Finanstilsynet foretog i andet halvår af 2016 en tværgående undersøgelse af fem mindre og mellemstore pengeinstitutters aktiviteter rettet mod formuende privatkunder (private banking-kunder). Baggrunden var, at Finanstilsynet har observeret et øget fokus på formueforvaltning i takt med, at banksektorens indtjening fra udlån er faldet. Erfaringerne fra finanskrisen viser, at kreditrisikoen på investeringskreditter og andre lån til denne type kunder kan være betydelig, hvis pengeinstituttet ikke har den fornødne indsigt i kundens økonomiske forhold, eller hvis kunden indgår i spekulative eller alternative forretninger. Tilpas forsigtige og klare aftaler med kunderne om stop-loss bidrager også til at mindske tabsrisikoen.
”Omfanget af investeringskreditter er væsentligt lavere i dag end før finanskrisen. Vi vurderer derfor, at der på nuværende tidspunkt generelt ikke er væsentligt forhøjede risici på dette område.
Vores undersøgelse viste dog også eksempler på lempelig kreditbehandling. Institutterne lægger for eksempel overdreven vægt på kundens aktuelle formue og har samtidig begrænset indsigt i kundens formueforhold og fulde økonomi. I et marked med vækst og høj konkurrence kan det medføre unødvendigt høje kreditrisici og manglende overblik over den reelle risiko,” siger vicedirektør Kristian Vie Madsen.
Øget konkurrence og pres på indtjeningen
De enkelte banker og sparekasser definerer private banking-segmentet forskelligt, men omdrejningspunktet er forvaltning af værdipapirer. I takt med at konkurrencen intensiveres, opstår en tendens til, at institutterne udvider segmentet til også at omfatte kunder med formuer ned til 1-2 mio. kr. Det stiller krav til bankerne om at justere produktudbuddet, så omkostningsniveauet er tilpasset indtjeningsgrundlaget.
Generelt angiver institutterne, at de har en indtjening på den enkelte kunde, som kan forsvare det typisk højere omkostningsniveau ved private banking. Institutterne manglede dog generelt overblik over den samlede indtjening på kunderne, og de havde heller ikke inkluderet lønomkostninger og kapitalbelastning knyttet til kundeforholdet.
Overvågning af kundens økonomiske forhold
Finanstilsynet har i forbindelse med undersøgelsen gennemgået 20 lånesager i hvert institut. Gennemgangen viste, at udlån generelt sker på betryggende grundlag. Finanstilsynet fandt hverken udlån med overdreven risikotagning eller et stort omfang af spekulative eller alternative investeringer. Undersøgelsen har ikke ført til tilsynsreaktioner.
Finanstilsynet konstaterede dog, at der netop ved private banking-kunder oftere end ved øvrige privatkunder er tale om delengagementer. Det kan gøre det vanskeligt at bevare det fulde overblik over kundernes økonomi.
Hvis kundens formue indgår som et væsentligt element i kreditbehandlingen, er det væsentligt løbende at følge udviklingen i formuen. Risikoen bør vurderes nøje i forhold til kundens formue og følsomhed overfor tab. Finanstilsynet konstaterede generelt, at institutterne primært følger op på kundernes formue og værdien af kundernes investeringer, når institutterne har pant i kundernes aktiver. Institutterne bør også løbende følge kundernes andre aktiver og formueforhold.
Finanstilsynet konstaterede, at institutterne ofte fraviger sædvanlig kreditbehandling. Eksempelvis var der i flere tilfælde ikke beregnet rådighedsbeløb ved standardfinansiering. Denne beregning giver væsentlige informationer om rentefølsomhed, også for formuende kunder. I andre tilfælde så Finanstilsynet finansiering af ny privatbolig, før den tidligere bolig var solgt. Institutterne kan gennem mere klare retningslinjer for, hvornår afvigelser er acceptable, reducere risikoen for, at kundens formue tillægges for stor vægt ved kreditvurdering.
Vurderingen er foretaget på baggrund af oplysninger fra de udvalgte pengeinstitutter og vurdering af en række kundeeksponeringer. Finanstilsynet har ikke foretaget en egentlig kreditgennemgang af sagerne, sådan som det sker ved egentlige kreditundersøgelser.