken indvirkning på markedet vil der være ved en forstyrrelse af den pågældende funktion?

De forretningsområder, som instituttet anser som særligt væsentlige, bl.a. kerneforretningsområder, er ikke nødvendigvis de samme som de kritiske funktioner. Det skyldes blandt andet at, kerneforretningsområder er vigtige for instituttets indtjening, mens kritiske funktioner kan have en bredere samfundsmæssig betydning end blot instituttet, som f.eks. indlån i et pengeinstitut.

I forbindelse med en afvikling er det vigtigt at være opmærksom på den operationelle kontinuitet. Det refererer til at et instituts kritiske services skal kunne videreføres og at adgangen til serviceleverandører kan fortsætte i en afviklingssituation. Det gælder blandt andet IT-systemer der understøtter kritiske funktioner og kerneforretningsområder. For at understøtte operationel kontinuitet arbejdes der fra instituttet og afviklingsmyndighedernes side på følgende aspekter:

• De kritiske og essentielle leverandører identificeres
• Operationelle aktiver* og nøglepersoner identificeres
• Kontraktbestemmelser, der sikrer, at adgangen til services fra disse leverandører kan fortsætte i en afviklingssituation, dvs. ikke afbrydes alene som følge af afvikling
• Tilstrækkelige finansielle ressourcer til at sikre adgangen til services
• Omkostningerne til at videreføre services skal på forhånd være fastlagt og evt. fordelt internt i instituttet på forhånd
• Beredskabsordninger for at sikre, at nøglemedarbejdere kan fastholdes
• Adgang til oplysningerne (leverandører, operationelle aktiver, nøglepersoner, kontraktbestemmelser, mm.) i form af en systemmæssig tilgang – et slags ”servicekatalog”, hvor der kan hentes de nødvendige oplysninger
• Ledelsesopbakning og gode beslutningsprocesser med hensyn til at sikre adgang til services i en afviklingssituation og dermed understøtte operationel kontinuitet.

*Operationelle aktiver defineres af Single Resolution Board som ikke-finansielle aktiver, som understøtter services i en koncern, for eksempel ejendomme, IT-systemer, data warehouses.

For at kunne håndtere en afviklingssituation bedst muligt er det vigtigt, at der er mulighed for at videreføre instituttets kontrakter under afvikling, bl.a. for at sikre, at der fortsat er adgang til kritiske services. Der er en særlig problemstilling for kontrakter, der er omfattet af tredjelandslovgivning idet disse kontrakter ikke nødvendigvis har samme kontraktbestemmelser i relation til en afviklingssituation, som en kontrakt indgået under EU-lovgivning vil have, som følge af de fælleseuropæiske regler. En part som har indgået en kontrakt reguleret af lovgivningen i et tredjeland, er derfor ikke nødvendigvis opmærksom på de danske afviklingsmyndigheders beføjelser. Virksomheder er derfor som udgangspunkt forpligtet til at indsætte kontraktbestemmelser i deres tredjelandskontrakter, jf. FIL §§ 274 og 276, hvorefter modparten anerkender Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets beføjelser til at nedskrive forpligtelser eller konvertere forpligtelser til egenkapital, eller Finansiel Stabilitets beføjelse til at suspendere kontrakter. Det giver en øget juridisk sikkerhed og transparens, at der indsættes bestemmelser om disse beføjelser i kontrakterne. Desuden vil det lette håndhævelsen og forbedre mulighederne for at sikre adgangen til leverandører, der understøtter kritiske funktioner og kerneforretningsområder i en afviklingssituation.  

Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan udøve deres nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser på forpligtelser, uanset om det er skrevet ind i kontrakterne. Det samme gælder for Finansiel Stabilitets beføjelse til suspension. EBAs retningslinjer vedrørende forbedring af afviklingsmuligheder indeholder et afsnit om kontraktmæssige bestemmelser og grænseoverskridende kontrakter. Det omfatter bl.a. at institutterne i deres egenvurdering bør foretage:

• En kortlægning af instituttets grænseoverskridende kontrakter, der er underlagt lovgivning i et tredjeland.
• En kortlægning af kontrakter med serviceleverandører, der understøtter kritiske funktioner og/eller kerneforretningsområder. Disse kontrakter kan være baseret på både tredjelands lovgivning og EU-lovgivning (som omfattet af outsourcingsbekendtgørelsen og EBAs retningslinjer).

For at understøtte operationel kontinuitet, skal institutternes kontrakter med serviceleverandører (der understøtter kritiske funktioner og/eller kerneforretningsområder) have bestemmelser, der, i tilfælde af at instituttet kommer i afvikling, sikrer videreførelse af funktionen. Den kontraktmæssige sikring gælder udover tredjelandskontrakter både eksterne og koncerninterne kontrakter indgået under EU-lovgivning. Kravet vedrørende kontrakter indgået under tredjelandslovgivning hører under FIL § 276, hvorimod anbefalingen om at sikre EU-kontrakter følger af EBAs retningslinjer vedrørende forbedring af afviklingsmuligheder. I tabellen nedenfor gives et overblik over typer af kontrakter, der er omfattet af EBAs retningslinjer vedrørende afviklingsmuligheder i relation til operationel kontinuitet.

Klausulerne har til formål at gøre modparten opmærksom på, at Finansiel Stabilitet har disse beføjelser, så der er transparens omkring det og dermed større juridisk sikkerhed. Finansiel Stabilitet har i medfør af RAL § 30 beføjelse til at ophæve eller ændre vilkår i en kontrakt, som er indgået af en virksomhed eller enhed under afvikling, når det er nødvendigt for at understøtte gennemførelsen af afviklingsforanstaltninger. Denne beføjelse indebærer, at Finansiel Stabilitet kan anvende afviklingsbeføjelser til at sikre videreførelsen af kritiske funktioner. Afviklingsmyndighedens beføjelse til kontraktregulering gælder uanset om kontrakten er indgået efter dansk eller udenlandsk ret.

Det er vigtigt at forstå og nedbringe eventuelle kontraktlige eller andre hindringer for at bevare adgangen til finansielle markedsinfrastrukturer (FMIer*) i forbindelse med afviklingen. Instituttet opfordres derfor i retningslinjerne til at udarbejde beredskabsplaner for adgang til de FMIer, der understøtter kritiske funktioner og kerneforretningsområder. I boksen nedenfor fremgår nogle af de centrale FMIer i Danmark.

*Finansielle markedsinfrastrukturer eller "FMIer" forstås i overensstemmelse med CPMI‐IOSCO's definition og omfatter derfor som minimum: betalingssystemer, (internationale) værdipapircentraler, værdipapirafviklingssystemer, centrale modparter, transaktionsregistre (https://www.bis.org/cpmi/publ/d101a.pdf). Der er ikke etableret centrale modparter i Danmark. Udover betalingssystemerne er der også markedspladser som Nasdaq CPH og deres first north marked.

Det er ikke formålet at udarbejde én beredskabsplan pr. FMI, men i stedet udarbejdes en plan for bevaring af adgang til de forskellige FMIer i en afviklingssituation, og dermed en plan for hvilke tiltag/foranstaltninger der kan forventes fra FMIerne og hvordan institutterne vil forholde sig til disse. Hertil inddrager institutterne forventede krav fra FMIerne til sikkerhedsstillelse, likviditet eller oplysninger, samt hvordan institutterne forventer at opfylde dem. Institutterne analyserer derfor også alternative udbydere af FMIerne som et led i beredskabsplanen.

