Ved en undersøgelse af et realkreditinstitut konstaterede Finanstilsynet, at repræsentantskabets kommitterede som hovedregel deltager i bestyrelsesmøderne.
Det følger af realkreditlovens § 100 b, stk. 1, 1. pkt., at bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i et realkreditinstitut, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med.
Realkreditlovens § 100 b, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at instituttets bestyrelse ikke uberettiget må videregive fortrolige oplysninger. Derimod kan repræsentantskabets medlemmer berettiget modtage fortrolige oplysninger fra bestyrelsen i det omfang, det er nødvendigt for at løse repræsentantskabets lovpligtige opgaver.
Repræsentantskabet i instituttet er oprettet i medfør af aktieselskabslovens § 59. Repræsentantskabets opgave er derfor at føre tilsyn med bestyrelsens og direktionens forvaltning af selskabets anliggende, jf. aktieselskabslovens § 59, stk. 3, 1. pkt.
Finanstilsynet vurderer ikke, at varetagelse af denne funktion forudsætter kendskab til enkeltkundeforhold, medmindre der foreligger en helt ekstraordinær situation. Det er i øvrigt Finanstilsynets vurdering, at der ikke i relation til realkreditlovens tavshedspligtsbestemmelser kan sondres mellem repræsentantskabet og enkelte medlemmer heraf (kommitterede).
På denne baggrund meddelte Finanstilsynet, at medlemmer af repræsentantskabet, herunder repræsentantskabets kommitterede, ikke kan deltage i bestyrelsesmøder eller modtage skriftligt materiale m.v., når der behandles enkeltkundeforhold eller forhold, som i øvrigt er omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen i realkreditlovens § 100 b, stk. 1, 1. pkt. Dette kan kun fraviges, såfremt den, hvis interesser tavshedspligten skal beskytte, har givet samtykke hertil, eller der i øvrigt foreligger en helt ekstraordinær situation, som indebærer, at videregivelsen i det konkrete tilfælde må anses for berettiget.