Lov om banker og sparekasser m.v. § 53 a, stk. 1 (tidligere § 54, stk. 2) - Vedrørende afdelingsråd og tavshedspligt

15-01-1987

Finanstilsynets afgørelse af 15. januar 1987.

Sagsfremstilling:

Tilsynet har taget stilling til afdelingsråds ansvar og kompetence.

Afgørelse/Begrundelse:

I den anledning har tilsynet udtalt følgende angående tavshedspligt:

Afdelingsråd kan ikke varetage den opgave at afgive indstilling vedrørende visse låneansøgninger og at foretage gennemgang af afdelingssparekassernes engagementer.

Hvad angår det sidste, er dette en ren beskyttelsesopgave, og med hensyn til begge de nævnte opgaver henvises til bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2 (efterfølgende § 53 a, stk. 1), der hjemler straf for bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører og øvrige ansatte, der ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab om.

Medlemmerne af afdelingsrådene, bortset fra dem, der tillige er medlemmer af sparekassens bestyrelse, er ikke omfattet af den nævnte personkreds, og de pågældende afdelingsmedlemmers erhvervelse af kendskab til kunders forhold, som sker gennem afdelingsrådenes indsigt i lånesager, vil efter tilsynets opfattelse indebære en tilsidesættelse af tavshedspligten i medfør af § 54, stk. 2.

Senest opdateret 15-01-1987