Indledning
Finanstilsynet har som led i en tværgående undersøgelse af pengeinstitutters etablering af nye filialer konstateret, at Djurslands Banks kreditpolitik ikke lever op til kravene i ledelsesbekendtgørelsen.
Sammenfatning
Pengeinstitutters kreditpolitik skal indeholde principper for den ønskede risikoprofil for kunderne, eksempelvis hvad der karakteriserer en person eller virksomhed, instituttet ønsker eller ikke ønsker som ny kunde. Det er Finanstilsynets vurdering, at bankens kreditpolitik ikke lever op til kravene i ledelsesbekendtgørelsen på dette punkt.
Finanstilsynet har derfor givet Djurslands Bank A/S et påbud om, at banken i sin kreditpolitik i tilstrækkelig grad skal præcisere den ønskede risikoprofil for kunderne.