Et bødeforelæg er en administrativ bøde, som kan udstedes af en offentlig myndighed, når myndigheden konstaterer en lovovertrædelse. Det medfører, at en sag kan afsluttes uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig.
Den relevante myndighed kan udstede et administrativt bødeforelæg ved overtrædelser:
- som ikke skønnes at medføre en højere straf end bøde
- som generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål
- hvor sanktionsniveauet ligger fast.
Alle tre betingelser skal være opfyldt.
Overtrædelserne skal desuden generelt være klare og umiddelbart konstaterbare. Afgørelsen af sagen, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, skal desuden være uden skønsmæssig betydning.
Den nye bekendtgørelse fastlår, i hvilke overtrædelsestilfælde på kapitalmarkedsområdet Finanstilsynet kan afslutte sager ved brug af administrative bødeforelæg. Det gælder visse overtrædelser af lov om kapitalmarkeder, markedsmisbrugsforordningen og MiFIR.
Finanstilsynet har også tidligere haft mulighed for at afslutte en sag ved et administrativt bødeforelæg efter § 3 i bekendtgørelse om anvendelse af administrative bødeforelæg på det finansielle område (bekendtgørelse nr. 186 af 8. marts 2011).
Den nye bekendtgørelse er opdateret til de nugældende regler efter lov om kapitalmarkeder. De fleste af de overtrædelser, som i dag kan søges afgjort ved administrativt bødeforelæg, har dermed også været omfattet af tilsvarende tidligere regler. Der er alene tilføjet én ny overtrædelse, nemlig en udsteders manglende, mangelfulde eller forkerte offentliggørelse af indberettede oplysninger fra en ledende medarbejder eller dennes nærtstående om transaktioner i selskabet.
Følgende overtrædelser kan efter den nye bekendtgørelse søges afgjort ved et bødeforelæg. Numrene i venstre kolonne henviser til rækkefølgen i § 2 i bekendtgørelsen.
|
|
Overtrædelsen |
Hvem får bøden |
Bødeniveau |
|
1. |
Forkert offentliggørelse og udbredelse af oplysninger efter kapitel 5 i lov om kapitalmarkeder, som vedrører oplysningsforpligtelser for udstedere, og reglerne om intern viden i markedsmisbrugsforordningen. |
Udstederen |
10.000 kr. |
|
2. |
Manglende, mangelfuld eller forkert indsendelse af oplysninger til Finanstilsynets OAM-system. |
Udstederen |
10.000 kr. |
|
3. |
Manglende, mangelfuld eller forkert offentliggørelse og manglende tilgængelighed af en årsrapport eller en halvårsrapport. |
Udstederen |
15.000 kr. |
|
4. |
Manglende, mangelfuld eller forkert offentliggørelse af meddelelse om flagning, efter at udsteder har modtaget en meddelelse om erhvervelse eller afhændelse af aktier eller finansielle instrumenter fra den flagningspligtige. |
Udstederen |
50.000 kr. |
|
5. |
Manglende, mangelfuld eller forkert meddelelse til selskabet eller Finanstilsynet om erhvervelse eller afhændelse af aktier eller finansielle instrumenter. |
Storaktionæren |
15.000 kr. |
|
6. |
Manglende, mangelfuld eller forkert underretning til selskabet eller Finanstilsynet om transaktioner foretaget af ledende medarbejdere og disses nærtstående. |
Den ledende medarbejder eller nærtstående til den ledende medarbejder |
15.000 kr. |
|
7. |
Manglende, mangelfuld eller forkert indberetning af oplysninger om transaktioner med finansielle instrumenter, jf. artikel 26, stk. 1, 1. afsnit, i MiFIR. |
Fondsmæglerselskabet eller banker med værdipapirhandlertilladelse |
20.000 kr. |
|
8. |
Manglende, mangelfuld eller forkert offentliggørelse af erhvervelse eller afhændelse af selskabets egne aktier. |
Udstederen |
15.000 kr. |
|
9. |
Manglende, mangelfuld eller forkert offentliggørelse af indberettede oplysninger fra en ledende medarbejder eller dennes nærtstående om transaktioner i selskabet. |
Udstederen |
15.000 kr. |
Ønsker den fysiske eller juridiske person ikke at acceptere et administrativt bødeforelæg, overgår sagen til Den Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). Det kan enten ske, fordi personen ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at Finanstilsynet afgør sagen.
Bødeniveau
Udgangspunktet for bødeniveauet i førstegangstilfælde fremgår af lovbemærkningerne til § 255, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder (lovforslag nr. L 155 af 15. marts 2017 og lovforslag nr. L 193 af 24. marts 2021).
I tilfælde, hvor en overtrædelse kan have væsentlig betydning for investorer, eller hvor en overtrædelse kan have væsentlig betydning for markedet, er bødeniveauet højere end i tilfælde med overtrædelser af mere formel karakter. Niveauet ligger mellem 10.000 kr. og 50.000 kr.
Af lovbemærkningerne fremgår videre, at det har været hensigten, at strafudmålingen efter ikrafttrædelse af lov om kapitalmarkeder som udgangspunkt beregnes på grundlag af en forhøjelse på 50 pct. i andengangstilfælde, en forhøjelse på 100 pct. i tredjegangstilfælde og en forhøjelse efter en konkret vurdering ved senere gentagelsestilfælde.