Finanstilsynet har den 5. december 2018 påtalt, at en ledende medarbejder ikke har overholdt pligten til at give rettidig meddelelse til Finanstilsynet om en transaktion i andet halvår af 2018. Den ledende medarbejders transaktion er offentliggjort rettidigt til markedet, men fristen for indberetning til Finanstilsynet er sket for sent. Den ledende medarbejders manglende indberetning skyldes, at man ikke har været opmærksom på, at transaktionen ikke var blevet indberettet. Finanstilsynet vurderer, at en sådan fejl ikke er en undskyldelig omstændighed.