Lov om værdipapirhandel m.v. § 2.
24-07-2003Fondsrådets brev af 29. august 2002, jf. Fondsrådets brev af 7. marts 2002 vedrørende fortolkning af hvilke afledte instrumenter, der er omfattet af VPHL.
Fondsrådet fandt, at:
- Forward Rate Transaction er omfattet af værdipapirhandelslovens § 2, stk. 1, nr. 6.
- Cap Transaction, Floor Transaction, og Collar Transaction er omfattet af værdipapirhandelslovens § 2, stk. 1, nr. 6, under forudsætning af, at der sker en kontant differenceafregning ved terminering af kontrakten.
- FRA er omfattet af værdipapirhandelslovens § 2, stk. 1, nr. 7.
Interest Rate Swap, Basis Swap og Equity or Equity Index Swap er omfattet af værdipapirhandelslovens § 2, stk. 1, nr. 8.
- Commodity Swap og Bullion Option er omfattet af værdipapirhandelslovens § 2, stk. 1, nr. 9, forudsat at der for en Bullion Option finder kontant afregning sted.
- Equity Option, Equity Index Option, Bond Option og Interest Rate Option er omfattet af værdipapirhandelslovens § 2, stk. 1, nr. 10.
- Foreign Exchange Transaction er omfattet af værdipapirhandelslovens § 58.
I værdipapirhandelslovens § 2, stk. 1, nr. 1-11, er det fastlagt, hvilke instrumenter, der er omfattet af lovens bestemmelser.
Fondsrådet kan efter § 2, stk. 1, nr. 12, beslutte, at også andre instrumenter og kontrakter er omfattet af loven.
Fondsrådet har truffet beslutning om, at derivaterne Credit Default Swap, Credit Default Basket Swap, Total Return Swap, Credit Default Option er omfattet af værdipapirhandelslovens § 2, stk. 1, nr. 12. Bullion Trade er omfattet af værdipapirhandelslovens § 2, stk. 1, nr. 9.
Ifølge bemærkningerne til lov om værdipapirhandel m.v. er der ikke krav om, at de omfattede værdipapirer skal være omsættelige. Det karakte­ristiske ved de værdipapirer, som omfattes af værdipapir­handelsloven, er, at udstedelse og omsætning heraf primært har et finansielt formål, og at de omsættes på kapitalmarkedet.
Fondsrådet lægger følgende til grund for sin afgørelse:
Total Return Swap
En total return swap er en bilateral aftale om udveksling af betalingsrækker plus ændringer i værdien (kursen) af to gældsinstrumenter. Udbetalingerne er betingelsesløse, bortset fra at det kan være aftalt, at swappen terminerer, såfremt en på forhånd defineret kredithændelse indtræffer. Et sådant instru­ment adskiller sig i princippet ikke fra andre swaps.
På den baggrund har Fondsrådet besluttet, at en Total Return Swap er omfattet af værdipapirhandelslovens § 2, stk.1, nr. 12.
Credit Default Options, Credit Default Swaps, Credit Default Basket Swap
Fælles for disse kontrakter (credit-default-produkter) er, at betalingen fra den ene part til den anden part (eller muligheden for at udnytte en option for så vidt angår credit default optioner) er betinget af, at en på forhånd defineret kre­dithændelse indtræffer. Fondsrådet ser ikke nogen principiel forskel mel­lem de tre nævnte produkter for så vidt angår spørgsmålet om værdipapirhandelslovens § 2, stk. 1.
Det er Fondsrådets vurdering, at der for credit-default-produkter - i modsætning til finansgarantier - i dag eksisterer et marked, hvor credit-default-produkter omsættes mellem banker, bl.a. gen­nem back-to-back kontrakter, der afregnes kontant. Herved kan credit-default-produkter afgrænses fra finansgarantier.
Kontrakternes­ parter har således til en­hver tid og hver for sig mulighed for at lukke kontrakten på mar­kedsvilkår ved at indgå en mod­gående kontrakt, der - uanset afregningsform - løbende kan opgøres kontant.
På den­ne baggrund har Fondsrådet besluttet, at de pågældende kon­trakter er omfattet af værdipapirhandelslovens § 2, stk. 1, nr. 12, forudsat at de ovennævnte betingelser om omsætning og kontant afregning er opfyldt.
Bullion Trade:
Det er Fondsrådets vurdering, at de pågældende kontrakter vil kunne si­destilles med råvareinstrumenter under for­udsætning af, at kontrakterne afregnes kon­tant, jf. værdipapirhandels­lovens § 2, stk. 1, nr. 9.
På den baggrund har Fondsrådet besluttet, at Bullion Trades er omfattet af værdipapirhandelslovens § 2, stk. 1, nr. 9.