Når institutterne udarbejder beredskabsplaner, så arbejder de på at sikre nogle af de følgende elementer:

• at de har den tilstrækkelige systemunderstøttelse, samt fastholdelse af nøglemedarbejdere for at kunne sikre fortsat adgang til FMIer op til og under en afviklingssituation
• at de har en klar forståelse af kravene fra FMIerne, for en fortsat adgang til FMIerne op til og under en afvikling
• at de har en klar kommunikationsplan for dialogen med FMIerne, og særligt hvis der opstår en kriseperiode eller i tiden op til og under en afvikling
• at de har kendskab til de foranstaltninger, der må forventes fra FMIernes side, herunder likviditetsforpligtelser, dvs. for eksempel hvordan likviditetskrav og sikkerhedskrav forventes at blive anvendt af FMIerne, samt de metoder og antagelser, der benyttes til at estimere likviditetsbehovet under stress.

Der er høj grad af myndighedskoordination omkring FMIer, fordi det vil være afgørende at udveksle information mellem tilsyns-, afviklings- og FMI-myndigheder, hvis enten et institut eller en FMI bliver nødlidende.

Governance relateret til afviklingsplanlægning

Det er vigtigt, at afviklingsplanlægning prioriteres af institutterne, og at der er ledelsesmæssig opbakning til at understøtte arbejdet med afviklingsplanlægning. Der skal være tilstrækkeligt med medarbejderressourcer sat af til afviklingsplanlægning i institutterne, så eventuelle afviklingshindringer bliver adresseret og håndteret. Retningslinjerne stiller følgende krav til ledelsesinvolvering i relation til afviklingsplanlægning:

• En direktør bør udpeges som ansvarlig for instituttets afviklingsplanlægning, jf. artikel 91 i direktiv 2013/36 (et direktionsmedlem)
• En erfaren ledende medarbejder bør udpeges som ansvarlig for at gennemføre, forvalte og koordinere det (interne) arbejdsprogram for afviklingsplanlægning/afviklingsmuligheder

Det præciseres i retningslinjerne i punktform, hvilke opgaver direktøren og den erfarne ledende medarbejder børudføre, jf. følgende boks.

Institutterne bør også sikre, at strategiske beslutninger tager hensyn til afviklingsrelaterede indbyrdes forbindelser, der påvirker afviklingsmulighederne (f.eks. fusioner eller ændring af IT-miljøet). De bør desuden sikre, at informationsstrøm om afviklingsspørgsmål mellem bestyrelsen, den ansvarlige ledende medarbejder og andre relevante medarbejdere er effektiv, så de kan varetage deres roller før, under og efter afviklingshændelsen. Endelig fremgår det, at institutterne bør sikre en kvalitetssikringsproces, f.eks. ved involvering af intern revision.

Governance i en afviklingssituation

Ved afvikling af et institut overtager Finansiel Stabilitet kontrollen med det pågældende institut. Det indebærer, at Finansiel Stabilitet overtager de beføjelser, der før var tillagt direktionen, bestyrelsen og aktionærer. Ved overtagelsen af instituttet indsættes en ny direktion, og den hidtidige bestyrelse udskiftes.

Medarbejderne i instituttet bliver orienteret om overtagelsen, som også offentliggøres eksternt. Medarbejderne spiller en vigtig rolle i afviklingssituationen, idet de bidrager til at operationalisere afviklingen og videreføre de væsentlige funktioner og driften af instituttet, mens afviklingen finder sted. Det er derfor vigtigt, at instituttet har procedurer, der sikrer, at nøglemedarbejdere er tilgængelige i en afviklingssituation, og at de er i stand til at bidrage til en effektiv afvikling af instituttet.

I en afviklingssituation er det vigtigt at sikre tilstrækkelig likviditet og finansieringsmuligheder til at implementere den foretrukne afviklingsstrategi. Derfor skal institutterne have tydelige processer samt kapacitet til at estimere likviditets- og finansieringsbehovet.

Institutterne skal ligeledes kunne opgøre og rettidigt rapportere likviditetspositionen i en afviklingssituation og identificere samt mobilisere den tilgængelige kollateral (sikkerhed), der kan benyttes til at opnå finansiering under og efter en afvikling. I afviklingsplanlægningen indgår der således information om likviditetskilder, der kan benyttes i en afvikling, samt potentielle regulatoriske og operationelle hindringer.

