Afgørelse
Finanstilsynet har meddelt en brancheorganisation, at det er i strid med § 43 i lov om finansiel virksomhed, hvis et forsikringsselskab nægter at acceptere fuldmagter, som forsikringsselskabets kunder har givet til en forsikringsmægler.
Sagsfremstilling
En brancheorganisation anmodede Finanstilsynet om at bekræfte, at det er i strid med § 43 i lov om finansiel virksomhed, hvis et forsikrings-selskab nægter at acceptere fuldmagter, som forsikringsselskabets kunder har givet til en forsikringsmægler.
Vurdering og begrundelse
Fuldmagten
Af § 43 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1413 af 10. december 2007 fremgår, at "Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet". Bestemmelsen skal efterleves af den finansielle virksomhed i alle forretningsforhold, uanset om modparten er en erhvervsvirksomhed eller en forbruger.
Af § 14, stk.1 i lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 401 af 25. april 2007 fremgår, at "Inden en konkret forsikringsaftale indgås, skal forsikringsmæglervirksomheden indgå en skriftlig samarbejdsaftale med kunden med angivelse af, hvilke ydelser forsikringsmæglervirksomheden skal levere".
Bestemmelsen sikrer, at der er klarhed over, hvilke opgaver forsikringsmægleren skal udføre på kundens regning og fremhæver derved, at forsikringsmægleren skal varetage kundens interesser.
Såfremt forsikringsmægleren over for omverdenen skal legitimeres til at handle på kundens vegne, skal kunden udstede en skriftlig fuldmagt til forsikringsmægleren, hvor det skal angives, hvilke opgaver forsikringsmægleren kan varetage på kundens vegne. Kundens fuldmagt til forsikringsmægleren er således en såkaldt fuldmagt med særlig tilværelse, jf. aftalelovens § 16.
En sådan fuldmagt kan ikke afvises af forsikringsselskabet, medmindre det kan bevises, at fuldmagten er falsk eller afgivet under tvang.
Dette gælder uanset om der mellem forsikringsselskabet og forsikringsmægleren er indgået en samarbejdskontrakt eller ej.
Der er ikke i fuldmagtslæren - bortset fra tilfælde som ved oprettelse af testamente eller indgåelse af ægteskab - adgang til at afvise, at en person benytter sig af en fuldmægtig til at indgå retshandler på sine vegne.
Der er heller ikke i fuldmagtslæren indeholdt en almindelig adgang til for tredjemand at afvise fuldmagtsgivers valg af fuldmægtig.
Lov om forsikringsformidling og bekendtgørelsen om god forsikringsmæglerskik kræver, at der skal være en skriftlig aftale om samarbejdet mellem forsikringsmægler og kunde, og at kunden i en fuldmagt skal præcisere, i hvilket omfang forsikringsmægleren kan handle på kundens vegne i forhold til forsikringsselskaberne.
Hvis det enkelte forsikringsselskab kan beslutte, om selskabet vil acceptere kundens valg af forsikringsmægler, vil bestemmelsen om fuldmagt i god skik bekendtgørelsen for forsikringsmæglere blive indholdsløs.
Noget andet er, at forsikringsselskabet stadig har ret til at opsige kunden til forfaldsdag i overensstemmelse med de aftalte forsikringsbetingelser. Et forsikringsselskab har således mulighed for at opsige en forsikringsaftale til almindeligt forfald, fordi man ikke ønsker at betjene kunden via den fuldmægtig, som kunden har valgt at lade sig repræsentere af.
Kontraheringsfrihed
Forskellig herfra er forsikringsselskabets adgang til at afvise at indgå en aftale med en forsikringssøgende kunde. Dette gælder for alle forsikringer bortset fra lovpligtige forsikringer, f. eks. lovpligtig ansvarsforsikring for biler, hvor forsikringsselskabet skal acceptere forsikringsbegæringer.
Forsikringsselskabet kan afvise en kunde, bl.a. hvis forsikringstypen ligger uden for selskabets tilladelse, eller hvis kundens risikoprofil ikke passer til selskabets tegningsstrategi/profil. Er der tale om en eksisterende kunde i forsikringsselskabet, kan kundens hidtidige skadesforløb ligeledes begrunde, at forsikringsselskabet ikke ønsker at udvide kundeforholdet.
Et forsikringsselskabs muligheder for at afvise at indgå en ny forsikringsaftale med en kunde er uafhængig af, om kunden selv henvender sig til forsikringsselskabet, eller lader sig repræsentere af en fuldmægtig, uanset om fuldmægtigen er en advokat, et familiemedlem eller en forsikringsmægler.
Forsikringsselskabets kontraheringsfrihed indebærer også, at et forsikringsselskab kan beslutte helt at afvise at samarbejde med forsikringsmæglerbranchen som salgskanal eller afvise at indgå i et formaliseret samarbejde med en bestemt forsikringsmægler, hvis f. eks. selskabet tidligere har haft dårlige erfaringer med den pågældende forsikringsmægler.