Redegørelse om inspektion i Sydinvest Administration A/S

06-10-2014

Indledning

Finanstilsynet var i maj 2014 på inspektion i Sydinvest Administration A/S.

Inspektionen var en ordinær undersøgelse, hvor alle selskabets væsentlige områder blev gennemgået ud fra en risikobaseret vurdering, hvor der bliver lagt størst vægt på de områder, der har den største risiko. På inspektionen var der derfor især fokus på bestyrelsens og direktionens sammensætning og arbejde samt de organisatoriske krav til at drive virksomhed som investeringsforvaltningsselskab.

Sammenfatning

Selskabets virksomhed består i at administrere Investeringsforeninger, herunder Investeringsforeningen Sydinvest.

Finanstilsynet har på baggrund af inspektionen givet selskabet påbud om løbende at vurdere, om de markeder, de administrerede foreningen investerer på, lever op til kravene i lovgivningen.

Finanstilsynet har endvidere givet selskabet påbud om at indrette sig således, at den complianceansvarlige ikke godkender selskabets forretningsgange, da dette bringer den complianceansvarliges uafhængighed i fare.

Senest opdateret 06-10-2014