Likviditetsanalyse

Institutterne udarbejder en likviditetsanalyse, hvor de identificerer de enheder og valutaer, som er væsentlige med hensyn til likviditet, og hvor der potentielt er likviditetsrisiko inden for koncernen.

Institutterne skal også vise deres evne til at opgøre og indberette deres likviditetsposition med kort varsel og vise, at de har kapacitet til at foretage likviditetsanalyser på aktuelle positioner på niveauet for væsentlige enheder og koncernen for væsentlige valutaer.

Likviditet er et område, hvor der kan ske en meget hastig udvikling. Institutterne skal derfor kunne identificere likviditetsfaktorerne forud for og under afviklingen og i den forbindelse tage højde for kriser af forskellig art.

Samtidig skal institutterne være opmærksomme på en lang række områder, herunder blandt andet juridiske, reguleringsmæssige og operationelle hindringer for likviditetsoverførsel, navnlig inden for en koncern, forpligtelser i forbindelse med betalings‐, clearing‐  og værdipapirafviklingsaktiviteter, modparts‐ og sikkerhedsstillelseskrav, kontraktlig suspension, opsigelse og netting‐/modregningsrettigheder, minimumslikviditetsbehov og likviditetsbehov under ”spidsbelastning” inden for dagen, driftsudgifter og driftskapitalbehov og disponible likviditetsfaciliteter i centralbanken og de dertil knyttede vilkår og betingelser for adgang og tilbagebetaling. 

Mobilisering af aktiver og andre private ressourcer

Institutterne kan have brug for at anvende andre aktiver end vanligt som sikkerhed i tilfælde af, at der er udfordringer i forhold til likviditet, og særligt i en afviklingssituation.

Institutterne skal derfor have kapacitet til at identificere alle aktiver, som;

• potentielt kan anvendes som sikkerhedsstillelse, og
• er egnet til at støtte finansiering ved afvikling, og
• for at skelne mellem behæftede og ubehæftede aktiver, og
• for at overvåge tilgængelig og ubehæftet sikkerhedsstillelse på afviklingskoncernniveau og for hver væsentlig juridisk enhed eller filial inden for afviklingskoncernen på individuelt grundlag pr. væsentlig valuta, og
• kunne indberette oplysninger om tilgængelig sikkerhedsstillelse på et detaljeret niveau, selv under hastigt skiftende forhold.

For at understøtte, at der hurtigt kan mobiliseres alle de nødvendige aktiver, skal institutterne kunne muliggøre mobiliseringen af sikkerhedsstillelse, udvikle- og dokumentere alle nødvendige operationelle skridt for dette. Denne mobilisering bliver vurderet, evalueret og testet regelmæssigt af institutterne (mindst en gang om året), så der er sikkerhed for, at den er tilstrækkeligt effektiv og operationelt robust.

Institutterne udarbejder blandt andet opgørelser over deres aktiver, som er belånbare hos enten Nationalbanken eller, hvis de eksempelvis har et datterselskab i Bankunionen, ECB (ECB er en forkortelse for European Central Bank - på dansk: Den Europæiske Centralbank). Der er i opgørelserne taget højde for, at aktiverne juridisk er til rådighed i en afviklingssituation. Institutterne vurderer regelmæssigt deres evner til at håndtere sikkerhedsstillelse, hvilket indebærer overvågning af tilgængelig og ubehæftet sikkerhedsstillelse, operationalisering og mobilisering af sikkerhedsstillelse, samt udvikle og dokumentere alle de nødvendige procedurer.

Institutterne er særligt opmærksomme på hindringer for overførsel af midler og retlige hindringer i udenlandske jurisdiktioner. De skal være i stand til at beregne og indberette værdien af aktiver, der frit kan overføres på tværs af koncernen, og samtidig tage højde for behovet for at efterleve lokale lovgivningsmæssige krav og opfylde operationelle likviditetsbehov.

