Insiderhandel

Det er forbudt at udnytte intern viden til at foretage handler. Forbuddet mod insiderhandel følger af artikel 14 i markedsmisbrugsforordningen.

Af aktiviteter som bliver anset som forbudte i medfør af bestemmelsen kan nævnes erhvervelse og afhændelse af finansielle instrumenter, som den interne viden vedrører. Det anses også som insiderhandel, hvis erhvervelsen eller afhændelsen sker indirekte, hvilket for eksempel er tilfældet ved anbefalinger til tredjemand om af erhverve, afhænde, ændre eller annullere ordrer vedrørende de finansielle instrumenter, som den interne viden vedrører.

Det anses også som insiderhandel, når man anvender intern viden til at ændre eller annullere en handelsordre vedrørende et finansielt instrument, som den interne viden vedrører, hvis handelsordren var afgivet inden personen kom i besiddelse af den interne viden. Dette følger af artikel 8, stk. 1, i markedsmisbrugsforordningen.

Insiderhandel straffes med bøde eller fængsel op til et år og seks måneder. Dette følger af § 249, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder.

Når en person har en informationsfordel i form af intern viden, som personen udnytter ved f.eks. køb eller salg af et finansielt instrument, eller når en person deler sin informationsfordel ved at give et tip til en anden person, er der tale om insiderhandel.

Ved insiderhandel sker der misinformation, som kan mindske de øvrige investorers tillid til markedet til skade for markedets integritet. Ved insiderhandel opstår der informationsasymmetri mellem den viden, som den manipulerende person har, og den viden, resten af markedet har.

Forbuddet mod insiderhandel finder anvendelse, når en person, som er i besiddelse af intern viden, opnår en urimelig fordel ved at indgå i markedstransaktioner i overensstemmelse med sin viden for egen eller tredjemands regning.

Forbuddet mod insiderhandel bliver overtrådt i det øjeblik, en person afgiver, ændrer eller annullerer en ordre eller giver et tip på baggrund af viden, som ikke er tilgængelig for det øvrige marked. Handelsordrer, der er afgivet, før en person kommer i besiddelse af intern viden, er ikke insiderhandel. En annullering eller ændring af en handelsordre eller et forsøg på dette kan dog være insiderhandel, hvis personen, der foretager annulleringen eller ændringen, var i besiddelse af intern viden på det pågældende tidspunkt.

Overtrædelse af forbuddet mod insiderhandel bliver straffet med fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Under særligt skærpende omstændigheder straffes insiderhandel med fængsel i indtil 6 år.

Enhver, der er i besiddelse af intern viden, er omfattet af forbuddet mod insiderhandel. Det gælder derfor også personer, som ikke har tilknytning til den børsnoterede virksomhed, den interne viden vedrører. Forbuddet gælder også den almindelige borger, der har fået et tip af en anden person.

Besidder intern viden

Besiddelse af intern viden forudsætter, at en person har fået og forstået den information, der kan kvalificeres som intern viden. Det er derimod ikke et krav, at personen har forstået, at informationen har karakter af intern viden.

Det er tilstrækkeligt, at personen burde have forstået, at den information, som vedkommende er bekendt med, ikke var offentliggjort og ville være væsentlig for personens modpart, dvs. at denne information kunne kvalificeres som intern viden.

En person skal tage højde for al viden, som er tilgængelig for vedkommende i kraft af sin stilling og involvering i det pågældende projekt eller i den pågældende hændelse.

Udnytter den interne viden

Når en person, der handler, besidder intern viden, er der ifølge markedsmisbrugsforordningen en formodning om, at vedkommende har udnyttet denne interne viden. En person har mulighed for at afkræfte formodningen ved konkret at føre bevis for, at den interne viden ikke har haft indflydelse på vedkommendes beslutning om at handle. Samtidig kan en handelsadfærd dog fælde en person for insiderhandel, hvis handelsadfærden indikerer, at vedkommende har udnyttet sin informationsfordel. Finanstilsynet ser ofte, at en person lige pludselig begynder at handle med aktier eller går ud og realiserer et stort tab, selvom vedkommende normalt holder på aktier i længere tid.

Burde vide, at informationen var intern viden

Det er ikke afgørende for strafbarheden, om der er tale om uagtsom eller forsætlig insiderhandel. Efter dansk ret er uagtsomhed tilstrækkelig tilregnelse. Det er altså tilstrækkeligt, at personen burde have forstået, at den information, som vedkommende er bekendt med, ikke var offentliggjort og ville være væsentlig for personens modpart, dvs. at denne information kunne kvalificeres som intern viden.

Har en medarbejder, som ikke fremgår af en insiderliste, derfor qua sin stilling eksempelvis deltaget i møder, hvor intern viden er blevet drøftet, og det er blevet italesat, at det er intern viden, bør medarbejderen afholde sig fra at handle med selskabets aktier. Det samme gør sig gældende i det tilfælde, hvor det ikke bliver italesat, at der er tale om intern viden, men medarbejderen eksempelvis qua sin stilling i selskabet bør kunne regne ud, at der er tale om intern viden.

Finanstilsynet kan undersøge sager om potentiel insiderhandel i flere situationer:

• Finanstilsynet modtager en underretning fra en værdipapirhandler eller en markedsplads (f.eks. en bank eller Nasdaq Copenhagen). Bankerne skal f.eks. optage samtaler med deres kunder.
• Finanstilsynets egne overvågningssystemer alarmerer en sagsbehandler i Finanstilsynet om potentiel insiderhandel.
• Finanstilsynet modtager en henvendelse fra en whistleblower.
• Finanstilsynet får mistanke om insiderhandel i forbindelse med en anden undersøgelse, f.eks. af oplysningsforpligtelser.

Finanstilsynet indhenter ofte insiderlister i forbindelse med sine undersøgelser af potentielle overtrædelser. Finanstilsynet kan på den baggrund tjekke, om personerne på insiderlisten har handlet med finansielle instrumenter.

En person behøver dog ikke at optræde på en insiderliste for at komme i Finanstilsynets søgelys. Finanstilsynet kan også politianmelde en person for insiderhandel, selvom det ikke lykkes at identificere en forbindelse mellem den person, der handler, og personer, der optræder på insiderlisterne.