Baggrund om reguleringen
Virksomhederne skal integrere bæredygtighedsrisici, herunder klimarisici, i deres risikostyring og vurdering af egen risiko og solvens (ORSA) [1]. Det blev præciseret i Solvens II-delegeret forordning med virkning fra den 2. august 2022. Parallelt med dette offentliggjorde den europæiske forsikringstilsynsmyndighed, EIOPA, samme dato en vejledning til virksomhederne om, hvordan de kan adressere klimarisici og klimascenarieanalyser i ORSA-rapporten. Vejledningen følger op på EIOPA’s Opinion om tilsynsmyndighedernes tilsyn med brugen af klimascenarieanalyser i ORSA-arbejdet, offentliggjort den 19. april 2021. I vejledningen beskriver EIOPA, hvordan virksomhederne i ORSA-rapporten kan adressere klimarisici i forhold til væsentlighedsvurderinger og klimascenarieanalyser. Vejledningen indeholder også konkrete eksempler.
I en klimascenarieanalyse undersøges sårbarheden af virksomhedens aktiver eller passiver overfor klimarelaterede finansielle risici i et eller flere givne klimascenarier. Klimarelaterede finansielle risici deles ofte op i to kategorier. Fysiske risici, som dækker risici affødt af klimaforandringer, og omstillingsrisici, som dækker risici affødt af tiltag for at begrænse klimaforandringer, primært gennem reduktion af drivhusgasudledninger.
Opinionen og vejledningen kan findes her:
Med den politiske aftale om ændring af Solvens II-direktivet følger krav om, at virksomhederne i ORSA-rapporten skal vurdere væsentligheden af klimarisici. Desuden følger krav om, at en virksomhed, som har vurderet, at dens eksponering over for klimarisici er væsentlig, skal analysere to langsigtede klimascenarier, hvor den globale temperaturstigning hhv. forbliver under og er væsentligt højere end to grader celsius. Aftalen indeholder også krav om, at virksomhederne skal have specifikke planer med kvantificerbare mål og processer til at overvåge og imødegå de finansielle risici, der opstår på kort, mellemlang og lang sigt som følge af bæredygtighedsfaktorer. Det omfatter bl.a. risici, der opstår som følge af tilpasning og omstilling hen imod nationale og EU-fastsatte mål for bæredygtighedsfaktorer. Kravene forventes at gælde fra slutningen af 2026.
ORSA-rapporter for 2022 og 2023 og forventninger til virksomhedernes videre arbejde
Finanstilsynet har gennemgået virksomhedernes indsendte ORSA-rapporter for 2022 og 2023 for at vurdere, hvordan de generelt behandler klimarisici i rapporten, bl.a. om virksomhederne følger EIOPA's anbefalinger på området. Det er vigtigt, at virksomhederne inddrager klimarisici i ORSA-arbejdet, da det giver dem et bedre udgangspunkt for at forberede sig på og håndtere klimaændringer og de potentielle risici, klimaændringer kan medføre.
Finanstilsynet vurderer, at mange virksomheders behandling af klimarisici fortsat er på et umodent stadie i forhold til EIOPA’s forventninger. Nogle virksomheder har dog gennem de senere år gjort fremskridt på området, bl.a. ved at bruge EIOPA's vejledning, som berører mulige scenarieanalyser til kvantificering af klimarisici. Finanstilsynet vurderer dog samlet, at de fleste virksomheder fortsat er i en tidlig fase og derfor bør fokusere på at forbedre behandlingen af klimarisici i ORSA-arbejdet. Det gælder især for skadesforsikringsselskaberne.
Finanstilsynets gennemgang viser, at virksomhedernes behandling af klimarisici i ORSA-rapporten varierer meget i omfang og kvalitet. Hvor to-tredjedele af livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser ikke følger EIOPA’s vejledning (66 pct.), gælder dette for næsten alle skadesforsikringsselskaber (93 pct.). Knap halvdelen af livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser identificerer ikke finansielle risici relateret til klima (45 pct.), mens dette er tilfældet for en tredjedel af skadesforsikringsselskaber (33 pct.). Dertil er det knap halvdelen af livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, som ikke vurderer, om deres eksponering mod klimarisici er væsentlig (45 pct.), mens dette gælder for størstedelen af skadesforsikringsselskaber (73 pct.). En stor del af livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser udfører desuden ikke scenarieanalyser (59 pct.), mens dette er tilfældet for næsten alle skadesforsikringsselskaber (93 pct.).
Finanstilsynet forventer, at virksomhederne behandler klimarisici i deres ORSA-rapport på samme måde som andre risici, som virksomhederne er eller kan blive udsat for. Virksomhederne skal derfor i deres ORSA-rapport identificere og vurdere deres eksponeringer mod klimarisici. I den forbindelse forventer Finanstilsynet, at virksomheder, der er væsentligt eksponeret mod klimarisici, analyserer forskellige klimascenarier for at belyse de potentielle påvirkninger fra klimarisici i fremtiden. På baggrund af analyserne kan virksomhederne inkludere klimarelaterede risici i deres risikostyring.
Håndtering og vurdering af klimarisici er stadig et område, hvor værktøjer og datagrundlag er under udvikling. Finanstilsynet forventer dog, at virksomhederne proaktivt følger udviklingen og arbejder på at forbedre deres metoder til håndtering og vurdering af klimarisici, og at de løbende vurderer og eventuelt opdaterer deres langsigtede klimascenarier. Det er vigtigt, at virksomhederne har fokus på at justere data og tilgange i overensstemmelse med de nyeste udviklinger, så de har et godt udgangspunkt for at håndtere klimarelaterede risici nu og fremover.
Finanstilsynet vil følge virksomhedernes arbejde med klimarisici i ORSA-rapporten og inddrage arbejdet i det løbende tilsyn.
[1] Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1256 af 21. april 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/35 for så vidt angår integration af bæredygtighedsrisici i ledelsen af forsikrings- og genforsikringsselskaber