Konklusioner
Pengeinstitutternes årsregnskaber er fortsat mærkbart påvirket af nedskrivninger og hensættelser på udlån og garantier. Kreditrisiko er således fortsat en central udfordring for pengeinstitutterne generelt – og især for institutter med en i forvejen sårbar kapitaloverdækning. Udfordringerne skal også ses i lyset af den fortsatte usikkerhed om udviklingen i både de underliggende makroøkonomiske konditioner og sårbare erhverv. Pengeinstitutterne har ved udgangen af 2010 de største samlede akkumulerede nedskrivninger på ejendomsrelaterede engagementer.
Kreditrisiko og landbrug
Udviklingen i landbruget udgør en betydelig kreditrisiko for en del især mindre pengeinstitutter, der har en stor relativ eksponering mod landbrug. Pengeinstitutterne har allerede foretaget betydelige nedskrivninger på landbrugsengagementer både i 2009 og 2010, men må også i 2011 forvente fortsatte nedskrivninger og solvensbehovsreservationer.
Funding og likviditet
Pengeinstitutter, der har fundet sig gennem individuelle statsgarantier, der udløber i 2012 og 2013, bør allerede nu begynde at finde alternative fundingkilder, da der er tale om væsentlige beløb, der skal refinansieres. Specielt skal institutter, der uden statsgarantien ikke vil kunne overholde lovens krav til likviditet, begynde planlægningen af refinansieringen. Finanstilsynet anmoder i løbet af 2011 en række institutter om at indsende handlingsplaner for, hvordan de vil adressere denne udfordring.
Løsningerne er individuelle fra pengeinstitut til pengeinstitut. For nogle institutter handler det om at ruste sig kapitalmæssigt, for andre handler det om at styrke sig ved at gå sammen med andre eller lade sig overtage. En løsning er også at nedbringe udlånsporteføljen for derigennem at tilpasse balancestrukturen til instituttets fundingmuligheder.
Hovedtallene for pengeinstitutterne i 2010 var:
- Pengeinstitutterne fik samlet set et overskud på 4,1 mia. kr. før skat mod et underskud på 15,6 mia. kr. året før.
- Årets nedskrivninger på udlån beløber sig til 36 mia. kr., hvilket er noget mindre end året før (58 mia. kr.). I relative termer ligger nedskrivningerne på 1,4 pct. af udlån og garantier, i forhold til 2,2 pct. året før.
- Kerneindtjeningen i form af nettorenteindtægter faldt med 11 mia. kr. (16 pct.) i forhold til året før. Gebyrindtægterne steg 0,9 mia. kr. (5 pct.).
- Pengeinstitutternes udlån er i 2010 faldet med 30 mia. kr., mod et fald på 293 mia. kr. året før. Indlånet er i 2010 ligeså faldet med 30 mia. kr.
- Indlånsunderskuddet (udlån fratrukket indlån) er derved ved udgangen af 2010 på uændret 326 mia. kr.
- Kernekapital- og solvensprocenten er steget for sektoren som helhed. Stigningen kan tilskrives en forøget kernekapital samt reduktion af de risikovægtede poster.
- Pengeinstitutternes økonomiske modstandskraft - kapitaloverdækningen i for-hold til lovkravet (solvensbehovet) - udgør 5,4 pct. af udlån og garantier ved udgangen af 2010, mod 5,7 pct. året før. Dette sektorniveau dækker dog over en betydelig spredning mellem de enkelte institutter.
Se hele artiklen her (pdf)