Presseinvitation: Konference om fit & proper-reglerne i gode tider

I økonomiske opgangstider bliver optimismen større. Derfor er det særligt vigtigt at sikre, at de finansielle virksomheder ledes af kompetente ledere med kritisk sans. Hvordan sikrer man dette i praksis? Det er temaet for Finanstilsynets konference 8. november 2016.

Konferencen ”Fit & proper-reglerne i gode tider” samler en række danske og udenlandske eksperter og repræsentanter for finansielle virksomheder, som alle vil bidrage til at belyse de spørgsmål, som konferencen rejser:

 

  • Hvordan sikrer vi, at ledelserne i de finansielle virksomheder er klædt på til at kunne håndtere den næste krise?

  • Skal vi have øget fokus på tilsyn med ledelsernes egnethed og hæderlighed (fit & proper-reglerne) i gode tider?

  • Skal Finanstilsynet gribe opgaven anderledes an end i dag?

 

Konferencen er åben for pressen. Tilmelding og yderligere oplysninger hos kommunikationschef Søren Møller Christensen, tlf. 33 55 82 99, e-mail smc@ftnet.dk.

 

Konferencen finder sted på Hotel Scandic Copenhagen, Vester Søgade 6, København V.

 

Se programmet her (pdf)