Adgang til almindelige centralbankfaciliteter

Institutterne skal i deres egenvurdering overveje deres eventuelle behov eller mulighed for at anmode om likviditet fra almindelige centralbankfaciliteter.

Institutterne arbejder i den forbindelse på at sikre, at betingelserne for adgang til almindelige centralbankfaciliteter for væsentlige juridiske enheder i et institut under afvikling kan overholdes, herunder minimumsbetingelser der skal opfyldes, krav til sikkerhedsstillelse, varighed eller andre vilkår.

Som dansk pengeinstitut har man adgang til Nationalbankens instrumenter, og har man en datterbank i Bankunionen, har man også adgang til ECB’s faciliteter.

Institutterne skal kunne give oplysninger om størrelsen og placeringen inden for koncernen af aktiver, der forventes at kunne betragtes som sikkerhedsstillelse for centralbankfaciliteter.

I Danmark kan Nationalbanken også yde ekstraordinær likviditetsstøtte (ELA) til et solvent kreditinstitut med et akut likviditetsbehov, som ikke kan skaffe likviditeten i markedet. Nationalbanken vurderer i den konkrete situation, om de grundlæggende kriterier for, at et institut kan få bevilget en midlertidig ELA-facilitet, kan anses for opfyldt.

En tilfredsstillende kvalitet af data, der kan udleveres rettidigt, er en betingelse for, at det er muligt at værdiansætte instituttet. Da det er tidskrævende at fremskaffe data, er det vigtigt, at instituttet har ledelsesinformationssystemer (Management Information Systems), der sikrer, at data kan udleveres indenfor kort tid.

Hovedparten af EBA’s retningslinjer om forbedring af afviklingsmuligheder vedrørende ledelsesinformationssystemer er dækket af bekendtgørelsen om afviklingsplanlægning og afviklingsberedskab. Bekendtgørelsen kræver, at pengeinstituttet skal være i stand til at indsende en opdateret balance med en detaljeret opgørelse af aktiver, gæld og andre forpligtelser indenfor en kort tidshorisont efter slutningen på den dag, hvor pengeinstituttet vurderes at være nødlidende eller forventeligt nødlidende.

Afviklingsmyndigheden gennemfører løbende test af danske penge- og realkreditinstitutters evne til at levere data.

Som afslutning på testen vurderer afviklingsmyndigheden instituttets evne til at levere relevant data samt eventuelle afviklingshindringer.

En gang årligt skal instituttets eksterne og interne revisorer sikre, at instituttet til enhver tid er i stand til at beregne og fremlægge de krævede oplysninger til opdatering af værdiansættelser.

Den operationelle eksekvering af nedskrivning og konvertering forudsætter, at det nødlidende institut er involveret. For effektivt at kunne foretage nedskrivninger og konverteringer er det derfor nødvendigt, at instituttet har politikker og processer for håndtering af dette, og at afviklingsmyndigheden er bekendt med disse. 

Denne information bør være indeholdt i en drejebog om nedskrivning og konvertering formuleret i egenvurderingen, som beskriver den operationelle eksekvering med udgangspunkt i EBA’s retningslinjer vedrørende forbedring af afviklingsmuligheder.

Instituttet skal detaljeret beskrive alle de handlinger, instituttet skal foretage for at understøtte en effektiv eksekvering af nedskrivning og konvertering – fra modtagelse af instruks til endelig eksekvering og kommunikation til berørte parter.  Det indebærer en beskrivelse af governance-proceduren, som sikrer, at beslutninger kan træffes rettidigt i en afviklingssituation. Drejebogen skal også beskrive processen for levering af de nødvendige informationer til værdiansættelse (jf. tidligere punkt om informationssystemer). Endelig skal drejebogen beskrive hhv. intern og ekstern eksekvering.