En basal betalingskonto er en helt almindelig bankkonto i en bank. Med en basal betalingskonto kan borgeren hæve og indsætte kontanter, udføre og modtage betalinger, betale med betalingskort og foretage direkte debiteringer (betalingsservice).
Q&A’en giver en række eksempler på, hvordan legitimering og kontrol af identitetsoplysninger kan foregå, når banken skal oprette en basal betalingskonto.
Formålet er at hjælpe bankerne med at vurdere, hvilken legitimation de skal indhente fra deres kunder, og samtidig at bidrage til at sikre inklusion af flest mulige borgere i det finansielle system.
Finanstilsynet har udarbejdet Q&A’en i tæt samarbejde med en række aktører, der arbejder med hjemløse og socialt udsatte, og brancheorganisationen Finans Danmark.
Læs Q&A'en her.