Processen i forbindelse med dispensation

Læs om muligheden for at opnå dispensation og tidligere meddelte dispensationer

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra tilbudspligten i § 45, jf. § 46, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, og fra en række af bestemmelserne i bekendtgørelse om overtagelsestilbud, jf. § 29 i tilbudsbekendtgørelsen.

Finanstilsynet har i flere tilfælde givet dispensation fra tilbudspligten i forbindelse med redning af nødlidende selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked. I afgørelserne blev det lagt til grund, at minoritetsaktionærerne havde en interesse i, at de nødlidende selskaber fik reorganiseret deres kapitalstrukturer. Dispensationerne blev givet med henblik på at sikre selskabernes videreførelse og værdien af minoritetsaktionærernes investering. Finanstilsynet giver som udgangspunkt ikke dispensation fra tilbudspligten på grund af praksis for nødlidende selskaber, hvis der er tale om opnåelse af kontrol i en børsskal. En børsskal vurderes som udgangspunkt ikke at være nødlidende.

Finanstilsynet har også givet dispensation fra tilbudspligten i andre tilfælde. Dette er særligt sket i tilfælde, hvor konkrete omstændigheder har gjort, at et tilbud ikke ville blive gennemført, hvis det var blevet fremsat.

Afgørelser om dispensation fra tilbudspligten er tilgængelige herunder:

Dispensationer

Dato Selskab Emne

Link

08-09-2008

NanoCover A/S Dispensation fra tilbudspligt Link
03-04-2009 Mondo A/S Dispensation fra tilbudspligt Link
10-02-2010 Tower Group A/S Dispensation fra tilbudspligt Link
08-03-2010 Guava A/S Dispensation fra tilbudspligt Link
26-05-2010  Affitech A/S Dispensation fra tilbudspligt Link
14-12-2010 Nordicom A/S Dispensation fra tilbudspligt Link
08-04-2011 Sanistål A/S Dispensation fra tilbudspligt Link
03-12-2012 Torm Dispensation fra tilbudspligt Link
10-01-2014 Nordic Shipholding A/S Dispensation fra tilbudspligt Link
14-05-2014 Blue Vision A/S Dispensation fra tilbudspligt Link
11-08-2015 Torm  Dispensation til OakTree fra tilbudspligt i forbindelse med overtagelse af Torm

Link
08-07-2016 Topsil Semiconductor Materials A/S Dispensation til National Silicon Industry Group fra pligten til at fremsætte et frivilligt tilbud efter offentliggørelse af § 4-meddelelse Link
18-06-2018 Better Collective A/S Dispensation fra tilbudspligt Link
26-03-2019 Danske Andelskassers Bank A/S Dispensation fra tilbudspligt Link
02-09-2022  Coloplast A/S  Dispensation fra tilbudspligt  Link
18-01-2023   Sanistål A/S Dispensation fra pligten til at offentliggøre et tilbudsdokument Link 

 

Processen i forbindelse med dispensation

Finanstilsynet kan meddele dispensation både før og efter, at den begivenhed, en potentiel tilbudsgiver ønsker dispensation fra, er indtrådt. Læs nedenfor om processen i forbindelse med dispensation.

Forud for indtræden af begivenheden, der udløser en pligt

En potentiel tilbudsgiver, der ønsker dispensation forud for indtræden af en begivenhed, der udløser en pligt, skal anmode Finanstilsynet om dette ved at indsende alt relevant materiale. På baggrund af materialet vurderer Finanstilsynet en mulig dispensation.

Dispensation, der er givet forud, gælder fortsat kun på tidspunktet for indtræden af den begivenhed, der udløser pligten, hvis forholdene er uændrede.

Den potentielle tilbudsgiver skal søge om dispensation på ny, hvis forholdene har ændret sig i perioden, fra dispensation blev givet og til indtræden af den begivenhed, der udløser pligten.

Efter indtræden af begivenheden, der udløser en pligt  

Efter denne praksis giver Finanstilsynet dispensation på baggrund af en forhåndstilkendegivelse. En potentiel tilbudsgiver beder således Finanstilsynet om en forhåndstilkendegivelse, forud for at den begivenhed, der udløser en pligt, indtræder. På baggrund af anmodningen vurderer Finanstilsynet, om det er muligt at give dispensation og meddeler i så fald en positiv tilkendegivelse.

Hvis en potentiel tilbudsgiver, der har modtaget en positiv tilkendegivelse, ifalder tilbudspligt, skal vedkommende bede Finanstilsynet om en afgørelse om dispensation. Den potentielle tilbudsgiver skal oplyse, om der er forhold, der har ændret sig siden forhåndstilkendegivelsen.

Oplysninger til brug for dispensation

Hvilke oplysninger, der er nødvendige til brug for ansøgning om dispensation, afhænger af den konkrete situation. Finanstilsynet har ved dispensation i relation til nødlidende selskaber tidligere haft brug for:

  • beskrivelse af tilbudsgiver
  • redegørelse for, om målselskabet er nødlidende. Finanstilsynet har som udgangspunkt brug for en beskrivelse af målselskabets finansielle situation, herunder særligt den historiske udvikling i selskabet, dets gældsforpligtelser, aktiviteter, forretningsmodel, mm.
  • beskrivelse af den påtænkte rekonstruktionsplan, herunder dens holdbarhed, som skal sikre målselskabets videre eksistens
  • redegørelse for, hvorfor det er i aktionærerne i målselskabets interesse, at selskabet overtages som beskrevet, herunder om rekonstruktionsplanen er godkendt af aktionærerne i målselskabet
  • redegørelse fra målselskabets ledelse om, hvilke tiltag den har gjort gennem den seneste tid for at redde selskabet, og hvordan den vurderer fremtidsudsigterne (evt. suppleret med selskabsmeddelelser)
  • erklæring fra målselskabets ledelse om, at alle andre muligheder end den påtænkte rekonstruktion, hvormed der sker et kontrolskifte, er udtømt
  • erklæring fra tilbudsgiver om, at den planlagte rekonstruktionsplan er tilstrækkelig til, at mål-selskabet kan fortsætte driften
  • erklæring fra målselskabet om, at det er enigt i tilbudsgivers vurdering af ovenstående
  • erklæring fra eventuelle storaktionærer om, at de ikke er villige til at indskyde yderligere kapital i målselskabet.
Senest opdateret 23-06-2023