Lov om banker og sparekasser m.v. § 23

24-03-1999

Finanstilsynets afgørelse af 24. marts 1999 og Erhvervsankenævnets afgørelse af 14. marts 2000 om indbyrdes forbundne kunder.

Pengeinstitutter m.v. - PA - BSL - § 23

Sagsfremstilling:

Et pengeinstitut har forespurgt Finanstilsynet, hvorvidt engagement med koncern A og engagement med selskab B var omfattet af bank- og sparekasselovens § 23.

Endvidere forespurgte instituttet om engagement med gruppe X og engagement med selskab Y var omfattet af bank- og sparekasselovens § 23.

Afgørelse/begrundelse:

Vedrørende koncern A og selskab B Tilsynet statuerede i sin afgørelse sammenhæng mellem de to selskaber, og der skulle således foretages en samlet opgørelse. Koncern A ejer 49 % af aktierne i selskab B.

Ifølge vedtægterne i selskab B kan ingen aktionær udøve stemmeret for mere end 10 % af aktiekapitalen. Ejeren af koncern A er direktør i selskab B, men ikke medlem af bestyrelsen. Selskab B tegnes af en direktør i forening med selskabets formand.

I afgørelsen lagde tilsynet vægt på følgende: - spredningen af de resterende 51 % af aktiekapitalen i selskab B, der var 11 øvrige aktionærer

- ejeren af koncern A var direktør i selskab B
- selskaberne beskæftiger sig inden for samme virksomhedsområde
- samarbejdet mellem selskaberne i koncern A og selskab B

På grundlag af disse forhold fandt tilsynet, at ejeren af koncern A direkte og indirekte kontrollerede både koncern A og selskab B. Vedrørende gruppe X og selskab Y Gruppe X består af 3 fysiske personer, hvor der indbyrdes er en sådan sammenhæng, at deres engagementer skal opgøres som ét engagement. Ingen af personerne i gruppe X har ejerandele i selskab Y, men en af personerne i gruppe X er direktør i selskab Y.

Direktøren er ifølge fuldmagt bemyndiget til at underskrive dokumenter, optage lån og indkøbe pantebreve i selskab Y's navn. I afgørelsen lagde tilsynet vægt på følgende forhold:

- stillingen som direktør
- de vidtgående beføjelser i den tildelte fuldmagt
- gruppe X og selskab Y er beskæftiget inden for samme virksomhedsområde, således at en tabgivende beslutning omfattende det ene engagement med stor sandsynlighed også ville medføre en tabgivende eller risikobehæftet beslutning i et andet engagement i gruppen.

På grundlag af disse forhold fandt tilsynet, at direktøren udøvede en sådan direkte bestemmende indflydelse på selskab Y's forretningsmæssige dispositioner, at engagementerne udgjorde en ensartet og samlet risiko.

Erhvervsankenævnet I sin kendelse lagde Erhvervsankenævnet vægt på de forhold, som tilsynet havde lagt til grund for sin afgørelse, og gav tilsynet medhold i begge sager.

Senest opdateret 14-03-2000