Flere udstedere har oprettet en disclosure-komité med ansvar for at vurdere, om oplysninger er intern viden, og beslutte, om en offentliggørelse af den interne viden skal udsættes. Komitéen kan bidrage til, at udsteder får lettere ved at identificere intern viden, foretage de nødvendige vurderinger og sikre den fornødne dokumentation.
Finanstilsynet har udarbejdet en skabelon for referater til brug ved møder, hvor man drøfter, om udsteder har intern viden. Det er dog ikke et krav, at udstedere benytter skemaet.
Skemaet kan downloades her.
Hvis udsteder vurderer, at oplysninger er intern viden, skal udsteder som det næste tage stilling til, om kravene til udsættelse af offentliggørelse er opfyldt. Er dette ikke tilfældet, skal udsteder offentliggøre den interne viden hurtigst muligt.
For mere information om udsættelse af offentliggørelse af intern viden læs her.
Hvad er intern viden?
Ved intern viden forstås:
- specifik viden,
- som ikke er blevet offentliggjort,
- som direkte eller indirekte vedrører selskabet eller selskabsaktien eller heraf afledte finansielle instrumenter, og
- som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på selskabsaktieneller på de heraf afledte finansielle instrumenter.
For mere information om vurdering af intern viden læs her.